Prøv avisen

Kierkegaard og Grundtvig inspirerede hinanden

De to store danskere Kierkegaard og Grundtvig anses af mange for at have været fjender. Offentligt gav de da heller ikke hinanden meget efter, men selvom det ikke fremgik af datidens debat, så læste de hinandens skrifter og lod sig inspirere, viser ny forskning af ph.d-stipendiat og cand.theol. Anders Holm. Foto: Ritzau Scanpix

Ny forskning: De to kirkelige koryfæer Grundtvig og Kierkegaard fulgte hinandens liv på tæt hold og endte faktisk med at krydse spor i deres opfattelse af kristendom

Normalt ser vi de to koryfæer og kirkefædre Grundtvig og Kierkegaard stå på hver sin fløj, nærmest som fjender i dansk kirkeliv. Men faktisk fulgte de to hinandens livsløb på forskellige tidspunkter, læste hinandens skrifter og kom til at bevæge sig så meget i forhold til hinanden, at de endte med at krydse spor i deres opfattelse af kristendommen.

Det viser en ny ph.d.-afhandling af cand.theol. Anders Holm, som har brugt tre år på at dykke ned i en række skrifter, som Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig skrev imod hinanden, men som på det tidspunkt ikke i offentligheden fremstod som egentlige angreb.

Kierkegaard og Grundtvig havde ligheder

Min afhandling rejser først og fremmest en spændende teologisk diskussion på baggrund af, hvad Kierkegaard og Grundtvig skrev om hinanden og den kritik, de rejste af hinandens synspunkter. I kristendommen er der altid det spørgsmål til stede, om den kan fortælles i kulturen og i historien, eller om det er et anliggende for det enkelte menneske.

Der er en ny historie på spil i kristendommen, som gør, at det handler om fællesskabet og individet og om det indre liv og på den anden side kulturen. I forhold til disse spørgsmål holder Kierke-gaard og Grundtvig hinanden lidt i skak, men der er en vekselvirkning mellem dem. Jeg har ladet mig inspirere af begge personer uden at vælge lejr, siger Anders Holm, som tilføjer, at det i den danske teologiske tradition mest har været reglen, at man valgte lejr.

Det er en ganske speciel forbindelse, der har været mellem Kierkegaard og Grundtvig, viser Anders Holms afhandling. Kierkegaard var 30 år yngre end Grundtvig og døde 17 år før denne. Han færdes som teenager i kredsen omkring Grundtvig, og de to er nogle få gange mødtes ansigt til ansigt.

Det var først, da Grundtvig var blevet gammel og efter hans mageløse opdagelse, at han fik øje på Kierkegaard. Begge havde et relativt frit forhold til Bibelen, og ingen af dem gav særlig meget for de videnskabelige universitetsteologer. Det var jo ikke her sandheden om kirken lå.

Der var en krydsbevægelse i deres tænkning, og de lod sig påvirke af hinandens argumenter. I stedet for at se Kirerkegaard og Grundtvig som to isolerede og fjendtlige statuer, kan man iagttage en række overlappende holdninger, som bevæger dem i forhold til hinanden og fører frem til, at de hver især skifter position, siger Anders Holm.

Synet på kristendommen

Det var ikke sådan, at Kierkegaard og Grundtvig dengang var ude i offentlig og åben fejde. Derfor har Anders Holm måttet sammenligne en række forskellige skrifter af de to, som er skrevet på forskellige tidspunkter, men refererer til hinanden.

Grundtvig var i begyndelsen meget optaget af kristendommen som noget, der var synligt og eksisterede på en måde, der kunne bevises. Kierkegaard derimod mente, at kristendommen lå gemt i det enkelte menneske. Men han bliver mere og mere utilfreds med, at man ikke kan iagttage, hvad kristendom er. Enhver kan jo så hævde, at han eller hun er kristen.

For Kierkegaard handlede det til sidst om, at man hos et kristent menneske skulle kunne se en efterfølgelse af Kristi martyrium og lidelse. Det kunne man ikke i en velnæret biskop eller i en blodfattig kirke. Han beundrede uden tvivl Grundtvigs historie: En mand, der måtte gå så meget ondt igennem, men fastholdt sin tro og sine synspunkter, selvom han syntes, at Grundtvig til sidst faldt af på den. Den sene Kierkegaard ser verdens modstand som tegnet på kristendommen, siger Anders Holm.

Efter Grundtvigs opdagelse af trosbekendelsens centrale placering er det ham, der opgiver at finde kristendommen i det danske folks kultur. Men Kierkegaards kamp mod den etablerede kirke og hans kritik af dens mangel på sandhed og sandhedsvidner fik måske Grundtvig til at mindes sit tidlige ungdomsoprør, som blandt andet medførte en offentlig censur.

Kirkekampen fik Grundtvig til at reflektere over, om han mon var blevet lige lovlig sat, og man kan se spor af disse overvejelser blandt andet i nogle af hans prædikener og salmer, siger Anders Holm.

vincents@kristeligt-dagblad.dk