Det sidste år har været én lang kamp for Kim Hartzner for at bevare indflydelse på sit livsværk. Det var ham, der sammen med sin far stiftede hjælpeorganisationen Mission Øst i en garage for 30 år siden og fik den til at vokse til en organisation med en omsætning på 80 millioner og tilstedeværelse i otte lande verden over.
Men han er ikke velkommen mere. Det må stå klart efter det årsmøde, orgnisationen holdt i søndags. Her lagde bestyrelsen, medarbejdere, søsterorganisation og programdirektør på skift afstand til hans forsøg på at genvinde magt i hjælpeorganisationen. Mødet sluttede med, at Kim Hartzners kandidatur blev stemt ned. Stifteren er nu i sorg.
”Jeg føler selvfølgelig en stor sorg, fordi jeg må erkende, at døren nu er lukket, fordi det gik, som det gik. Jeg har ladet min stolthed komme i vejen for sagen. Jeg er meget ked af, at det slutter på denne måde efter et meget kedeligt drama, hvor jeg selv er den skyldige, fordi jeg har sat en masse mennesker med tillid til mig i forlegenhed. Min selvforståelse har altid været, at Mission Øst var mit kald fra Gud til at hjælpe mennesker i nød, og jeg har ofret tid, energi, karriere og tid til venskaber for den sag,” siger Kim Hartzner.
Dramaet om Kim Hartzners plads i Mission Øst kom frem i offentligheden efter sidste års årsmøde i organisationen, hvor den siddende bestyrelse blev væltet. Forinden var Kim Hartzner blevet fyret som generalsekretær, da bestyrelsen mente, at han ikke havde håndteret økonomien ordentligt. Blandt andet var der kritik af, at organisationens egenkapital ikke var vokset i takt med, at dens omsætning var. Det var dårlig ledelse, mente bestyrelsen.
Men den skulle ikke få sin vilje, for efter årsmødet blev Kim Hartzner igen ansat som generalsekretær, inden nogle mediehistorier og kritik fra medarbejdere resulterede i, at han trådte af for at tjene en anden opgave i Mission Øst. Da man troede, at der var ro på bagsmækken, forsøgte Kim Hartzner endnu engang at få indflydelse på sit livsværk ved forud for søndagens årsmøde at annoncere, at han ville gå efter formandsposten. Det skulle han ikke have gjort, erkender han nu.
”Jeg må sige, at jeg angrer dybt, at jeg har såret en masse mennesker, som jeg holder rigtig meget af. Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, ville jeg have gjort mange ting anderledes. Jeg må sige, at det gør utroligt ondt at høre, at jeg har gjort mennesker kede af det. Alle, der kritiserede mig på årsmødet i søndags, er folk, jeg har kæmpe respekt for. Det gør ondt, at jeg har stillet dem i den situation, og det skyldes udelukkende mig og min manglende vilje til at tage en mindre rolle i den organisation, jeg selv var med til at stifte.”
Kim Hartzner ønsker ikke at komme ind på de mere konkrete kritikpunkter af hans tid som generalsekretær, for han ønsker ikke at forsvare sig. Kritikken er blandt andet gået på, at han har givet job i organisationen til familie og nære relationer, at hans løn og udgifter har været for høje, og at hans ledelsesstil var egenrådig. På mødet i søndags forsøgte han at besvare kritikken, men nu ønsker han kun at sige undskyld.
”Jeg skulle have været hurtigere til at give slip. Jeg har meget svært ved at komme krybende, og jeg følte, at det var uværdigt, at jeg skulle bede om noget, når jeg var stifter og mangeårig chef. En mand ved navn Lars Larsen fra Karlslunde Strandkirke sagde på mødet, at en opgave i en organisation som Mission Øst ikke er noget, man tager – det er noget, man bliver givet. Det vil jeg give ham ret i.”
Mission Øst blev til efter en konflikt i en anden organisation, nemlig Dansk Europamission. Skal du påbegynde noget nyt, ligesom du og din far gjorde i sin tid?
”Jeg er åben for alt muligt. Men først skal jeg lige komme mig over, at jeg er ubetinget ude af det, der var mit og min fars livsværk. Omvendt føler jeg mig meget energisk og klar til at gøre en indsats. Jeg har meget erfaring og et stort netværk ude i verden. Hvis jeg kun var læge og i øvrigt en vigtig del af mine sønners og kærestes liv, ville jeg stadig føle, at jeg manglede noget i forhold til at gøre en forskel. Min længsel efter det er ikke blevet mindre.”