Prøv avisen

Kirke har fået stjålet Emil Nolde-altertavle tilbage: ”Vorherres mund er blevet rød!”

”Vi er dybt taknemmelige. Jeg havde ikke regnet med at skulle se maleriet igen, eller at vi ville få det tilbage i min tid. Så det er en lykkelig udgang på det hele,” siger menighedsrådsformand i Ølstrup Kirke Boe Hammelsvang. Både han og sognepræst Inge-Dorthe Kaasgaard var til stede, da kirkens Nolde-altertavle, der blev stjålet i 2014, kom op at hænge igen. – Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix

I dag blev en af Danmarks mest værdifulde altertavler genindviet i Ølstrup Kirke ved Ringkøbing. Kristeligt Dagblad var med, da maleriet af Emil Nolde, som forsvandt i 2014, få dage tidligere blev afleveret til den vestjyske kirke

Når Margrethe Ebbensgaard er på arbejde på Ølstrup Kirkegård ved Ringkøbing, plejer hun altid at tage et kig ind i kirken. Bare lige for at se, om alting er i orden, som den vestjyske graver siger, for man hører jo om, hvordan stole og lamper fra tid til anden forsvinder fra landets kirker.

Derfor var det også af ren og skær vane, at hun om formiddagen den 11. marts 2014 gik igennem de allerede oplåste døre til kirken og kiggede sig omkring. Men noget var ikke, som det plejede. Margrethe Ebbensgaard forlod hurtigt kirken og stod i lidt tid udenfor i den friske forårsluft. Så gik hun tilbage ind i rummet og kiggede op mod alteret endnu engang. Den var god nok. Maleriet var væk.

Sådan begyndte historien om et af Danmark største tyverier af kirkekunst i nyere tid. En altertavle til flere millioner forsvandt fra Ølstrup Kirke, og som tiden gik, mistede kirkens personale langsomt håbet om nogensinde at se den dansk-tyske kunstner Emil Noldes maleri ”Middag i Emmaus” igen.

Men den sidste torsdag i november ender historien alligevel lykkeligt. For om formiddagen kører en varevogn ind på gårdspladsen foran kirken, og ud træder konserveringstekniker Mikala Bagge. Hun er ansat på Nationalmuseet og har haft til opgave at istandsætte det værdifulde Nolde-maleri, som kom tilbage til Danmark i begyndelsen af 2018. Konserveringen har taget tid, og derfor er det først nu, at menighedsrådet kan gense værket, der er gemt bag bobleplast og et hvidt klæde.

”Det er rigtig dejligt at se det oppe. Og det er blevet, som jeg havde ønsket mig,” siger Mikala Bagge, da hun senere kan vise værket frem.

Tilbage i 1980 stod hun også for at behandle det gamle maleri, men denne gang var arbejdet mere omfattende.

”Det har været flået ned og rullet og foldet sammen. Så der var mange større områder, hvor der manglede farve, eller hvor farven helt var røget af billedet,” siger hun og udpeger steder på maleriet, der var særligt hårdt ramt.

Nu er farverne tilbage, endda mere kraftige end før, for billedet har efter en rensning fået fjernet et lag af fernis og gråligt snavs. Menighedsrådsformand Boe Hammelsvang synes da også, at det er en kønnere udgave, kirken har nu fået op at hænge.

”Det er en fantastisk dag for os. Vi er dybt taknemmelige. Jeg havde ikke regnet med at skulle se maleriet igen, eller at vi ville få det tilbage i min tid. Så det er en lykkelig udgang på det hele. Og den er endda blevet frisket op, så billedet står mere tydeligt, end da det forsvandt,” siger han.

Sognepræst Inge-Dorthe Kaasgaard har også svært ved at få armene ned over de klarere farver på værket.

”Prøv at kigge,” siger hun til menighedsformanden og peger mod maleriet, ”Vorherres mund er blevet rød!”

