For omkring fem år siden gik Daniel Steiner Ebert rundt i Birmingham sammen med en medstuderende fra et katolsk præsteseminarium. De lagde mærke til det store antal hjemløse i byen, og det slog dem, at det netop var den slags mennesker, som Jesus ifølge evangelierne taler om og bruger tid med. De besluttede at gøre noget, men var i tvivl om hvordan.
”Vi havde hverken penge eller kontakter i systemet. Så vi besluttede helt enkelt at gå ud til dem med evangeliets budskab om, at der er forløsning for synderne og helbredelse til de sårede, svage og ødelagte. Fra mit eget liv ved jeg, hvordan den sandhed kan forvandle et menneske. Som ung var jeg oprørsk og frustreret. Jeg havde det rigtige tøj og havde styr på pigerne. Men det gjorde mig ikke lykkelig, og jeg endte som dekadent småkriminel. Jeg var først i stand til at vende om, da jeg havde en erfaring af at møde den opstandne Jesus,” siger Daniel Steiner Ebert.
De to studiekammerater pakkede hver en rygsæk med chokoladebarer, kaffepulver, tebreve og et par store termokander med varmt vand og gik ud og opsøgte de hjemløse. De tilbød dem noget varmt at drikke, præsenterede sig som katolske præste-studerende og spurgte, om de måtte bede for dem. Alle takkede ja.
”Vi tilbød dem hverken penge eller andet materielt. Men vi satte os ned i sølet til dem, kiggede dem i øjnene og bad for, at deres liv måtte ændre sig. Vi fortalte dem om den uudslettelige værdi, som ikke afhænger af samfundets succeskriterier, men ligger i det faktum, at Gud har skabt dem i kærlighed til at være sammen med Ham.”
Gennem tre år gik Daniel Steiner Ebert og hans medstuderende ud blandt de hjemløse mindst en gang om ugen med kaffe og forbøn, og mange af de hjemløse bad om at lære kristendommen bedre at kende og spurgte, om de kunne få en bibel at læse i.
”Det var tydeligt, at fattigdommen gjorde dem åbne for Guds kærlighed. Når mennesket står blottet og bart, er det befriet for illusionen om at kunne frelse sig selv. Man bliver bevidst om sin afhængighed af Gud. Derfor kan fattigdommen gøre det lettere for os at se, at vi har brug for Jesus, og det er jo hele fundamentet for kristendommen. Erkender vi ikke, at vi har brug for Kristus, er hans korsdød ligegyldig,” siger Daniel Steiner Ebert.
”Når Jesus i søndagens tekst siger, at rigdom kan være en forhindring for frelse, skal det ses i forlængelse af hans udsagn om, at man ikke kan tjene både Gud og mammon – og af hans understregning af, at det vigtigste bud er, at du skal elske Gud af hele dit hjerte, med hele din sjæl, med hele din styrke og hele dit sind,” siger han.
Daniel Steiner Ebert peger på, at når katolske nonner og munke lever i fattigdom, er det netop for at undgå at have et kærlighedsforhold til døde ting, som kan forhindre dem i at elske og tjene Gud.
”Det er svært at følge Jesus, hvis man er bundet til sin samling af lækre sko eller alle sine dvd’er. Derfor skilte jeg mig af med næsten alle mine ting, da jeg begyndte på præsteseminariet – min computer, mine dvd’er og alt mit tøj – bortset fra to hættetrøjer og to par bukser. Siden har jeg købt en del studiebøger, men jeg kan stadig have alt, hvad jeg ejer, i en rygsæk og en rejsekuffert.”
Ifølge Daniel Steiner Ebert er målet aktivt at bekæmpe den ubalance, der er opstået efter syndefaldet, hvor menneskets begær er kommet ud af proportioner.
”Den hjemløse på gaden i Birmingham er i nød og har materielle behov, der skal opfyldes. Men han ved bedre, at det er den åndelige fattigdom, der er værst. Han efterspørger ikke en ny iPhone. På samme måde når jeg i fasten tør give afkald på en masse. Så mærker jeg ganske vist et fysisk og materielt savn, men jeg oplever en tilsvarende åndelig vækst. Den vækst er den rige mand i søndagens tekst afskåret fra, så længe han er bundet til sin rigdom.”