Prøv avisen

Kierkegaard er oppe i tiden og ude i verden

@Fotobyline:

Kierkegaard-forskere fra 15 lande deltog i dansk konference, der aflivede enhver fordom om, at Kierkegaard er et nationalt klenodie, der i form af korte citater bliver støvet af til passende lejligheder

Antallet af udenlandske Kierkegaard-forskere overstiger antallet af danske, og flere igangværende forskningsprojekter er blevet til i samarbejde med og delvist finasieret af erhvervslivet. Interessen for og brugen af den danske forfatter og teolog Søren Kierkegaard (1813-1855) er med andre ord under forandring. Det samme gælder en del af Kierkegaard-forskningen, siger Pia Søltoft, leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København.

"Der er en ny interesse, som kombinerer Kierkegaards tanker om eksistensen med de aktuelle problemer, vi bliver stillet over for i den moderne verden."

LÆS OGSÅ:Stort portræt af Søren Kierkegaard

Kierkegaard-forskningen er ifølge Søltoft i færd med at bevæge sig væk fra den slags fortolkninger, hvor forfatterskabet lukker sig om sig selv. I stedet inddrages nye og aktuelle problemstillinger, der sætter Kierkegaards tanker i dialog med det omgivende samfund.

Det er en udvikling, som har været i gang inden for de seneste 10 år. Kierkegaard er i dag ikke blot en kanin, man trækker op af hatten i form af et hurtigt citat. Hans tanker om det at være og blive et selv kan bidrage til nogle af de selvudviklingstanker, der er at finde i erhvervslivet.

Det er dog ifølge Pia Søltoft helt afgørende, at parringen af Kierkegaard med erhvervslivet er forskningsbaseret, da det ikke er nye, hurtige teorier om selvet, der efterspørges.

Når erhvervslivet mener, at der er noget at komme efter hos Kierkegaard, skyldes det netop en interesse i fordybelse og langsomhed, og Søltoft kalder Kierkegaard en form for "slow food", som er baseret på de gode råvarer, som en klassiker udgør, og tilberedes langsomt gennem forskning, inden den serveres som aktualiseret formidling.

"For eksempel bliver man måske nødt til at spørge, hvad et selv er, før man begynder at forsøge at udvikle det," siger hun.

Hvad et "selv" er for en størrelse, var temaet, der af 100 deltagere blev diskuteret i tre dage på den netop afsluttede konference under overskriften ?At være og at blive et selv?.

Tommy Kjær Lassen, der ligesom de fleste af konferencens deltagere har et hjerte, som banker for Kierkegaard og livets store spørgsmål, er i gang med en erhvervsrettet forskeruddannelse og er ansat af Dong Energy i et treårigt projekt. Dong?s formål med ansættelsen er at få udforsket den eksistentielle del af arbejdslivet med fokus på selvledelse, og Tommy Kjær Lassen, der er uddannet teolog, mener at både teologien og Kierkegaard har meget at bidrage med.

"At lede sig selv er ikke en disciplin, men et spørgsmål om at komme i overensstemmelse med sig selv, og her er Kierkegaards tanker om selvet og det at være menneske helt centrale," siger han.

Tommy Kjær Lassen påpeger, at medarbejderen i dag er tættere på beslutningerne, og at det derfor er vigtigt at kunne tænke selv og være til stede med en sund dømmekraft uden at miste sig selv. Kan mennesket rumme denne til tider modsætningsfyldte kompleksitet, er det udtryk for en eksistentiel modenhed, og det er det, der er målet.

"At arbejde med disse spørgsmål er ikke en slags trivselsmosteri. Det handler om livsduelighed og om at gøre en forskel," siger han.

Kierkegaard er også flyttet ind i pensionsselskabet Pensam med Matias Møl Dalsgaard, der som erhvervs-ph.d.-studerende dels er tilknyttet Søren Kierkegaard Forskningscenteret og dels er ansat i Pensam.

Matias Møls opgave er at bidrage til øget refleksion og at udfordre det menneskesyn, der er indeholdt i den måde, hvorpå vi i dag driver virksomhed. Det gør han blandet andet ved at trække på det kristne, protestantiske menneskesyn og Kierkegaards tanker.

"Der er for eksempel en grænse for, hvor stor en del af livet vi kan sætte i system, og det er blandt andet min opgave i samarbejde med virksomhedens ledelse at reflektere over begreber som frihed og ansvar," siger Matias Møl og understreger, at der altid vil være opgaver for det enkelte menneske, som en organisation ikke kan eller skal overtage.

En forudsætning for at diskutere disse problematikker er ifølge Matias Møl, at vi reflekterer over, hvad det vil sige at være et menneske, og netop dette store spørgsmål står i centrum for Søren Kierkegaard Forskningscenterets strategi for 2010 og var derfor temaet for den netop afviklede konference.

kirke@kristeligt-dagblad.dk