Mens 200-året for Kierkegaards fødsel snart slutter, skal forskningscenteret, der arbejder med hans tanker og værker, i gang med et nyt år nul.
For tre år siden gik Søren Kierkegaard Forskningscenteret fra at være en selvstændig enhed til at blive indlejret under Københavns Universitet, og nu er det blevet besluttet, at centeret fra januar skal tilknyttets Afdeling for Systematisk Teologi, som blandt andet beskæftiger sig med etik og religionsfilosofi.
Siden 1994 har en vigtig opgave for centerets forskere været den kommenterede og kritiske nyudgivelse af alle filosofens værker, Søren Kierkegaards Skrifter, og da denne blev færdig i februar i år, skal centeret nu have en ny dagsorden fra næste år, siger leder af Afdeling for Systematisk Teologi Jakob Wolf.
LÆS OGSÅ: Kritik: Kierkegaard-år har været for tandløst
Centeret har været bestemt af én udgivelse, og da den nu er færdig, skal der laves en ny vision for, hvad centeret skal, og hvad den samlede bestræbelse i centeret skal være.
Og der er mange bud på, hvad denne nye vision gerne må indeholde. Flere kilder har til Kristeligt Dagblad kritiseret centerets dækning af Kierkegaard-året for at mangle faglig og international tyngde, og de samme ord gør sig gældende, når det kommer til centret generelt.
Selv oplever Jakob Wolf, at centrets medarbejdere ønsker mere fokus på det internationale, hvilket der ifølge ham allerede arbejdes på.
Det internationale netværk er blevet mindre, og antallet af internationale studerende er af en eller anden grund aftaget noget. Jeg ved, det er ting, man gerne vil bygge op igen, siger han og tilføjer, at han også har hørt kritiske røster sige, at Kierkegaard som teolog har været underbelyst.
Jeg ved, nogle har projekter, hvor de vil arbejde med at belyse dette mere. Man kan forestille sig, at der kommer flere teologiske projekter end tidligere, fordi det nu ligger under systematisk teologi. Men det er alene noget, medarbejderne bestemmer.
Forfatter og dr.theol. Anders Kingo håber også, der kommer fokus på andet end Kierkegaard som filosof.
Centeret har i dag stor betydning for, hvilke skrifter af Kierkegaard der formidles videre til eksempelvis udlændinge, som kommer til Danmark for at beskæftige sig med ham. Derfor synes jeg, centeret skal vise større åbenhed for en anderledes tænkning og anerkende ham som den radikalt tænkende kristne forfatter, han er, hvilket man ikke gør i dag.
Lektor i filosofi ved Københavns Universitet Anders Moe Rasmussen håber på, at centeret vil få mere fokus på Kierkegaard som filosofisk tænker samt et større internationalt præg i forskningen.
Forskning i filosofi og teologi er i høj grad internationalt i dag, og i den sammenhæng er det vigtigt, at vi kan bidrage med Kierkegaards stemme i aktuelle diskussioner i udlandet. Dette ville også kunne give danskerne nye perspektiver på Kierkegaard, som på en måde er vores nationalfilosof.
Ligeledes vil centeret have godt af at få flere forskere fra udlandet tilknyttet, da de kan styrke centeret på det faglige område, mener filosof og forfatter Peter Tudvad.
Jeg synes, der er nogle få fagligt dygtige ansatte på centeret, som eksempelvis Niels Jørgen Cappelørn, men det er ikke nok. Spørgsmålet er, om vi måske er blevet for nationalistiske og tager for mange fra egne rækker i stedet for at kigge på de mange dygtige forskere i udlandet.
Ved årsskiftet slutter også nuværende leder, Pia Søltofts, ledelsesperiode. Hvem der bliver daglig leder for forskningscenteret fra januar, vil dekan ved Det Teologiske Fakultet Kirsten Busch Nielsen ikke udtale sig om.