Prøv avisen
Interview

Kendt præst vil i Folketinget: Der er efterspørgsel på den åndelige stemme i dansk politik

”Jeg er bestemt ikke færdig med at være præst. Det vil jeg på en måde altid være. For det vil altid være gennem det livs- og menneskesyn jeg har fået gennem mit præsteliv, at jeg skriver, tænker, anskuer og ytrer mig som jeg gør,” siger Marie Høgh, som stiller op til Folketinget. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Ånd, dannelse og det enkelte menneskes ansvar for sit eget liv. De tre områder vil være i fokus, hvis sognepræst Marie Høgh næste år bliver folketingskandidat for De Konservative

Da sognepræst Marie Høgh forleden pakkede sit hjem ned i flyttekasser, faldt hun over nogle gamle danskstile fra ­skoletiden. De var essays og handlede om emner, som de færreste af hendes jævnaldrende dengang nok frivilligt havde valgt at kaste sig over. En var ­eksempelvis om hendes forbehold over for EU og en anden om, at man skulle værne om det enkelte lands værdier.

”I mit barndomshjem var det meget naturligt at tale om politik. Vi børn bladrede i aviserne og så tv-avisen med et halvt eller helt øje ligesom de voksne. Derfor var jeg allerede dengang glad for at engagere mig i de spørgsmål, der blev diskuteret i samfundet,” siger præsten i Lynge-Uggeløse Sogne i Nordsjælland.

Med tiden udviklede interessen for ­politik og samfund sig også til et ønske om at markere sig i offentlige debatter, hvilket på få år har gjort Marie Høgh til en af landets mest kendte præster.

I klummer, debatindlæg og tv-programmer deler hun løbende ud af sine nationalkonservative holdninger til blandt andet danskhed, indvandring, islam og kristendommens rolle i Danmark. Og fra næste år kan det være, at hun ikke kun skal kendes som præsten med de skarpe synspunkter, men have en anden og mere direkte indflydelse på landets politik. For nu opstiller Marie Høgh som mulig folketingskandidat for De Konservative.

”Det at gå ind i politik er ikke en ny idé, men noget, jeg længe har tænkt på og haft lyst til at gøre på et tidspunkt. I kraft af min debatvirksomhed har ­muligheden budt sig, og siden jeg i sensommeren blev opfordret til at stille op, har jeg overvejet det mere seriøst. Nogle gange kommer der en hest forbi, og så må man springe på den, når tid er,” ­siger hun.

Marie Høgh har siden 2016 været ansat i Lynge-Uggeløse Sogne, men er i denne måned flyttet fra præstegården i Lynge og sammen med sin mand, der er præst i Tølløse ved Holbæk. Hvis De Konservative vælger hende som folketingskandidat, skal hun ikke kun sige farvel til præstegården, men også embedet i de to sogne.

”Jeg er bestemt ikke færdig med at ­være præst. Det vil jeg på en måde altid være. For det vil altid være gennem det livs- og menneskesyn, jeg har fået gennem mit præsteliv, at jeg skriver, tænker, anskuer og ytrer mig, som jeg gør. Og det er samme pligtfølelse, der på én gang driver mig og holder mig fast i mit liv – en forpligtelse på en sag, der er større mig selv,” siger hun og tilføjer, at hendes kristne livssyn også vil fylde, hvis hun kommer i Folketinget.

”Det at være konservativ er mere end bare at træffe politiske beslutninger og debattere. Det handler også om, at de politiske beslutninger, vi tager, udspringer af et livs-, samfunds- og menneskesyn, som vi skal værne om og holde fast i. Jeg vil være med til at skabe bevidsthed om, at den udvikling, vi ser i dag, har sit fundament i historien, kulturen og kristendommens værdier og traditioner, som er helt grundlæggende for samfundet, men også eksistentielle for det enkelte menneske. Der er efterspørgsel på den åndelige stemme i dansk politik, for vi lever i en tid, hvor folk søger det, de er bundet og rundet af.”

Skal det siges kort, så vil Marie Høgh som politiker fokusere på Danmark og danskernes fremtid og kæmpe for ånd, dannelse og det enkelte menneskes ansvar for sit eget liv. Et kerneområde vil være indvandring.

