”Vi kan fejre 250-årsjubilæum for indvielsen af det katolske kapel i Bredgade i København og 150 år for indvielsen af den nuværende kirke, som senere blev opført på samme sted.
Vi synes, at det er værd at fejre, for mange glemmer nok, at katolicismen måtte kæmpe sig tilbage i Danmark med møje og besvær - og med hjælp fra fremmede magthavere,” siger Ulla Elmquist.
Hun er sakristan, en form for kirketjener, i den katolske domkirke Sankt Ansgar i Bredgade i København og står blandt andet for rundvisningerne, hvor hun fortæller historien bag den nuværende kirkebygning og dens forgænger, et hastigt opført kapel, der blev indviet i 1765.
Det er dette kapel, den første katolske kirke, der blev bygget i København siden Reformationen i 1536, der i år kan fejre 250-årsjubilæum. Og samtidig er det 150-året for den højtidelige indvielse af den nuværende kirkebygning, der fandt sted i 1865, i 1000-året for Sankt Ansgars død. Kirken blev opkaldt efter ham, og relikvier af ham overført til kirken.
Efter Reformationen i 1536 blev det forbudt danske borgere at være katolikker, og det blev ulovligt at holde katolske messer.
Der blev fra midten af 1600-tallet lavet en undtagelse for fremmede landes udsendinge, som fik lov at medbringe præster og holde messer derhjemme. Derfor blev der indrettet en række huskapeller i udenlandske ambassadørers boliger i Københavns indre by.
Den østrigske kejserinde Maria Theresia ville imidlertid gerne gøre mere for at fremme den katolske tro i Danmark, og hun donerede midler til at opføre et kapel i Bredgade, som havde status af det østrigske gesandtskabs kirke.
Bortset fra et lille kapel, der cirka 100 år før var blevet opført i Fredericia, hvor også jøder og andre religiøse mindretal fik lov at bygge under byens særlige status som fristad, var kapellet i Bredgade den første katolske kirke i 200 år.
”Kapellet blev opført på en grund, som hoftømrermester og katolik Frantz Joseph Zuber havde købt, og han stod selv for byggeriet. Pengene kom fra den østrigske kejserinde, der gerne ville sikre gode forhold for katolikker i det protestantiske Danmark,” fortæller Ulla Elmquist.
I de næste knap 100 år fungerede kapellet i Bredgade som katolsk sognekirke, hvis præster hørte til det østrigske gesandtskab. Messer foregik på latin og prædikener på tysk. Sognebørnene var især udenlandske ”specialister” som balletdansere, stukkatører eller lejesoldater.
Men med tiden også flere danske katolikker, selvom de officielt ikke måtte komme der. Det var tanken, at den østrigske kejserinde skulle finansiere et større og flottere kirkebyggeri. Men kejserinden døde, inden planen blev realiseret.
I begyndelsen af 1800-tallet modtog menigheden imidlertid en donation fra en vinhandler, der havde besluttet at testamentere sin formue til opførelsen af en katolsk kirke og skole, og i 1841 begyndte byggeriet af den nuværende kirke. Den blev indviet den 1. november, allehelgensdag, 1842.