Prøv avisen
Før søndagen

Kernen i kristendommen er ydmyghed

”Min far plejede at sige, at man ikke skulle lade selvgodheden sætte sig i en. Den tankegang kan jeg godt genkende,” siger filosof og teolog Peter Kemp. – Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Søndagens tekst sammenfatter, hvad kristendommen står for, siger teolog og filosof Peter Kemp. Den får ham til at tænke på græske tænkere som Platon og Aristoteles – og på psykologiprofessor Svend Brinkmann

I to store brune kuverter på Peter Kemps bord ligger der prædikener. Mange af dem. De er alle skrevet til den 22. søndag efter trinitatis og prædiket af hans far, Svend Carl Hartvig Kemp, som var præst i Trinitatis Kirke i København. Peter Kemp har gemt dem og kigget dem igennem i forbindelse med dagens interview med Kristeligt Dagblad, som omhandler den samme søndagstekst.

”Jeg kan genkende hans tone, fra når jeg hørte ham i kirken som barn,” siger han.

Den 79-årige filosof og teolog har derfor en idé om, hvad hans far ville sige, hvis han i morgen skulle prædike om teksten til denne søndag, hvor en discipel spørger Jesus, hvem der er den største i himmeriget, og får svaret ”et barn”. Han ville sandsynligvis fremhæve det samme, som Peter Kemp finder vigtigst i teksten: ydmyghed.

”I teksten forklarer Jesus, at han bliver vred, hvis nogen vil sætte sig over andre og være overlegne, og man kommer ifølge ham slet ikke i himlen, hvis man ikke opfører sig som børn – altså hvis man ikke er virkelig ydmyg over for tilværelsen,” siger han og tilføjer, at teksten dermed udtrykker selve kernen i kristendommen.

”Da jeg læste den, tænkte jeg, at den sådan set er en sammenfatning af det hele. Teksterne i Bibelen kan være meget forskellige og tage fat i forskellige mere eller mindre specifikke temaer. Men her kigger vi på det centrale, nemlig idéen om ydmyghed og alt det, der hører med, som forestillingen om, at man har fået tilværelsen givet, og at den ikke bare er noget, man selv erobrer. Din næste er et mål i sig selv, og derfor skal man være ydmyg over for hinanden og se hinanden som værdifulde.”

Peter Kemp sidder i hjemmet i Hellerup, tilbagelænet i en lilla sofa foran et bord, hvor der står kanelstang og kaffe. Til højre for Peter Kemps egen kaffekop ligger en sort salmebog, som han læner sig ind over og slår op i for at finde de tre fortællinger i søndagens tekst, der bruges til at udtrykke budskabet om ydmyghed.

”Lad os se. Der er det med at blive som børn, hvis man vil i himmeriget, og det at undlade det, der bringer nogen til fald. Og så er der historien om at lede efter det fortabte får. Det sidste understreger netop, hvordan hvert menneske er en værdi i sig selv, og at man derfor må finde det fortabte får, selvom de andre er der.”

For at forstå hvorfor netop ydmyghed er kernen i kristendommen, skal man sætte kristendommen i forhold til den anden af de to dominerende syn på tilværelsen i vores europæiske kultur, siger Peter Kemp: stoicismen i den græske filosofi.

”Jeg har beskæftiget mig meget med græske tænkere, fra Platon og Aristoteles til stoikerne Cicero, Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius. De havde alle nogle tanker, der var forenelige med den kristne tradition. Men de kunne ikke forestille sig at skulle være ydmyge over for nogen på den måde, som søndagens tekst udtrykker det. Ydmyghed er derfor det, der adskiller stoicismen og kristendommen. Stoicismen handler om at trække sig ind i sig selv, mens kristendommen hele tiden forholder sig til det andet menneske og vores fremtid. Kristendommen ønsker at skabe et bedre samfund for de næste generationer, mens stoikere kun tænker på nutiden.”

Selvom kristendommen stadig har en appel, er det nok stoicismen, der fylder mest i dag, siger Peter Kemp. For ellers ville en mand som psykologiprofessoren Svend Brinkmann, der er kendt for bogen ”Stå Fast”, vel ikke have den succes, han har.

”Brinkmann er for mig at se stoiker, selvom han inddrager kristne forestillinger i sin tænkning, som at ethvert menneske er et mål i sig selv. Men det at gå ind i sig selv og trække sig ud af ræset er en stoisk tankegang, og det er det, der gør Brinkmann meget appellerende.”

Derudover er der ifølge Peter Kemp noget vigtigt og aktuelt i Svend Brinkmanns tænkning, som både stoikere og kristne kan være enige om, og som også kan ses i søndagens tekst. Nemlig angrebet på nutidens konkurrence- og arbejdsideologi. Den ideologis fremmarch har man blandt andet kunnet se inden for debatten om skolesystemet, som Peter Kemp som professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse selv har deltaget flittigt i.

”Tanken med folkeskolen har altid været, at den både skulle give børn kundskaber og lære dem at være gode borgere. I dag tænker man, at det at være en god borger giver sig selv, og så kan skolen bare udvikle ens kompetencekundskaber. Det er halvdannelse,” siger han og tilføjer, at debatten om dannelse dog langsomt begynder at fylde igen, både i folkeskolen og gymnasiet.

Men hvad er ydmyghed , når man ser mere personligt på det? Det er svært at sige præcist, begynder Peter Kemp.

”Men det er hele måden, hvorpå vi taler om og til hinanden. Ikke fordi man skal bøje hovedet for bestemte mennesker, men man skal forholde sig til andre, lytte til dem og være åben for at skabe et godt liv sammen med dem,” siger han.

”Min far plejede at sige, at man ikke skulle lade selvgodheden sætte sig i en. Det var det eneste, han rigtig var interesseret i. Den tankegang kan jeg godt genkende.”

Peter Kemps far tilhørte ”den brede folkekirkemidte”, og det kristne budskab var aldrig noget, der blev presset ned over hovedet på de tre sønner. Interessen for troen kom af sig selv, ligesom interessen for teologien også gjorde det for Peter Kemp, som gik med tanker om at blive lærer i teologi. I stedet blev det dog filosofien, han kom til at fokusere på.

Med hensyn til troen, så lever han efter den centrale dyd i kristendommen, ydmygheden.

”Det er min opfattelse, at tro ikke er noget, man bare kan bekende. Den kristne tro er noget, man forudsætter i tanke og handling.”

Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?

Jeg ville fremhæve, at det, kristendommen har bragt ind i vores kultur, er en værdsættelse af ydmygheden og dét at interessere sig for det, der kan gå tabt.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud – og hvorfor?

Det er nok ”Du må ikke have andre guder end mig”. Det er jo buddet om, at selve gudstroen er absolut. Alle de andre bud er underordnede i forhold til det første.

Hvordan er din ønske-gudstjeneste?

Jeg synes ofte, at man i dag stiller høje krav til gudstjenester på grund af de nye mediers muligheder. Men alt det ”ekstra” interesserer mig ikke. Jeg vil bare gerne have nogle gode salmer og en intelligent prædiken.

Hvordan er dit gudsbillede?

Der er en hel række symboler og figurer fra Det Gamle og Det Nye Testamente, som går sammen i kristusfiguren. Mit gudsbillede er kristusfiguren, der samler de figurer.