Kim Larsen fik foden indenfor i kirken

Selvom han blev set som langt mere folkelig end kirkelig, har sangene fra den nu afdøde Kim Larsen vundet stort indpas i kirkelige sammenhænge. Han rammer den lille mands tro, siger organist

Kim Larsen havde sympati for den lille mand. Her spiller han ved en gudstjeneste for hjemløse i Mariakirken på Vesterbro i København. –
Kim Larsen havde sympati for den lille mand. Her spiller han ved en gudstjeneste for hjemløse i Mariakirken på Vesterbro i København. – . Foto: Johnny Frederiksen/Ritzau Scanpix.

Søndag lod organist og klokkenist Lars Sømod Jensen tonerne fra nogle af Kim Larsens populære sange lyde fra Vor Frelsers Kirkes klokketårn på Christianshavn i København. Han begyndte med ”Om lidt” og fortsatte så med blandt andet ”Papirsklip” og ”Hvad gør vi nu, lille du?”. Som eftermiddagens eneste egentlige salme spillede han ”Dejlig er Jorden”, som Kim Larsen har fortolket.

Sangvalget overraskede næppe mange i området, for nyheden om den folkekære spillemands død samme dag var allerede i stort set alle medier. Og rygtet om organistens afskedshilsen til Kim Larsen endte også med at sprede sig til flere dele af landet, fortæller Lars Sømod Jensen.

”Der blev lagt videoer op af klokkespillet på Facebook, og da jeg kiggede mandag formiddag, var en af dem allerede blevet set en halv million gange. Det viser, hvor meget Kim Larsen betød for folk. Det er vel stort set kun Dronningen, der har mere betydning i folkelig forstand end ham,” siger han.

I kirkelig forstand har Kim Larsen også formået at få betydning gennem årene. Ligesom mange andre organister bliver Lars Sømod Jensen eksempelvis ofte bedt om at spille hans sange ved bryllupper og begravelser. Ved den førstnævnte handling er ”Kvinde Min” en favorit, og ved den sidste er ”Om lidt”, som i 2017 kom med i Kirkesangbogen, flittigt brugt.

Ifølge Lars Sømod Jensen var Vor Frelsers Kirke muligvis den første kirke til at acceptere brugen af Kim Larsens sange tilbage i slutningen af 1980’erne, hvilket skyldes sangerens tilhørsforhold til Christianshavn. Selv har Kim Larsen dog udtalt, at ”Om lidt” ikke hører til i kirken, og Lars Sømod Jensen husker også, at han til at begynde med fandt sangen malplaceret ved begravelser, da linjen ”vi ses måske igen” gik imod kirkens tro på opstandelsen.

”Men jeg har ændret synspunkt. For at vi ’måske’ ses igen, er måske netop meget sigende for, hvordan de efterladte evangelisk-lutherske kristne tænker. Tvivlen er også en del af troen, og på den måde rammer Kim Larsen meget godt folkekirken og den lille mands tro,” siger Lars Sømod Jensen, som selv bliver mest rørt over at spille Kim Larsens ”Som et strejf af en dråbe” ved begravelser.

Også Jens Biegel-Fogh mener, at Kim Larsen rammer det at være menneske og tvivle godt i sine sange. Da natkirkepræsten i Helligåndskirken i København for lidt over en uge siden holdt en musikgudstjeneste med Kim Larsens sange, valgte han også at prædike over en tekst, der understregede dette.

”Jeg valgte lignelsen om tolderen og farisæeren, fordi tolderen står som den, der henvender sig til Gud som synder og ikke forsøger at retfærddiggøre sig selv. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved Kim Larsen. Hans tekster er meget nede på jorden og ligefremme og rammer noget ur-agtigt i os. Han beskæftigede sig med det at være menneske. Og det samme gør kristendommen, men han gør det ikke forkyndende, men ’anelsesfuldt’ og spørgende.”

Da Kim Larsens sange ikke i sig selv er forkyndende, er det ifølge Jens Biegel-Fogh præstens opgave at tilføje forkyndelsen i kirken. Det kan blandt andet ske ved hjælp af ”Papirsklip”-linjen ”Salig er den, der tør give det bort” og samme sangs ”Domine et sanctus”, som betyder Herre og hellig. Selv foretrækker Jens Biegel-Fogh ”This is my life”, hvor man blandt andet finder linjerne ”Give me the wine, Bitter and sweet, And a little bit of bread, That’s all I need.”

”Jeg kan ikke lade være med at høre det som en reference til nadveren. Længere henne i sangen synger han, nærmest som en bøn, at frygten må blive væk, og at han må have håb nok til endnu en dag.”

Mens mange præster bruger Kim Larsens musik til at tale om kristendommen i et mere folkeligt sprog, har andre kritiseret det samme. Brugen af ”Om lidt” er blevet problematiseret, da den sætter spørgsmålstegn ved opstandelsen, mens andre har kaldt det for gøgl at inddrage popmusik i kirken.

Salmedigter Iben Krogsdal mener, man skal passe på ikke at overdrive brugen af popmusik i kirken. For dels er det godt, at folkekirken står ved, at man i kirkerne er fælles om det kristne livssyn, og dels er popmusik som regel skrevet for solister og derfor tit mindre egnet til fællessang. Hun ved ikke, om nogle af Kim Larsens sange skulle gå hen og få decideret salmestatus, men vil tro, at ”Om lidt” er tættest på:

”Den er ret lige på med budskabet om, at vi kun er her for en tid. Og at vi skal nå at leve, mens vi er her. Og der er bestemt afsæt i teksten for at tale om opstandelse. Der behøver ikke altid være et tydeligt kristent indhold i en sang, for at den kan bruges som salme – af og til er det fint, at en tekst bare har et smukt udgangspunkt for at tale om kristendom.”