Inden tyveriet i 2014 havde menighedsrådet aldrig frygtet, at deres altertavle skulle blive stjålet. De vidste godt, at den var populær, for mange turister og kunstelskere havde gennem årene besøgt den lille kirke for netop at se Emil Noldes eneste altertavle i Danmark. Da den blev købt til kirken i 1904, var menigheden dog mere skeptisk. For dengang var Emil Nolde ikke den store kunstner, han er i dag, men en lokal mand, der fik opgaven, fordi han var gift med provstens niece. Hans værk ”Middag med Emmaus” blev dengang kaldt for ”krast i sin farvesammensætning og i sin fremstilling af de enkelte figurer,” og i 1919 blev maleriet derfor flyttet til en anden placering i kirken og erstattet med en kopi fra den mere populære historiemaler Carl Bloch. Først i 1939 fik Nolde-maleriet sin plads tilbage, og i 2002 vurderede auktionshuset Bruun Rasmussen, at altertavlen – som i sin tid blev købt for omkring 340 kroner – nu var mellem to og tre millioner kroner værd.

Alligevel var det aldrig altertavlen, Margrethe Ebbensgaard var bekymret for, når hun på sine vagter kiggede ind i kirkerummet. Derfor troede hun ikke sine egne øje, da hun den dag i foråret 2014 pludselig kiggede på et tomt firkantet hulrum på det sted, hvor billedet plejede at hænge.

”Jeg kan bare huske, at jeg tænkte, ’er det rigtig?’ Det var så mærkeligt. Som når man kommer hjem og opdager, at der har været indbrud i ens hjem,” siger graveren.

Det første, Margrethe Ebbensgaard gjorde, var at køre ned til menighedsrådsformand Boe Hammelsvang, der arbejdede tæt på kirken. Han havde haft en kunde i røret, men valgte at afslutte samtalen hurtigt, da han så graverens ansigtsudtryk. Mens han ringede til politiet, tog Margrethe Ebbensgaard kontakt til Inge-Dorthe Kaasgaard, som på det tidspunkt sad til møde med alle provstiets præster. Sognepræsten kan huske, hvordan hun listede over til provsten og stille hviskede, at ”Nolde er blevet stjålet.”

Derefter havde hun skyndt sig hen til kirken, hvor formanden og politiet også var mødt frem.

”At se det sorte hul, da vi kom ind i kirken, slog mig næsten fuldstændig ud. Det var som at se ned i en åben grav,” siger hun til Boe Hammels-vang, og han nikker.

”Det var som et åbent sår,” siger han.

Da Boe Hammelsvang kontaktede politiet første gang, understregede han, at der var tale om et billede til nogle millioner kroner. Hvordan ”nogle millioner” senere blev til 10 millioner i politiets efterlysning af værket og i medierne, ved han ikke. Generelt var han og de andre slet ikke vant til den mediebevågenhed, de fik. Ifølge Inge-Dorthe Kaas-gaard gjorde mange også grin med dem.

”Menighedsrådet stod sammen og støttede hinanden. Men jeg kan huske, at vi fik grimme mails fra folk, der skrev, at vi klagede os, og at de grinte af os, for ’I er selv ude om det’.”

Kritikken gjorde ikke situationen bedre, husker Boe Hammelsvang.

”Det har været umuligt at slippe sagen. Hvis du vidste, hvad der har fyldt i mit lille hoved de seneste år. Det er jo en blanding af dårlig samvittighed og presset udefra,” siger han.

Hurtigt i forløbet valgte menighedsrådet at udlove en dusør på 100.000 kroner for oplysninger, der kunne føre til en opklaring af tyveriet. De fik efterfølgende mange henvendelser fra folk, der gerne ville tale, når de fik pengene, men dog ikke med politiet. Inge-Dorthe Kaasgaard blev på et tidspunkt også ringet op af en medarbejder på den danske ambassade i Kiev.

”Han fortalte, at de havde formodninger om, at den var i Moldavien. Jeg bad dem kontakte politiet. Men derefter hørte vi ingenting.”

Hvor maleriet har været henne, vides heller ikke med sikkerhed. Politiet har mange oplysninger, som blandt andet er fortrolige af hensyn til det fortsatte forsøg på at finde gerningsmændene. Ifølge Tue Nissen, der er politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi og i dag leder den afdeling, der behandlede sagen, blev der hurtigt indledt et samarbejde med politiet i andre lande. Der har løbende været underretninger om, at værket måske var forskellige steder, og noget tyder på, at man ikke har kunnet få det afsat. Først i efteråret 2017 meddelte Interpol, at de var kommet i besiddelse af konkrete oplysninger via Tyskland om, at nogen kunne skaffe det.

