Katolske hospitaler i Irland kan blive tvunget til at fjerne kors

Når hospitaler får irsk statsstøtte, skal de også respektere, at ikke alle deres patienter vil være i rum med religiøse symboler, fastslår ny rapport

Rapporten er udarbejdet af den tidligere generalsekretær for EU-Kommissionen Catherine Day og kritiserer ikke kvaliteten af plejen på de katolske hospitaler. Men rapporten er kritisk over for de mange åbenlyse religiøse symboler på hospitalerne.
Rapporten er udarbejdet af den tidligere generalsekretær for EU-Kommissionen Catherine Day og kritiserer ikke kvaliteten af plejen på de katolske hospitaler. Men rapporten er kritisk over for de mange åbenlyse religiøse symboler på hospitalerne. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Endnu et opgør med den katolske kirkes særlige position i Irland er på vej. En ny rapport konkluderer, at kirkelige institutioner, hvis de får statsstøtte til at løse offentlige opgaver, skal være bevidste om, at ikke alle sætter pris på at være omgivet af religiøse symboler som kors og krucifikser. Derfor skal de være klar til at fjerne de symboler, hvis patienterne ønsker det.

Rapporten er udarbejdet af den tidligere generalsekretær for EU-Kommissionen Catherine Day og kritiserer ikke kvaliteten af plejen på de katolske hospitaler. Men rapporten er kritisk over for de mange åbenlyse religiøse symboler på hospitalerne.

”Selvom det ikke direkte er relateret til den service, som de leverer, så anbefaler vi, at de organisationer skal være mere bevidste om, hvordan deres indretning og udsmykning påvirker patienter, så deres service fremstår så professionelt som muligt,” hedder det i rapporten om den religiøse udsmykning.

Professor Eamonn Conway, der er leder af teologi og religiøs studier ved det katolske universitet Mary Immaculate College i byen Limerick, er en af de førende katolske stemmer i Irland, og han er ikke overrasket over rapporten tidsånden i Irland taget i betragtning.

”Det er mangel på respekt at tale om udtrykkene for den religiøse identitet på et katolsk hospital som ren og skær udsmykning. Sådan en udsmykning udtrykker institutionens tro og er en påmindelse til ansatte og patienter om, hvad den tro betyder, og om, at troen skal inspirere til en bedre service og pleje,” fastslår Eamonn Conway.

Han hæfter sig videre ved, at rapporten ikke kommer med eksempler på, at patienter har været udsat for diskrimination, hvis de ikke var katolikker.

At den katolske kirke stadig har en vigtig rolle i Irland, bliver understreget af, at kirken helt eller delvist driver 12 hospitaler, som står for en fjerdedel af alle hospitalssenge i landet. Samlet får de omkring ti milliarder kroner årligt.

Når det ifølge rapporten bliver mere aktuelt at være forsigtig med det religiøse udtryk, er det fordi abort efter en folkeafstemning nu er tilladt op til 12. svangerskabsuge, og det skal også været et tilbud på hospitaler drevet i katolsk regi.

Men hvis de katolske hospitaler bliver nødt til at gennemføre aborter, så kan det ifølge Eamonn Conway give god mening at fjerne religiøse symboler.

”For så er de ophørt med at være katolske på en meningsfuld måde, og så skal de ikke udstille religiøse genstande, for i sådanne tilfælde vil det være en ren karikatur,” lyder kritikken fra Eamonn Conway.

I forbindelse med præsentationen af rapporten understregede Catherine Day, at afgørelsen af, hvornår noget er for religiøst, er et politisk og ikke et juridisk spørgsmål. Men hun gjorde det også klart, at det er staten og ikke udbyderne af sundhedsydelser, der skal sætte rammerne.

”Det vil naturligvis ikke udelukke nogen organisationer, uanset om de er frivillige, offentlige eller private i at udbyde de ydelser, men de bør ikke automatisk være finansieret af staten,” fastslår Catherine Day ifølge avisen Irish Independent.

Det er dog ikke planen at tvinge hospitaler til at fjerne religiøse symboler som krucifikser og billeder af Jomfru Maria. Det siger den irske premierminister Leo Varadkar fra centrum-højre-partiet Fine Gael i et interview med radiostationen Newstalk FM.

”Men det er et signal til velgørende og frivillige organisationer om at tænke over spørgsmålet. Vi er i det 21. århundrede, meget har ændret sig, mange unge er ikke religiøse, måske ikke romersk-katolske, og institutioner, der er finansieret af det offentlige, skal afspejle den offentlige etos, og ikke kun den etos, der findes hos en del af offentligheden,” fastslår premierministeren.