Selvom reinkarnation og clairvoyance ikke rimer på folkekirkens dogmer og bekendelser, finder stadig flere østligt inspirerede og nyåndelige tilbud vej ind i kirken.
LÆS OGSÅ: Tolerancereligionen vinder frem
Senest har Treenighedskirken i Esbjerg i denne weekend besøg af en zenbuddhistisk mester ved navn Denko John Mortensen, som skal lære deltagerne at meditere. Det sker i forbindelse med en spirituel workshop arrangeret af stiftspræsten for åndeligt søgende i Ribe Stift, Jette Dahl. Formålet med arrangementet er at åbne døre til en spirituel hverdagspraksis i mødet med nogle af tidens åndelige strømninger, skriver præsten om arrangementet, der byder på både kristen og buddhistisk meditation.
Arrangementet er blot det seneste af en række eksempler på, at folkekirken i stigende grad bejler til den spirituelle interesse i befolkningen, der favner bredere end folkekirkens teologi: I København lægger Betlehemskirken hus til helingstjenester for jorden og menneskeheden ved fuldmåne gudstjenester, som er inspireret af den spiritualistiske lære teosofien, der beskæftiger sig med fænomener som clairvoyance. Derudover arrangerer natkirker lysmeditation, som er udbredt i nyåndelige miljøer, og en række stifter har ansat både pilgrimspræster og natkirkepræster.
Tiltagene er nødvendige, hvis kirken vil i kontakt med sine medlemmer, mener Mogens Mogensen, ph.d. med speciale i interreligiøse spørgsmål og medforfatter til bogen Karma, koran og kirke. Religiøs mangfoldighed som folkekirkelig udfordring:
Ved arrangementet i Esbjerg anerkender man, at buddhismen har noget at give af, men viser samtidig, at der også er en lang tradition for kristen spiritualitet, som kirken alt for længe har puttet med. Den form for dialog vil der komme flere eksempler på. Det er nødvendigt, fordi de folk, der er med i folkekirken, allerede har bevæget sig ind på det nyåndelige felt. Kirken kan ikke møde dem ved at sige, at det vil man ikke røre ved. Man må spørge folk, hvorfor de drages af for eksempel zenbuddhisme, og så vise dem, hvilke stærke traditioner kirken også har i forhold til for eksempel meditation, siger han.
Mens nyåndelige bevægelser uden for kirken har et stærkt tag i danskere via kurser og selvhjælpsbøger, har folkekirken længe været meget bange for at gøre noget i praksis.
Vægten har ligget på ordets forkyndelse. Men folks indgang til religion handler ikke nødvendigvis om at få svar på dogmatiske spørgsmål, men om at gøre noget i praksis, som kan understøtte deres liv. Vil man kommunikere evangeliet i dag, må man give folk en praksis, siger Mogens Mogensen.
Samme vurdering lyder fra religionsforsker René Dybdal Pedersen, som har specialiseret sig i nye religioner.
Mange præster har uden tvivl oplevet det som frustrerende at se vigende medlemstal, mens den åndelige inter-esse i samfundet ellers er stor. Så i et markedsføringsperspektiv er det nærliggende, at kirken må tænke anderledes og appellere til en nyåndelig interesse, når kirkens vare ikke umiddelbart appellerer til folk i samme grad som tidligere, siger han.
Den tanke møder ikke opbakning i alle dele af folkekirken. Ifølge provst på Amager i København Leo Kamstrup-Olesen kan man på ingen måde retfærdiggøre tilbud såsom zenbuddhistisk meditation i kirkerummet.
Det er helt o.k. med meditationsgudstjenester på kristen grund, men at blande zenbuddhisme ind er ikke o.k. Det har intet med kristendom at gøre. Der kunne man lige så godt trække på den kristne tradition for meditation, siger han.
Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen, som fører tilsyn med Treenighedskirken i Esbjerg, der i weekenden lægger hus til zenbuddhistisk meditation, deler ikke provstens kritik:
Jeg kender ikke tankerne bag programmet så nøje, men vil naturligvis bede om en evaluering fra præsten bagefter også for selv at blive klogere. Jeg er sikker på, at grundtanken med arrangementet er kristen tro. Det er trist at se, at så megen åndelig søgning går uden om kirken, så det ligger i forlængelse af Ribe Stifts visioner, at vi skal møde mennesker, der hvor de er, siger biskoppen.