Prøv avisen

Katolske skoler i lov-klemme

Tvind-lovens bestemmelse om skolers uafhængighed truer de katolske skoler. Skolernes forening, der holder generalforsamling i dag, håber på en forhandlingsløsning med Undervisningsministeriet

Foreningen af Katolske Skoler i Danmark (FAKS) har ikke opgivet håbet om at slippe ud af Tvindlovens klemme. I dag på foreningens generalforsamling orienterer formand Georg Høhling om den fastlåste situation og regner med at få mandat til fortsatte forhandlinger med Undervisningsministeriet. Landets 23 katolske skoler er blevet ramt uhensigtsmæssigt af Tvindloven fra 1996, mener de selv. Kravet om fuldstændig økonomisk uafhængighed og selvstændighed blev indføjet i friskoleloven som en særlov for at forhindre, at der sker en central styring af flere skoler i en fælles forening. Det var tilfældet med Tvindskolerne, som var ideologisk ledet fra hovedkvarteret i Ulfborg, og som økonomisk fungerede som forbundne kar. Georg Høhling understreger, at der ikke kan sættes en finger på de enkelte katolske skolers økonomiske uafhængighed i forhold til hinanden og i forhold til Den katolske Kirke i Danmark. - Vi har aldrig været mistænkt for kassetænkning. Men det er urimeligt, når princippet om økonomisk uafhængighed skal kollidere med skolernes særlige, kirkelige formål, siger Georg Høhling. Problemet for de katolske skoler er, at for løbende at kunne sikre, at den katolske egenart bliver opretholdt, skal biskoppen i Danmark altid godkende skolernes vedtægter. Det mener Undervisningsministeriet ikke er i samklang med kravet om uafhængighed i Tvind-særloven. I stedet for den nuværende formulering i skolernes vedtægter om at biskoppen har »godkendelsesret«, foreslår ministeriets embedsmænd i et svar, at der kommer til at stå »høringsret«. - Det er bare to ret forskellige ting, påpeger Georg Høhling, som vil tage imod den invitation til forhandling fra ministeriet, som trods alt ligger i det sidste svar. Han mener, at når skolerne underlægger sig nye demokratiske vedtægter, som i realiteten kan føre til, at indvalgte bestyrelsesmedlemmer begynder at arbejde for en anden skolelinje end den katolske, må skolerne og Den katolske Kirke også have mulighed for at kunne »forsvare« sig, ved at biskoppen kan være bremseklods i det værst tænkelige tilfælde. Den formålsret, som Undervisningsministeriet indrømmer, at de frie skoler har, ved ikke at blande sig i deres idegrundlag, kommer i fare, hvis ikke biskoppen beholder sin godkendelsesret, mener Georg Høhling. - For os er det vigtigt, hvordan vi sikrer, at biskoppen fortsat kan bære det ansvar, det er at afgøre, om noget kan kaldes katolsk eller ej. Men det er meget uheldigt, hvis kravet om en skoles økonomiske uafhængighed blandes sammen med idegrundlaget, så formålet ofres til fordel for økonomien, siger Georg Høhling. De katolske skoler mener, at der er så mange andre muligheder i friskoleloven for at stoppe en skole, hvis den bruger de offentlige midler forkert, at man ikke behøver at frygte, at de katolske skoler misbruger skattepenge. I dag udgør statstilskuddet til friskolerne 75 procent af driften. Problemet med de ide-betonede skoler og institutioner opstod allerede, da Schlüter-regeringen indførte forældrebestyrelser. Denne lov åbner for, at en selvejende institution med et kirkeligt formål i realiteten kan risikere, at der indvælges et bestyrelsesflertal, som er stik imod den vedtagne formålsparagraf. Dengang blev der givet en række dispensationer til skoler og institutioner, »men tiden efter 1996 er åbenbart en anden«, konstaterer Georg Høhling. - Ministeriet har svært ved at tackle skoler med vores særlige formål og egenart, for man har godkendt en række af vore skolers vedtægter helt op til 1998 - altså efter Tvind - inden man fandt vores vedtægter problematiske, siger Georg Høhling. De katolske skoler, som underviser lige fra børnehaveklasse til gymnasie-niveau, har den katolske tro som en fælles ramme og forudsætning for virksomheden. Ifølge Den katolske Kirkeret, som gælder på verdensplan og er fastsat i Rom, er det den stedlige biskop, der har det øverste ansvar og tilsyn med skolerne for at sikre, at de vedbliver med at være katolske efter gældende lære.