Kirke åbner café for sårbare kvinder

Silkeborg Oasekirke har fået støtte til at åbne en café for kvinder, der har haft det svært. Målgruppen er en overset befolkningsgruppe i vores samfund, siger Merete Heldt, der skal lede caféen

Vores indtryk er, at mange kvinder kæmper både med at føle sig hørt i det offentlige system og med negative adfærdsmønstre i deres ofte alt for skrøbelige netværk. Det fik os til at tænke, at det ville være fantastisk at kunne række ud til dem på nye måder,” siger Merete Heldt, Oasekirkens diakonale medarbejder. Modelfoto
Vores indtryk er, at mange kvinder kæmper både med at føle sig hørt i det offentlige system og med negative adfærdsmønstre i deres ofte alt for skrøbelige netværk. Det fik os til at tænke, at det ville være fantastisk at kunne række ud til dem på nye måder,” siger Merete Heldt, Oasekirkens diakonale medarbejder. Modelfoto. Foto: Nima Stock/ritzau.

For flere år tilbage begyndte Silkeborg Oasekirke at tilbyde fællesspisning en gang om måneden. Med årene er arrangementet vokset til at have op til 130 deltagere hver gang, og blandt dem har en bestemt gruppe gjort særligt indtryk på lederteamet. Nemlig gruppen af kvinder, som mangler et netværk, fortæller kirkens børneleder og diakonale medarbejder Merete Heldt.

”Det gælder både danske og nydanske kvinder, der for eksempel er kommet i klemme i systemet og har svært ved at få deres liv og familie til at fungere på grund af manglende ressourcer. Vores indtryk er, at mange kvinder kæmper både med at føle sig hørt i det offentlige system og med negative adfærdsmønstre i deres ofte alt for skrøbelige netværk. Det fik os til at tænke, at det ville være fantastisk at kunne række ud til dem på nye måder,” siger hun.

De seneste år har Oasekirken derfor gået med en drøm om at skabe en café for kvinder, der har behov for støtte eller et større netværk. Og nu bliver drømmen til virkelighed. Kirken har fået 434.000 kroner fra Trygfonden til caféen, som Merete Heldt skal lede, og som forventes at åbne i kirkens lokaler i Silkeborg i september.

”Det er overvældende mange penge at få, og det må skyldes, at vi har ramt noget vigtigt. I vores kirke har vi i forvejen meget diakonalt arbejde, som har båret frugt, og jeg tror, at målgruppen, vi henvender os til med dette tilbud, er en overset befolkningsgruppe i vores samfund.”

Selve målgruppen har dog også givet anledning til overvejelser i teamet. For kunne de tillade sig at lave et tilbud udelukkende for kvinder?

”Det kan forekomme ekskluderende at sige, at mænd ikke er velkomne. Det er jeg egentlig ikke vild med, og det ligger heller ikke helt i kirkens dna. Men vi har alligevel valgt kun at gøre tilbuddet for kvinder, hvilket blandt andet skyldes hensynet til de kvinder, der skal komme her. Vi har både nydanske og danske kvinder, der kan have oplevet vold og misbrug, og for dem kan det være rart, at der ikke er mænd til stede,” siger hun og tilføjer, at der derudover kun er kvinder i medarbejderteamet.

”For at kunne tilbyde mænd støtte og samtaler synes jeg, det kræver en mere lige kønsfordeling i vores team. Jeg tror også, der er en styrke ved arrangementer, som kun er for det ene eller det andet køn – man opnår en mere uproblematisk snak, når man taler kvinde til kvinde og mand til mand. På sigt vil vi gerne have mænd ind i medarbejderteamet, så vi kan byde ind hos begge køn. Men lige nu er der for mange problematikker, der kan spænde ben for arbejdet.”

I Silkeborg findes der i dag også en klub for mænd, der mangler relationer. Den er endnu ikke stor, men Merete Heldt er overbevist om, at behovet er stort, selvom mændene i mindre grad henvender sig.

”Kvinder med problemer opsøger oftere vores kirke end mænd. De erkender måske i højere grad et behov, mens mænd går med tingene selv. Men jeg tror også, at der er flere kvinder end mænd, der lider i vores samfund lige nu. Kvinder, som har været udsat for vold, misbrug eller er blevet forladt og sidder tilbage uden familie og netværk,” siger hun.

Ud over at stå for caféen vil Merete Heldt tage på hjemmebesøg hos caféens kvinder og forsøge at være en synlig person, de kan bruge i hverdagen.

”Håbet er, at kvinderne får øje på den værdi og det potentiale, de har hver især. Og at hver enkelt kvinde bliver mødt med respekt og ligeværdighed. Det er blandt andet dét, vi som kirke er kaldet til at proklamere i vores samfund,” siger hun.