KFUM-teolog: Nazaret minder os om, at alle kristne er lemmer på samme legeme

Nazaret fra søndagens bibeltekst repræsenterer Guds ønske om at tage bolig i mennesket, mener Morten Stensig Sørensen, kristendoms- konsulent i KFUM og KFUK

På en rejse til Nazaret og andre byer på Vestbredden mødte kristendomskonsulent Morten Stensig Sørensen palæstinensiske kristne, som følte sig svigtet af den globale kirke. - Foto: Christain Blom-Bloch.
På en rejse til Nazaret og andre byer på Vestbredden mødte kristendomskonsulent Morten Stensig Sørensen palæstinensiske kristne, som følte sig svigtet af den globale kirke. - Foto: Christain Blom-Bloch.

Visse rejser gør et uudsletteligt indtryk. For Morten Stensig Sørensen, teolog og kristendomskonsulent i KFUM og KFUK, var det en tur til Israel-Palæstina for godt 10 år siden, der virkede sådan.

Dengang var han teologistuderende, og mødet med det lille, særprægede land med den brogede historie og komplicerede nutid var på én gang horisontudviklende og bekræftende for hans trosliv og kristendomsopfattelse. Og selvom turen indeholdt masser af klassisk bibelturisme i byer som Nazaret, Betlehem og Jerusalem, var det ikke det, der gjorde udslaget. Det gjorde snarere mødet med besættelsen af Vestbreden.

”Jeg glemmer aldrig den desperation, jeg så i Hebron. Det var virkelig barsk. Og det var absurd at besøge en palæstinensisk kvinde i Østjerusalem, som havde fået halvdelen af sit hus besat af ekstreme bosættere. Al lov og orden var fuldstændig sat ud af kraft, og man tænkte bare: ’Hvad sker der?’,” siger Morten Stensig Sørensen, som ikke lægger skjul på, at han er yderst kritisk over for Israels besættelse.

Det er han i høj grad i solidaritet med de kristne, som også lever på Vestbredden, og som han mødte flere af på sin rejse. Dem har Vesten en tendens til at glemme, mener Morten Stensig Sørensen.

”De kristne er ekstremt pressede. Det er det første ord, der falder mig ind. De unge udvandrer i stort antal, og vi risikerer, at det hellige land ender med at blive et slags frilandsmuseum for kristendommen, siger han.

Særligt kirkerne kunne ifølge Morten Stensig Sørensen godt spille en mere synlig rolle i forhold til at være solidariske med de palæstinensiske kristne.

”De unge kristne, jeg mødte, var desillusionerede over, at dem, de troede skulle være deres åndsfæller ude i verden, er tavse. De var skuffede over den globale kirke, og det kan jeg godt forstå,” siger han, og fortsætter:

”Selvfølgelig kan man være kritisk over for staten Israel uden at være antisemit. Men det ligger langt fra den danske folkekirkeandedam at engagere sig i verdens problemer, fordi man er så bange for at blive politisk. Der har jeg en mere aktivistisk og rebelsk kristendomsopfattelse, og den blev jeg bekræftet i i mit møde med kristne palæstinensere. De er tvunget til at nyformulere kristendommen og sætte den ind i den barske kontekst, de er en del af. På den måde synes jeg, der er enormt meget inspiration at hente hos dem.”

Kirken skal være en del af samfundet, mener Morten Stensig Sørensen, og han betoner fællesskabet mellem kristne i hele verden.

”Når der i søndagens tekst spørges: ’Kan noget godt komme fra Nazaret?’, så er svaret ja. Det var her, Gud blev menneske. Guds nærvær flyttede fra templet i Jerusalem og blev et menneske, undfanget ved Guds egen ånd i Nazaret. Denne ”flyttedag” kan ikke overvurderes. Men den næste flytning, som sker efter pinse, er mindst lige så vigtig. Nu er vi, de kristne, Guds legeme i verden. Vi er alle lemmer på det samme legeme, og det skal vi handle efter.”