Trods anklager om overgreb, som den katolske kirke selv betragter som sandsynlige, får en katolsk præst fortsat lov til at stå for gudstjenester.
Præsten blev i foråret 2011 tvunget på pension af kirkens ledelse, efter at han af fem personer uafhængigt af hinanden var blevet beskyldt for krænkelser såsom befamling af underliv.
LÆS OGSÅ: Katolsk præst fyret efter blufærdighedskrænkelse
Beskyldningerne blev droppet af politiet, da sagerne var forældede.
Men kirkens egen forundersøgelse af præsten konkluderede, at forklaringerne fra de forurettede var troværdige, og at der kunne være risiko for, at præsten ville gentage sine overgreb. Det fremgår af den advokatun-dersøgelse af de i alt 39 sager om overgreb, som blev offentliggjort forleden.
Alligevel står præsten fortsat for en katolsk messe, som holdes cirka en gang om måneden for en orden under den katolske kirke. Ifølge Berlingske foregår messen i et kapel i den bolig, kirken har stillet til rådighed for præsten i forbindelse med hans pension.
Præstens fortsatte virke vækker vrede hos flere af de personer, der anmeldte ham for overgreb, herunder den tidligere messedreng Frederik Roed, der sammenligner kirkens håndtering med de skandaler i udlandet, hvor præster under mistanke blot er blevet flyttet til en anden stilling.
Men den anklage holder ikke, mener ph.d. og underviser ved den teologiske uddannelse på Aarhus Universitet Jakob Egeris Thorsen, som selv er katolik.
Når man i andre lande har forflyttet en præst, har man gjort det for at dække over overgreb og dermed muliggjort, at forbrydelsen kunne gentage sig. Det er ikke tilfældet i denne sag. Præsten er taget ud af den offentlige gudstjeneste, men man har samtidig vurderet, at han kunne gøre nytte i en mere lukket tjeneste, hvor han ikke har pastoralt ansvar for børn og unge og dermed ikke har mulighed for at begå overgreb. Han kunne også godt have passet en køkkenhave eller på anden måde gøre bod for sin handling ved at tjene fællesskabet, siger Jakob Egeris Thorsen.
Han understreger, at man præstevies for livet i den katolske kirke.
Så selvom en præst begår en forfærdelig forbrydelse og mister retten til at forestå messe, så er han stadig præst og bliver ved med at være under kirkens forsørgelse.
Man kan dog som katolsk præst godt miste retten til at holde gudstjeneste. I februar blev en amerikansk katolsk præst frataget retten til at fejre gudstjeneste, fordi han ikke ville følge teksterne i en ny messebog, påpeger lektor og dr.theol. ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, som forsker i den katolske kirke:
Så man kan principielt sige, at hvis man ikke vil rette sig efter biskoppens eller pavens instruktioner eller følge liturgien, så kan man blive suspenderet som præst.
I den danske aktuelle sag har kirken ifølge Peter Lodberg forsøgt at løse et svært dilemma ved fortsat at lade præsten virke i en katolsk orden.
Hvis det er rigtigt, at han er forflyttet til et sted, hvor han holder messe for en mindre og snæver kreds, så har kirken forsøgt at balancere mellem de to hensyn, at han på den ene side fortsat er præst og på den anden side ikke længere bør have med folk i alle aldersgrupper at gøre, herunder børn, siger han.
Ifølge Frederik Roed bør kirkens ledelse helt fratage præsten retten til at virke som præst.
Det ville være det eneste rigtige at gøre. Jeg synes, det er en hån mod os, der er stået frem, at man belønner ham med en bolig med indbygget kapel, hvor han kan fortsætte med at virke som præst for sin orden. Det er krænkende, og det værste er, at man giver ham mulighed for igen at begå overgreb, siger han og langer ud efter den katolske biskop, Czeslaw Kozon:
Det største problem er, at biskoppen ikke for alvor ønsker at tage ansvar og stille præsterne til regnskab. Han har forholdt sig så passivt gennem hele det her forløb, at han burde gå af.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra biskop Czeslaw Kozon.