Lyse stole står spredt på græsset i haven ved Kingos Kirke på Nørrebro. Før man bevæger sig ind i haven, skal man igennem kirkeporten, hvor et udklippet hjerte bærer en påmindelse: ”Jesus elsker alle, også dem der har meget, de skal have tilgivet.” Med det i baghovedet er man klar til at kaste et blik rundt i det udendørs kirkerum. Iøjnefaldende står et rødt keyboard, akustisk tromme og mikrofoner på række. Det er næsten, som om der skal til at være koncert.
Men der skal ikke være koncert denne søndag. Der skal være friluftsgudstjeneste. Sognepræst Jens Christian Larsen går rundt blandt de fremmødte i hvid præstekjole og hilser på enhver. Han hilser på børnefamilier, muslimer, ældre damer og resten af den brogede skare, der nyder formiddagens sol.
”Vi er et åbent og inkluderende fællesskab med en broget menighed. Jeg stod lige og snakkede med en muslim, som deltager i gudstjenesten. Jeg talte også med en mand med iransk baggrund. Der er folk fra Jylland. Jeg tror og håber, at de kommer, fordi de føler sig som en del af fællesskabet,” siger sognepræsten med Bibelen i hænderne.
Menigheden kan ikke give hinanden hånden på grund af corona, men bliver i stedet opfordret til at sige ”Guds fred” til naboen for lige at have set hinanden i øjnene.
Før gudstjenesten går i gang, er de deltagende børn blevet bedt om at tage et rasleæg. De skal forsøge at kaste ægget ned i en spand. Beskeden er, at de gerne må ramme ved siden af, bare de rammer målet på et tidspunkt. Budskabet til de deltagende er: Det er o.k. at fejle, bare man har et mål i livet. Børnene rammer ikke alle plet første gang, men lige så snart det sker, klapper menigheden og råber ”sådan”.
Første salme på programmet er ”I østen stiger solen op” af B.S. Ingemann. Men den bliver ikke sunget på almindelig vis. Teksten står skrevet på det uddelte sanghæfte, men i en parentes ud fra hver verselinje står der for eksempel ”har fået en bøde”, ”synger i badet” eller ”er cyklet til gudstjeneste”. Når du har sunget den pågældende linje fra salmen og identificerer dig med et af udsagnene i parentes, skal du rejse dig op fra stolen. Hurtigt finder du ud af, at du har mere tilfælles, selvom man har forskellig tro eller øjenfarve.
En af de deltagende er Daniel Solgaard, der har været frivillig i kirken i to år. Han ser kirken som sit hjem.
”Jeg oplever Kingos Kirke som en god tilknytning, fordi jeg føler, at der er plads til, at jeg kan være mig. Plads til at være forskellig. Det glæder mig. Det gør også, at jeg føler mig hjemme her,” fortæller Daniel Solgaard med et smil.
Anden sang på programmet er ”Amazing Grace” af John Newton, der kan virke atypisk for den traditionelle salmeliste under en søndagsgudstjeneste. Menigheden bliver bedt om at stå op for at få den fulde fornemmelse af sangens kraft. Sognepræst Jens Christian Larsen er helt bevidst om sangvalget.
”Grunden til, at vi valgte ’Amazing Grace’, var, at det passede til dagens tekst. Vi ser på, hvordan temaerne passer sammen. Jeg vil også gerne have salmer med, men vi er i et internationalt miljø på Nørrebro, så på den måde var det også bevidst, at vi valgte en engelsksproget sang. Den kunne også have været på farsi,” siger Jens Christian Larsen.
Dagens tekst skal netop ramme alle i menigheden og handler om, at Jesus bliver vasket og salvet i olie af en kvinde, der lever i synd. Men Jesus tilgiver hende, da hun viser ham kærlighed. Mens Jens Christian Larsen forklarer teksten, bliver en tavle bragt ud på græsset. Menigheden bliver bedt om i stilhed at besvare de spørgsmål, der bliver læst op. Blandt andet stilles spørgsmålene: ”Har du nogensinde bandet?” og ”Har du nogensinde råbt noget grimt i trafikken?”. Sognepræsten minder gæsterne om, at det perfekte menneske ikke findes. Ligesom kvinden, der salvede Jesu fødder. Synd er en virkelighed, man ikke kan løbe fra, hvilket flove blikke tager til sig, når der bliver spurgt, om ”du nogensinde har haft lyst til at slå din søster”.
Daniel Solgaard synes, at de anderledes tiltag i gudstjenesten er en gave.
”Der er mange elementer fra den almindelige gudstjeneste. Men så er der også noget utraditionelt over den, hvor man inddrager børn og menigheden. Det plejer præsterne at være gode til at finde på her. Det er en åben port, vi har, så alle kan deltage,” siger Daniel Solgaard.
Efter friluftsgudstjenesten opfordres de deltagende gæster til at blive hængende i haven til en kop kaffe. En af de faste kirkegængere griber mikrofonen og siger, at hun lige er fyldt 75 år og derfor har medbragt chokolade og flødeis. En summen af dialog breder sig ud over Kingos Kirkes have, hvor magnum-is, kaffe og samvær bliver fællesnævner ligegyldigt tro.