I november 2017 blev Boe Hammelsvang og Inge-Dorthe Kaasgaard inviteret til møde med politiet, som ankom til menighedsrådsformandens hus med en tyk mappe sagsakter og nogle billeder.

”De ville vide, om vi trods værkets tilstand stadig ville give en dusør for at få det tilbage, og om vi var sikre på, at det var vores. Og det ville vi. Billedet var temmelig ramponeret, men vi var ikke i tvivl om, at det var vores. Jeg har været vant til at stå ret tæt på det, og jeg vidste, hvor malingen nok ville være krakeleret under tyveriet. Det var i en ringe forfatning. Men det eksisterede,” siger Inge-Dorthe Kaasgaard.

Mens Boe Hammelsvang og Inge-Dorthe Kaasgaard fortæller, render forskellige håndværkere rundt om dem i kirkerummet. En er i gang med at sætte et tov op foran alteret, hvortil der fastsættes et plasticskilt med ordene ”INGEN ADGANG ALARM”.

Da maleriet blev stjålet i sin tid, havde kirken ingen overvågning eller alarmer, og kirkedøren blev automatisk låst op om morgenen og i om aftenen. Og egentlig har personalet gerne villet holde fast i, at kirken skal være åben for alle, siger Boe Hammelsvang.

”Men som verden ser ud nu, har vi måttet tage bestik af situationen. Så nu har vi blandt andet fået videoovervågning og alarmer. Vi vil ikke beskyldes for, at sikringen ikke er tiptop,” siger han, mens Inge-Dorthe Kaasgaard tilføjer, at kirkedørene fortsat vil være åbne en stor del af dagen.

”For hvad er det værd, at have sådan et billede hængende, hvis ingen må se det?”

Da Ølstrup Kirkes værdifulde altertavle blev stjålet i 2014 havde kirken ingen overvågning af kirkerummet. Op til genindvielsen af billedet har menighedsrådet investeret i blandt andet alarmer og overvågning, og foran altertavlen hænges der nu et tov op og et skilt med ordene ”INGEN ADGANG ALARM”. - Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Konserveringsteknikker på Nationalmuseet Mikala Bagge har stået for at konservere Nolde-maleriet, efter det kom tilbage til Danmark. ”Det har været flået ned og rullet og foldet sammen. Så der var mange større områder, hvor der manglede farve, eller hvor farven helt var røget af billedet,” siger hun og udpeger steder på maleriet, der var særligt hårdt ramt. - Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Foran altertavlen i Ølstrup Kirke blev der torsdag sat et tov op, hvorpå der sættes et skilt med ordene ”INGEN ADGANG ALARM”. - Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Graver Margrethe Ebbensgaard var den, der i marts 2014 opdagede, at altertavlen var forsvundet på Ølstrup Kirke. ”Jeg kan bare huske, at jeg tænkte, ’er det rigtig?’ Det var så mærkeligt. Som når man kommer hjem og opdager, at der har været indbrud i ens hjem,” siger hun. - Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Fra nu af vil der være alarmer ved alteret i Ølstrup Kirke, så ingen kan komme ind til det netop genindviede Emil Nolde-maleri. - Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Under istandsættelsen at Nolde-maleriet, er der også blevet fjernet et lag af fernis og lak fra værket. Dermed er de originale farver kommet mere frem, siger konserveringsteknikker Mikala Bagge.
I 2015 fik menighedsrådet i Ølstrup Kirke lavet et midlertidigt altermaleri af den lokale kunstner Alice Ravnholt, der blev opsat i kirken. Inden da havde der hængt et billede lavet af områdets friskole på den tomme plads i alteret. - Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Emil Noldes ”Middag i Emmaus” handler om en beretning fra Lukasevangelie, hvor to disciple får følgeskab af den opstandne Jesus på deres vej til Emmaus. De genkender først Jesus, da de sidder til bords sammen, hvor Jesus velsigner brødet og giver dem det. - Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix