Kirke går ind i integrationsspørgsmål

I aften begynder Aarhus Domkirke en række foredrag om integration, der skal nedbryde fordomme. Engang vil der blive skrevet kirkehistorie om, at da samfundet var ved at give op, gik kirken forrest, siger stiftets biskop

Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm. Arkivfoto.
Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm. Arkivfoto. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Hvilken rolle spiller integration kirkeligt set? En betydelig en af slagsen, mener sognepræst i Aarhus Domkirke Henrik Grøndal Lund, der i den kommende tid arrangerer syv foredragsaftener, hvor emnet ”integration som en nutidig udfordring” skal debatteres. Ifølge biskoppen i Aarhus Stift, Kjeld Holm, har kirken en særlig kompetence inden for fællesskabsdannelse, som integrationsspørgsmålet kan nyde godt af. Det kan skabe relationer mellem muslimske og kristne trossamfund. Derfor mener han ikke, at folkekirken i den sammenhæng bevæger sig ind på et område, hvor den ikke hører hjemme.

”Folkekirken kan dementere alle de mytedannelser og fjendebilleder, der opstilles i det politiske liv. Det er en meget vigtig sammenhæng, at man netop i kirken viser, at det er medmennesker, man gerne vil have med at gøre,” siger Kjeld Holm, der erkender, at det ikke er uproblematisk, når flere kulturer og religioner skal mødes, men at det bør tages op som en udfordring. Ifølge ham formår kirken bedre end det øvrige samfund at danne fredelige menneskelige fællesskaber.

”I folkekirken er der rigdom og muligheder, som vi skal udnytte optimalt. Engang vil der blive skrevet kirkehistorie om, at da samfundet var ved at give op, gik kirken forrest,” siger Kjeld Holm.

Vi skal lære at leve med hinanden, mener initiativ-tager Henrik Grøndal Lund. Han er klar over, at kirken går ind på et område, der kan have politisk karakter, men hvis folkekirken skal have en aktuel placering i samfundet, må den også tage del i de emner, der fylder vores tid. På den måde håber Henrik Grøndal Lund med foredragsaftenerne at skabe et forum, hvor kristne, ateister og muslimer kan få ”nedbrudt fordomme” og forholde sig dybdegående til hinanden.

”Der stilles nye krav til os i dag, og vi er nødt til at integrere os med andre, forstå os selv og kristendommen på en anden måde end i monopolreligionens og national-statens tid.

Vi er udfordret af pluralisme og globalisering, der er nye rammer for vores måde at leve på, og det bliver kirken nødt til at tage alvorligt. Kirken mister relevans, hvis vi bare sidder og er ligeglade med de udfordringer, mennesker har i deres liv,” siger Henrik Grøndal Lund, der mener, at kristendom bør være en positiv ressource og katalysator for samtale og relation mellem mennesker på tværs af grænser og barrierer.

Anita Hansen Engdahl, der er cand.theol. og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, København, finder initiativet i Aarhus Domkirke ”befriende” og forklarer, at den protestantiske kirke siden sin begyndelse har markeret og udtalt sig inden for socialetiske og andre politiske emner.

”Der har været en tendens til, at vi i det 20. århundrede er holdt op med at rejse de her spørgsmål. Så gør kirken sig selv overflødig, for mange medlemmer forventer, at deres kirke går ind i det, der optager deres liv. Menigheder og den enkelte kristne skal turde udtale sig om skilsmisser, børneopdragelse, penge, krig og også integration,” siger Anita Hansen Engdahl, der forklarer, at kirken dog skal passe på med ikke at markere sig partipolitisk.

Samtidig kan man ikke løsrive kristendommen fra det, der foregår omkring den, og derfor ser hun den kommende foredragsrække i Aarhus Domkirke som en måde at genvinde tabt terræn på.

”Udlevelse af kristendom er i stigende grad noget, der foregår henne på kirkens matrikel i modsætning til tidligere, hvor kirken i stedet var en naturlig medspiller i lokalsamfundet. Hvis folkekirken vil legitimere sig, skal den gå ind i alt det, der er folk vedkommende, ellers bliver det en kirke, der lukker sig om sig selv.”