”Jeg mener, at indvandrere skal kunne forsørge sig selv og vise loyalitet over for det samfund og den kultur, de lever i. Det lyder banalt, men er grundlæggende. Der skal ikke tages særhensyn til indvandrere i Danmark, og velfungerende integration bør dybest set ikke koste noget,” siger hun.

Af andre mærkesager nævner sognepræsten sikkerheden i Danmark, hvor grænserne skal holdes lukkede, og politiet og militæret skal styrkes. Derudover skal der ifølge hende ikke skæres mere i budgetterne på kulturområdet, da det er vigtigt, at alle uanset økonomiske ­forhold har lige adgang til museerne. Hun så også gerne, at skoledagene blev gjort kortere, da de tager tid fra forenings- og familielivet. Og så skal dannelsesprojektet i folkeskolen og uddannelsessystemet i det hele taget styrkes.

”Vi skal gøre noget ved, at studerende presses gennem uddannelsen og risi­kerer at miste su, hvis de er for langsomme. Jeg mener, at den borgerlige fløj har sovet i timen og undervurderet, hvor vigtigt det er, at vi opprioriterer dannelse, så det ikke kun bliver et projekt for venstrefløjen. Vi må have Grundtvigs stemme og tanker ind i skolen,” siger hun og tilføjer, at hun også mener, ­læreruddannelsen bør styrkes og kristendoms- og historieundervisningen opprioriteres.

”Når jeg får børn til konfirmandundervisning, må jeg begynde med Adam og Eva, for de ved ingenting. Men kristendommen er fundamentet for at forstå samfundet. Det er kristendommen, der gør, at vi har det land, vi har – den er vandmærket på vores kultur, uanset om man er troende eller ej.”

Marie Høgh har tidligere været medlem af De Konservative og er fra et hjem, hvor der blev stemt borgerligt. Alligevel ved hun, at hun ikke nødvendigvis kommer til at være enig med partiet i alt. I et indlæg tidligere på året kritiserede hun blandt andet den konservative børne- og socialminister Mai Mercado for at ­gøre børneopdragelse til et stats­anliggende og nedsætte et ekspertpanel på området.

”Der er ingen partier, hvor medlemmerne er fuldstændig enige om alt. Jeg tror, det vigtigt holde fast i sit ideolo­giske og politiske udgangspunkt, men selvfølgelig må man engang imellem hugge en hæl og klippe en tå. Men jeg spejler mig i De Konservatives værdier og politik, og jeg mener, at meget af det, jeg har skrevet og ytret mig om, passer fint sammen med partiets politik,” siger hun.

Du har som debattør været fri til at mene, hvad du ville, men nu skal du være en del af et parti og vise partiånd. Hvordan har du det med det?

”Det er noget, jeg har overvejet rigtig meget i forhold til, om jeg skulle eller ikke skulle stille op. Jeg har loyalitet til partiet, men hvis jeg bliver valgt, tror jeg ikke, at jeg bare bliver partisoldat, men bevarer min identitet som værdikæmper. Når jeg går ind i partipolitik, sker det også med en forhåbning om, at jeg kan kæmpe for det, jeg selv står for. Jeg vil ikke opgive mine mærkesager eller holdninger, men derimod være med til at trække parti i en retning, som jeg mener er konservativ.”

Hvad hvis du som medlem af partiet får besked på at holde lav profil i en bestemt sag?

”Så må jeg tage den derfra. Der vil altid være interne debatter i et parti. En mand som Naser Khader har jo formået at bevare sin egen stemme i alt, hvad han gør, tænker og mener, også selvom han er uenig med partilinjen i De Konservative. Hvis jeg bliver helt anderledes af at gå ind i politik, ville jeg miste min troværdighed.”

Så din debattørstemme kommer ikke til at ændre sig, hvis du bliver valgt ind?

”Nej det gør den ikke. Hvis partiet vil opstille mig, så ved de, hvilken stemme de får, og det vil være den samme.”

Den 21. januar holder Københavns konservative vælgerforening generalforsamling, hvor det afgøres, om Marie Høgh eller en anden bliver folketingskandidat for partiet.

Hør Marie Høgh fortælle om sit kandidatur her