Kirke fejrer genåbning med drop-in-fest: Kom ind fra gaden og bliv døbt, konfirmeret eller gift i en fart

Det vil både være muligt at blive døbt, gift og voksenkonfirmeret, når Bellahøj Kirke i København til sommer fejrer genåbningen med arrangementet ”Livets fest”. Vi trænger til en fest og har samtidig mange kirkelige handlinger at indhente, lyder det fra kirken

Siden der første gang blev afholdt drop-in-dåb i 2017,  har konceptet spredt sig til flere kirker og udviklet sig til også at gælde bryllupper. Nu inviterer Bellahøj Kirke i København til flere forskellige drop-in-handlinger på den samme dag. Billedet her viser et arrangement med drop-in-bryllupper i Hornbæk Kirke i Nordsjælland i 2018. Den dag blev 12 par viet. – Arkivfoto: Leif Tuxen.

De seneste år er konceptet ”drop-in” blevet mere og mere populært i landets kirker. Det begyndte med, at danskerne på bestemte dage kunne komme direkte ind fra gaden og blive døbt, og siden har man flere steder også afholdt dage, hvor par, som endnu ikke har sagt ja til hinanden, kunne komme forbi og blive viet uden tidsbestilling.

Artiklen fortsætter under annoncen