Katolske biskopper er uenige om morallære

Pavens spørgeundersøgelse af katolikkernes syn på kirkens morallære skaber uro i den katolske kirke og forventninger om moralsk opblødning

Katolikker over hele verden er blevet bedt om at deltage i en global spørgeundersøgelse af deres syn på kirkens seksualmoral. Pave Frans har iværksat undersøgelsen forud for det ekstraordinære kirkemøde om katolsk teologi, som skal finde sted i oktober, og svarene bekræfter, at i hvert fald europæiske katolikker har et anstrengt forhold til den katolske kirkes morallære.
Katolikker over hele verden er blevet bedt om at deltage i en global spørgeundersøgelse af deres syn på kirkens seksualmoral. Pave Frans har iværksat undersøgelsen forud for det ekstraordinære kirkemøde om katolsk teologi, som skal finde sted i oktober, og svarene bekræfter, at i hvert fald europæiske katolikker har et anstrengt forhold til den katolske kirkes morallære. Foto: Martin Ballund/

Katolikker over hele verden er blevet bedt om at deltage i en global spørgeundersøgelse af deres syn på kirkens seksualmoral. Pave Frans har iværksat undersøgelsen forud for det ekstraordinære kirkemøde om katolsk teologi, som skal finde sted i oktober, og svarene bekræfter, at i hvert fald europæiske katolikker har et anstrengt forhold til den katolske kirkes morallære.

Den katolske kirke i Tyskland, Østrig og Schweiz samt Frankrig har offentliggjort resuméer af svarene på de i alt 39 spørgsmål om, hvordan katolikkerne ser på for eksempel prævention, velsignelse af homoseksuelle par og samliv før ægteskabet. Og de er langtfra på bølgelængde med kirkens lære.

60 procent af de schweiziske katolikker, der har besvaret undersøgelsens spørgsmål, går ind for en kirkelig velsignelse af homoseksuelle par, og 90 procent er tilhængere af, at fraskilte, der er gift igen, får adgang til sakramenterne, især nadver og skrifte, hvilket er forbudt i dag. 90 procent af de unge tyske katolikker finder det uansvarligt at gifte sig uden at have levet sammen og testet forholdet på forhånd, og på samme måde er der en kløft mellem Vatikanets lære og katolikkernes praksis, når det gælder prævention.

LÆS OGSÅ: Hvad er meningen med den katolske seksualetik?

Ingen katolikker følger forbuddet mod prævention, og mange føler, at kirken går i detaljer, når den blander sig i, hvordan katolikker forsøger at begrænse børneflokken. Kirken forlanger jo ikke, at alle katolikker skal have 15 børn, og kirken må have tillid til, at familierne selv kan finde passende løsninger, siger Monique Baujard, leder af den franske bispekonferences familie- og samfundsadministration, der har bidraget ved samlingen af svarene på den franske rundspørge.

Også de danske katolikker har besvaret spørgeskemaet, og tendensen er den samme, siger biskop Czeslaw Kozon.

Det er ikke et overraskende resultat, men denne undersøgelse er mere omfattende end dem, der er foretaget tidligere. Katolikkerne føler sig virkelig inddraget i kirkens overvejelser. Men der er også en risiko for, at undersøgelsen vil udløse frustration blandt dem, der opfatter den som en opinionsundersøgelse og forventer, at kirken skal tilpasse sin lære efter den, siger Czeslaw Kozon.

Netop derfor har resultaterne vakt uro i Vatikanet. Kardinal Gerhard Müller, præfekt for Kongregationen for doktrin og tro, har kaldt det sørgeligt, at katolikkerne ikke forstår kirkens doktriner.

Men andre mener, at undersøgelsen netop bør få Vatikanet til at reformere dele af sin seksuallære. Det gælder for eksempel biskoppen i den tyske by Trier, Stephan Ackermann, som i et interview med Frankfurter Allgemeine erklærer, at den katolske kirke må ændre sin morallære og seksualetik, som af katolikkerne opfattes som en forbudsmoral.

Det er ikke holdbart at betragte nyt ægteskab efter en skilsmisse som en varig dødssynd, og det samme gælder samliv før ægteskabet, mener den tyske biskop.

Og under et møde om den kommende familiesynode sagde kardinal Walter Kasper, at der især i forhold til de fraskilte er behov for et paradigmeskift, der tager hensyn til dem, der lider og søger hjælp.

Kardinalen anbefaler for eksempel at lade sig inspirere af de første kristne, der tillod fraskilte at gifte sig igen efter en periode med bod, selvom ægteskabet ifølge den katolske kirke er et sakramente og derfor uopløseligt også i de tilfælde, hvor samlivet ophører.

Ortodokse kirker har bevaret denne mulighed, og franske biskopper, for eksempel ærkebiskoppen i Montpellier, Pierre-Marie Carré, har nævnt muligheden for at se seksualetikken som et ideal, den troende forsøger at nærme sig, vel vidende at vejen kan være lang.

Det betyder ikke, at det ene valg kan være lige så godt som det andet. Men det er en erkendelse af, at selv-om der er tale om universelle principper, så er man også nødt til at tage hensyn til den enkeltes situation frem for at anlægge en rent juridisk synsvinkel, siger Monique Baujard.

Den anerkendte amerikanske kommentator John L. Allen, peger på, at det mest er vestlige katolikker, der kræver reformer af Vatikanets familie- og seksualetik.

Afrikanske kirkeledere har gjort det klart for kardinalerne i Rom, at de har en helt anden dagsorden, der handler om at bekæmpe polygami, ikke mindst med det argument, at ægteskabet er et sakramente og derfor uopløseligt, skriver John Allen i Boston Globe.

Han citerer den britiske kardinal Vincent Nichols fra Westminster for en udtalelse om, at man kan ikke tænke kirken udelukkende fra et europæisk synspunkt.

Risikoen er, at hele debatten om en reform af den katolske kirkes holdning til for eksempel fraskilte skal udløse en intern konflikt mellem fløjene i den katolske kirke. En risiko, som kardinal Paul Poupard har formuleret uden omsvøb:

Vi må sikre, at dialogen fortsætter. Ellers ender det med en borgerkrig.