Lysten til at sidde i menighedsrådet kan ligge på et forsvindende lille sted for beboerne i Fredens Sogn i Herning.
Her har de ni personer i menighedsrådet alle meddelt, at de ikke ønsker at genopstille ved valget den 13. november. Men ikke en eneste ny kandidat har meldt sig som afløser. I yderste konsekvens kan det betyde, at kirken må blive blive lagt under administration af nabokirken.
Så galt håber menighedsrådsformand Finn Hyldgaard nu ikke, at det ender. Men når de unge mennesker ikke melder sig på banen, er det vanskeligt at se en løsning. Han har siddet i menighedsrådet i 24 år og synes nu, det er på tide at slutte.
LÆS OGSÅ: Sådan foregår et menighedsrådsvalg
"Der trænger til nye kræfter i menighedsrådet. De fleste af os er godt oppe i årene. Ja, flere over 80 år, og vi er ligesom brugt op. Det er jo blevet en noget omfattende beskæftigelse at sidde i et menighedsråd med alle de nye ting, ministeriet lægger ned over os. Det er snart hver uge, der er noget nyt," siger han.
Men det er sin sag at skulle finde et nyt menighedsråd blandt bysognets godt 5000 folkekirkemedlemmer. Da der i september blev holdt opstillingsmøde var det nemlig stort set kun menighedsrådet, der mødte frem. De få andre, der også dukkede op, var ikke interesseret i at overtage arbejdet i kirken.
Det er ellers ikke fordi, folk er ligeglade med kirken, eller at kirken blot står ubenyttet hen i en glemt afkrog af byen. Tværtimod, siger en af kirkens to sognepræster Alex Dahl Nielsen. De seneste par søndage har der været godt 150 kirkegængere på bænkene, og kirken byder på en række andre arrangementer i løbet af ugen end blot højmessen.
Selvom kirkeaktiviteten er høj, er lysten til frivilligt arbejde ikke sprudlende:
"Jeg tror, at vi er ramt af den samme tendens som resten af samfundet, hvor det er vanskeligt at finde folk til det frivillige arbejde. De unge familier synes, de har for travlt og skubber i stedet opgaven over på dem, der er på efterløn eller pension. Og andre vil hellere give en hånd af og til i arbejdet med det kirkelige liv end at skulle stå for administrationen," siger Alex Dahl Nielsen.
LÆS OGSÅ: Sognepræst: Psykisk pres forpurrer menighedsrådsvalg
I det hele taget er det den omfattende administrationsdel ved arbejdet, der spænder ben for lysten til at sidde i menighedsrådet, mener han.
"Der er fra centralt hold blevet trukket mange administrative byrder ned over menighedsrådet. Det er blevet alt for omstændeligt og bureaukratisk at sidde i et menighedsråd. Alt skal registreres og specificeres og splittets op i atomer, når der skal føres regnskab. Man skal nærmest være regnskabsnørd for at kunne finde ud af det," siger han.
Hvis folk igen skal få lyst til at være en del af menighedsrådet, bør hele den administrative del ifølge Alex Dahl Nielsen nytænkes og gøres mindre bureaukratisk.
Nu er biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen, gået ind i sagen og har indkaldt menighedsrådet til et møde på torsdag eftermiddag.
"Vi skal have en god snak om, hvad vi gør. Jeg vil gerne høre, hvordan de ser på sagen og se på, hvilke muligheder der er," siger Karsten Nissen. Han har ikke været ude for før i stiftet, at der er en kirke, hvor ingen ønsker at stille op til et menighedsråd.
"Hvis der ikke kan findes en løsning, må kirken jo lægges ind under et nabosogn. Andet er der ikke for," lyder det fra biskoppen.
Inden det når dertil, vil kirken forsøge sig med endnu et menighedsrådsvalg. I begyndelsen af det nye år holder man derfor igen et opstillingsmøde for at se, om det mon ikke kan lykkes at finde nok personer til at sammensætte et menighedsrådsvalg. Det ekstra menighedsrådsvalg sker i forbindelse med, at der er bliver holdt opfyldningsvalg rundt omkring i landet. Ved opfyldningsvalgene bliver der stemt ved de menighedsråd, hvor det i første omgang ikke lykkes at få besat et fuldt menighedsråd.
Lykkes det heller ikke i anden omgang at få sammensat et menighedsråd, er det ifølge menighedsrådsvalgsloven biskoppen, der afgør, hvilket menighedsråd kirken skal lægges ind under.