Katolske præster holder mange gudstjenester i julen

Paven har givet de katolske præster lov til at forrette ekstra mange gudstjenester i julen for at sikre, at alle kan komme i kirke trods coronakrav om social afstand

I Italien vil pave Frans rykke juleaftens gudstjeneste i Peterskirken frem til klokken 19.30, så italienerne kan nå at komme hjem, før udgangsforbuddet træder i kraft klokken 22.
I Italien vil pave Frans rykke juleaftens gudstjeneste i Peterskirken frem til klokken 19.30, så italienerne kan nå at komme hjem, før udgangsforbuddet træder i kraft klokken 22. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Ikke bare i Danmark er der debat om coronafaren ved julegudstjenester. Den findes også i andre vestlige lande. Men fra den katolske kirke kommer der klare signaler. Vatikanet har givet hver præst lov til at holde op til fire gudstjenester om dagen, hvis det er nødvendigt for at imødekomme coronarestriktionerne.

Med kravene om fysisk afstand vil der være færre kirkegængere ved hver gudstjeneste. Det kan sognene kompensere for ved at holde flere gudstjenester hver dag, så alle katolikker, der ønsker det, kan deltage i nogle af årets vigtigste kirkelige handlinger.

Ifølge kanonisk ret kan katolske præster kun forrette gudstjeneste og give nadver én gang om dagen. Dog er det tilladt i undtagelsestilfælde, hvis der er mangel på præster, for eksempel i juletid, at forrette gudstjeneste flere gange dagligt.

Coronarestriktionerne vil betyde så mange julegudstjenester, at kirkerne ikke har præster nok til at overholde selv undtagelsesbestemmelserne. Derfor har Vatikanet indført en særlig dispensation for julen 2020.

”På baggrund af pandemien er det i år tilladt for præster at holde op til fire gudstjenester om dagen juledag, første januar og på helligtrekongersdag den 6. januar,” siger dekretet, som er udsendt af kardinal Robert Salah, der leder Vatikanets Kongregation for gudstjeneste og sakramenter.

Dekretet har fået biskopperne til at ånde lettet op i blandt andet Frankrig, hvor præstemangel i forvejen er et problem.

”Det er en stor lettelse, for vi har i den grad brug for at øge antallet af gudstjenester i julen. Selv under normale omstændigheder i julen holder alle præster mindst to gudstjenester hver, og kirker med flere præster kan holde fire gudstjenester med tætpakkede kirker. I år vil nogle kirker holde op til seks eller otte gudstjenester juledag, og det ville vi ikke have præster nok til, hvis vi skulle følge kanonisk ret,” siger Christophe Ravinet-Davenas, der er talsmand for ærkebispesædet i Lyon.

For at kunne slå kirkedørene op, skal hver anden kirkebænk stå tom, og der skal være tre tomme pladser mellem hver kirkegænger. Det betyder, at langt under halvdelen af det sædvanlige antal kirkegængere kan tage plads i kirkerne.

I Frankrigs mest tyndt befolkede områder som i byen Tulle i det centrale Frankrig er pensionede præster allerede blevet indkaldt som forstærkning for at kunne holde 16 julegudstjenester mod normalt fem.

Til gengæld bliver der rift om pladserne ved den traditionelle midnatsgudstjeneste, hvor de franske kirkegængere skal forhåndsreservere de få pladser. Men udgangsforbuddet fra klokken 20 er ophævet den 24. december, så de få, der er heldige at få plads, kan deltage uden at overtræde reglerne.

I Italien vil pave Frans derimod rykke juleaftens gudstjeneste i Peterskirken frem til klokken 19.30, så italienerne kan nå at komme hjem, før udgangsforbuddet træder i kraft klokken 22.