Efter et højdramatisk årsmøde i maj i år stod det klart, at den tidligere generalsekretær og grundlægger af nødhjælpsorganisationen Mission Øst, Kim Hartzner, endegyldigt måtte lukke døren til sit livsværk efter mange måneders kamp for at bevare indflydelse.
Det skete efter blandt andet kritik af, at organisationens egenkapital ikke var vokset i takt med, at dens omsætning var – det var dårlig ledelse, mente bestyrelsen.
Dengang sagde Kim Hartzner, at han først skulle komme sig over den store sorg, det var at blive afsat som generalsekretær i sin egen organisation, før han ville tage stilling til, hvorvidt et nyt projekt skulle lægges i støbeskeen.
Det har han imidlertid gjort,og nu lancerer han sammen med sin partner, psykolog Kirsten Callesen, hjælpeorganisationen Mission10forty. Navnet er en henvisning til begrebet ”10/40 Vinduet” – et geografisk bælte tværs over Nordafrika, Mellemøsten og Asien, hvor størstedelen af verdens muslimer, hinduer og buddhister lever.
Mission10forty’s projekter vil blandt andet omfatte børn i slumområderne i Indiens millionbyer, børn med handicap i de tidligere Sovjetrepublikker, forfulgte kristne i Pakistan og underernærede børn i Nordkorea.
”Overalt, hvor det er muligt, vil vi sende unge fra Danmark og vores nabolande ud og arbejde med projekterne. Både for at engagere de unge i arbejdet, men også for, at de selv skal identificere støtteværdige projekter, hvor de selv skal stå i spidsen for at rejse penge gennem crowdfunding i deres bagland og på vores hjemmeside,” siger han.
Kim Hartzner har med sine egne ord brugt et helt liv på at udøve nødhjælp, og, fortæller han, vil han med den nye organisation grundlæggende give faklen videre:
”Jeg tror på, at en stor del af hjælpen ikke bare er selve nødhjælpen, men også mødet mellem de unge mennesker, som engagerer sig i projekterne, og dem, de hjælper.”
Sammen med sin far René Hartzner stiftede Kim Hartzner Mission Øst i en garage for 30 år siden og fik projektet til at vokse til en organisation med en omsætning på 100 millioner kroner og tilstedeværelse i otte lande verden over. I dag tør han kun gætte på, om Mission10forty kan blive et foretagende i samme størrelse.
”Man skal passe på med at tage æren selv, men min erfaring er, at jeg har været i stand til at rejse rigtig mange penge i Mission Øst, og det kan jeg også gøre her,” siger Kim Hartzner.
Det er hans indtryk, at der er ”rigtig mange”, som er klar til at donere til det nye foretagende, men han ønsker ikke at komme ind på det konkrete antal, ligesom han heller ikke vil kommentere, hvorvidt nogle nuværende medlemmer af Mission Øst vil opgive organisationen til fordel for Mission10forty.
”Men vores ambition er at få 300 medlemmer inden den 1. oktober, som vi skal have for at opnå godkendelse til at trække fra i skat. Det er meget på en uge, men jeg tror bestemt, det er realistisk,” siger han og fortsætter:
”Jeg kender folk på kryds og tværs i hele Danmark og i Norge, hvor jeg bor og arbejder i op mod halvdelen af året. Jeg har et stort netværk inden for det kirkelige, og Kirstens (Callesen, red.) netværk er om muligt endnu større end mit. De sidste fire-fem måneder har rigtig mange kontaktet mig fra udlandet – præster, læger og andre, der oplever forfølgelse. Hvis jeg tæller alle de beskeder i min indbakke, så har jeg arbejde til de næste 10 år.”
I første omgang kommer projektet til at tage udgangspunkt i målsætningen om at engagere unge mennesker i nødhjælpsarbejde, fortæller Kim Hartzner.
”Selvfølgelig kan jeg ikke udelukke, at der på sigt bliver tale om store nødhjælpsuddelinger, som jeg altid har stået for hos Mission Øst, men det primære bliver at engagere unge mennesker fra Danmark og nabolandene, og så at arbejde med den mentale nød, som mennesker, der har været udsat for krig og naturkatastrofer, er martret af langt ud i fremtiden,” siger han.
Der var kritik af regnskabspraksissen i din tid i Mission Øst. Tror du, det vil gøre det svært at få offentlig støtte til Mission10forty?
”Det kan jeg ikke forestille mig. De siddende bestyrelser i Mission Øst har godkendt regnskabspraksissen i alle år, jeg har siddet som generalsekretær. Jeg er ikke finansekspert, men jeg har altid haft revisors opbakning til alt, hvad jeg har foretaget mig, så der er kommet en hel masse ud af ingenting.”