Prøv avisen

Kibbutzen er på retur som livsform

De israelske kibbutzer gennemgår en række ændringer. Nogle dropper det socialistiske grundlag, mens andre forsøger at værne om de kollektive værdier

skriver fra Jerusalem

- Vi er ikke længere en national skat, og begreber som lighed, realisering og socialisme er blevet skiftet ud med kapitalisme og materialisme. Det er tidens ånd, siger Yona Pri Tal, der bor i kibbutz Maaleh Hachamisha i bjergene vest for Jerusalem. Yona Pri Tal er gift med Shlomo og har fire børn.

Hun er bekymret for de ændringer, kibbutzerne gennemgår i øjeblikket. Bekymret for, at de værdier, hun selv er opdraget med, og som hun har opdraget sine børn med, vil drukne i interne stridigheder og slagsmål om, hvilke værdier, der skal gives afkald på, og hvilke, der for alt i verden skal bevares.

Dette er det store spørgsmål for alle de israelske kibbutzer i øjeblikket, og i Maalah Hachamisha har indbyggerne også delte meninger. Men Yona står fast på, at kibbutzerne ikke er afskåret fra resten af det israelske samfund, selv om mange regeringskontorer ikke længere er lige så parate til at støtte kibbutzerne som for 10 år siden.

Ifølge Yona Pri Tal ser situationen ud som følger: i de kibbutzer, hvor der stadig findes en hård kerne af mennesker, der har energi og vilje til at drive ideen om fællesskabet videre i et samfund, der hele tiden bevæger sig væk fra denne tanke, kan det lykkes at bevare kibbutzerne. Men i andre tilfælde, hvor denne kerne ikke findes, bliver kibbutzerne måske Israels fremtidige slumkvarterer.

Den yngre generation i kibbutzerne er med til at sætte fokus på de væsentligste problemer. Usikkerheden om fremtiden i lyset af den dårlige økonomiske situation.

Måske vil kibbutzerne ikke være i stand til at yde indbyggerne det samme sociale sikkerhedsnet som tidligere. Hvad skal der ske med pensionsordningerne, hvis kibbutzerne ikke kan sikre den ældre generation?

Og hvad med de 50-årige forældre, der gerne vil hjælpe deres børn med tilskud til uddannelsen eller lejligheden, den dag kibbutzen ikke længere støtter børnene - fordi de har forladt kibbutzen og ikke længere er registrerede som medlemmer.

Kibbutzens værdier

Yonas søn, Yadin på 27, siger, at den yngre generation har en tendens til at forlade kibbutzen lige efter den obligatoriske værnepligt.

- Men som livsstil tror jeg meget på kibbutzens værdier. For eksempel hvad angår uddannelse og den familiære sikkerhed. Det er noget, mine venner og jeg vender tilbage til efter et stykke tid.

For mange kibbutzmedlemmer er det svært at acceptere, at den traditionelle kibbutznik, der med sin pionerånd var med til at opdyrke jorden inden statens dannelse, og som pr. tradition også tog aktiv del i samtlige Israels krige som elitesoldat, måske er et uddøende fænomen. For ikke at tale om, at de ædle idealer, kibbutzerne har stået for, måske bliver opgivet.

Nogle kalder omvæltningerne for ændringer, andre for en revolution, alt efter hvilken rolle, ideen om den gode, gamle kibbutz med de socialistiske idealer spiller for den person, der beskriver kibbutzernes situation i øjeblikket.

Yona Pri Tal fra Maaleh Hachamisha kalder det for ændringer. Hun mener, at kibbutzerne kan ændre sig, så længe de bevarer de socialistiske fundamenter. Det er værd at bemærke, at der i dag er en tendens til, at de rigeste kibbutzer i Israel bevarer ideen om ligeløn.

Ligesom i de fleste andre israelske kibbutzer har tidens ånd også fået fat i Maalah Hachamisha.

Økonomiske vanskeligheder har fået kibbutzen til at droppe det traditionelle landbrug til fordel for et hotel og et festanlæg, der blandt andet bruges til bryllupper.

I dag arbejder en tredjedel af kibbutzens medlemmer uden for selve kibbutzen, og de tre faste måltider i den fælles spisesal er skåret ned til en daglig frokost. Kibbutzens medlemmer vil hellere spise hjemme.

Men til forskel fra en række andre kibbutzer, der har kastet sig ud i ændringer, holder Maaleh Hachamisha stadig fast i blandt andet ligeløn. Det vil sige, at alle indbetaler hele deres løn til en fælleskasse, og herfra tager kibbutzen sig af sine cirka 400 indbyggere i alle tænkelige henseender: uddannelse, pension, transport, sygesikring.

Privatisering

Den økonomiske krise, der ramte kibbutzerne i slutningen af 1980'erne, har fået mange kibbutzer til at gennemgå privatiseringsprocesser.

Nogle har droppet ligelønnen, og her får medlemmerne deres egen løn med hjem. Det er en kolossal omvæltning. For få år siden udbrød store skænderier blandt medlemmerne i kibbutz Bet ha'Shita ved Gilboa-bjergene vest for Bet Shean, da enkelte medlemmer havde skaffet sig et ekstra køleskab til lejligheden ad egne veje.

Det var der bestemt ikke plads til dengang, men det er der i dag, hvor kibbutzens indbyggere lønnes i forhold til deres indtægt.

I nogle af kibbutzerne, der stadig opererer med ligeløn, er der et stigende antal tilfælde, hvor de, der arbejder uden for kibbutzen, forsøger at lade dele af deres løn strømme uden om kibbutzens fælleskasse.

Mange kibbutzer oplever interne stridigheder på grund af ændringerne. Når fællesskabet og ligelønnen hører op, sniger konkurrencen og misundelsen sig ind blandt indbyggerne. Det har de seneste år været med til splitte livslange venskaber, der var baseret på ideen om det ideelle fællesskab og opbygninen af en stat. Ifølge Yona Pri Tal står disse kibbutzer foran det skæbnesvangre spørgsmål, om de overhovedet kan eller vil fungere som kibbutzer i fremtiden.

Unge søger væk

I dag er det, som om mange af kibbutzerne har mistet deres værdigrundlag. Og om hele kibbutzbevægelsen er der mange af de israelere, der bor uden for kibbutzerne, der mener, at den har gjort sin pligt, og at tiden nu er moden til at komme videre.

Der er kort sagt hverken plads til eller behov for kibbutzerne mere, hvis man skal tro en stor del af Israels yngre generation. For mange er kibbutzerne en nostalgisk historie om, hvordan de forældreløse bedsteforældre var med til at bygge en stat efter at have mistet alt under holocaust.

Kibbutzerne er det eneste sted, hvor man stadig drikker gazoz, en slags hjemmelavet sodavand, der var højeste mode i Israel i 1970'erne, inden Coca-Cola og de andre læskedrikke overtog markedet.

Yona Pri Tal mener, at de færreste lærer af andres dårlige erfaring, Det gælder ikke bare i kibbutzerne, men generelt for mennesker. Men i kibbutzens sammenhæng kan det betyde, at Maaleh Hachamisha måske er på vej mod en række interne stridigheder, der i sidste ende kan opløse fællesskabet i kibbutzen ligesom i de andre tilfælde.

- Der er mange kibbutzmedlemmer, der ikke er klar over problemerne, så derfor kan de ikke se det i de rigtige perspektiver, siger Yona. Hele diskussionen omkring ændringerne i kibbutzerne er meget irrationel og enormt følelsesladet.

Måske er udviklingen i Maaleh Hachamisha blot en anelse langsommere end andre steder. Det er dog sikkert, at de økonomiske udsigter i kibbutzen ikke er alt for overbevisende. Hotellet er kriseramt på grund af det lave antal turister, der kommer til Israel i øjeblikket.

Landbrugssektoren er efterhånden så svag i Israel, at det vil være dumt at satse på denne. Og kibbutzens geografiske placering er ikke attraktiv nok til at tiltrække investorer ligesom i andre kibbutzer, hovedsageligt nord for Tel Aviv, hvor IT-koncerner har åbnet store afdelinger i nogle af kibbutzerne.

En af de metoder, som flere af kibbutzerne bruger til at afværge den stramme økonomiske situation, er at promovere sig på enkelte og mindre initiativer som hundepension, diskoteker, og skydebaner.

Yona Pri Tal er overbevist om, at kibbutzerne godt kan overleve uden at sprænge de ideologiske rammer. Spørgsmålet er blot, om de fattigste kibbutzer i fremtiden også vil have råd til at fastholde de ideologiske rammer, uden at man ødelægger det sociale sikkerhedsnet.

udlandkristeligt-dagblad.dk

Fakta

Kibbutzerne

Der eksisterer i alt 285 kibbutzer i Israel. 16 af dem er religiøse kibbutzer, og resten tilhører Kibbutzbevægelsen.

Den første kibbutz, Deganiya, blev oprettet i 1910.

Den senest oprettede kibbutz hedder Tamuz og blev oprettet for syv år siden.