Prøv avisen

Kirke med opskrift på succes får en hård medfart

Foto: Privatfoto

En kortere prædiken, mere popmusik og mindre salmesang. Tiltagene i Høsterkøb Kirke nord for København, der er sendt rundt som velmente råd til alle sogne i folkekirken, møder kritik. Men populærkultur er i stigende grad, hvad man møder i folkekirken, siger ekspert

Man skulle umiddelbart tro, at en seksdobling i antallet af kirkegængere ved søndagens gudstjeneste i Høsterkøb Kirke nord for København ville kaste en masse positive ord af sig. Men der lyder i stedet kritik fra flere kanter, efter at man i Høsterkøb Kirke har valgt at udgive bogen ”Et bud på fremtidens folkekirke – for og af folket”, der er blevet sendt til alle sognekirker og menighedsråd. Den beskriver en række tiltag i Høsterkøb Kirke som afkortning af gudstjenestens længde og indføring af nyere musik, såsom Bob Dylan og Simon & Garfunkel.

Tiltagene vækker bekymring hos flere præster, blandt andre Rasmus Dreyer, ph.d. i kirkehistore og tidligere sognepræst. Han mener, det er problematisk, at man i Høsterkøb Kirke har valgt, at salmesang og orgelmusik i nogen grad må vige til fordel for popmusik.

”I folkekirken har man masser af muligheder for at inddrage anden musik end den gængse, så jeg ser ingen grund til, at man synger popsange, der i højere grad er kommercielle produkter, end de siger noget som helst religiøst. I kirken skal man synge sange, der er en lovprisning af og en hyldest til Gud, og som kan skabe refleksion over eget liv. Det er de færreste popsange, der formår at gøre det,” siger han.

I Høsterkøb Kirke har man i dag også sat øget fokus på nutidige tendenser og aktuelle temaer i samfundet, såsom børneopdragelse og Donald Trump. Det er en forkert prioritering, mener Thomas Kristensen, tidligere sognepræst i Herning, Nørre Snede og Hvide Sande.

”Der skal naturligvis være plads til fleksibilitet i en prædiken, men først og fremmest skal evangeliet udlægges. Jeg vil til enhver tid mene, at en præst rammer folk dybere med en tekstnær forståelse af Guds ord frem for en avisnær. Evangeliet taler stærkere til os, end den enkelte forventer, for Guds ord vender ikke tomme tilbage. Som præster er vi sat i verden for at forkynde det ord, man ikke hører andre steder, og vi har et enestående budskab, der besidder en endnu mere enestående åndskraft,” siger Thomas Kristensen.

Det er dog langtfra kun i Høsterkøb, at man prioriterer pop frem for orgelmusik. Gudstjenester med udgangspunkt i kunstnere som Kim Larsen, Leonard Cohen og den canadiske popstjerne Justin Bieber har været eller er på programmet rundtomkring i flere kirker.

Det musikvalg er del af en større tendens i de danske kirker, som rykker nærmere kirkerne i USA, forklarer Kurt E. Larsen, der er professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultet:

”Herhjemme er vi ved at indhente noget af den udvikling, som i mange år har stået på i amerikanske kirker. I Danmark har man traditionelt været mere firkantet og insisteret på, at orgelmusik var det rigtige, men den holdning er nu under opblødning. Derudover er der i dag stor konkurrence fra folk på nærmest ethvert gadehjørne, der kan hjælpe med at sætte ord på folks egne problemer og udfordringer. Derfor ser man også, at de danske kirker skal tættere på folks hverdag, hvilket man blandt andet gør gennem populærmusik,” siger Kurt E. Larsen, der ikke er overbevist om effekten af de nye tiltag.

”Det bliver folkekirkens undergang, hvis den i højere grad begynder at skifte det klassiske kristne budskab ud med mere nutidige tendenser. Men har gudstjenesterne fortsat rod i Jesu forkyndelse og Guds ord, så kan kirkerne være med til at vise Bibelens relevans. Men jeg frygter, at det ikke forholder sig sådan.”

Bogen fra Høsterkøb Sogn var en skuffelse for Marianne Wagner, sognepræst i Nørre Alslev Kirke på Nykøbing Falster, der ikke ser meget nyt i teksten:

”Det er da godt, at de er glade for deres præst. Men der er jo ikke noget nyt i de ting, hun har arbejdet med de seneste år, og som præst må jeg sige, at der er meget lidt konkret at forholde sig til i bogen. De kommer med en række tal, der beskriver udviklingen i folkekirken, som for det utrænede øje efterlader det indtryk, at det står umådeligt trist til. Men det er jo ikke hele sandheden. Når andelen af medlemmer i folkekirken falder, skyldes det i lige så høj grad en øget indvandring til landet,” siger hun.

Da bogen forleden kom mellem hænderne på biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel, blev hun noget chokeret. Hun havde hverken hørt noget om en kommende bogudgivelse eller for den sags skyld givet sin accept af bogen. Spørger man hende, hvad hun ville have svaret, hvis hun rent faktisk var blevet spurgt af sognet, om det måtte udgive bogen, havde hun nok svaret nej:

”Så ville jeg have sagt, at vi allerede har glimrende muligheder for at komme ud med budskaber og gode råd,” siger hun.

Forstår du Marianne Wagners kritik, når hun mener, at man med bogen forsøger at skabe panik fremfor at være et bud på fremtidens folkekirken, som titlen antyder?

”Bogen kommer ikke med et bud på fremtidens folkekirke. Den handler om et menighedsråd, der er glad for sin præst, og det er fint. Sammenlignet med, hvad der ellers er af tiltag i folkekirken, er det ikke så enestående.

Hvad tænker du om brugen af populærmusik og nedprioriteringen af orgelmusik og salmesang?

”Det har de fået tilladelse til i en periode, og efterfølgende vil vi vurdere, hvordan det er gået. Jeg sætter dog stor pris på en traditionel højmesse, og jeg hæfter mig samtidig ved, at de ikke kun synger popsange, men også salmer. Jeg synes ikke, at man nødvendigvis skal synge Bob Dylan og Simon and Garfunkel, men vi er i en forsøgsperiode, og når den er slut, evaluerer vi på det.”

Hvad er din personlige holdning til tiltagene?

”Nu vil jeg først og fremmest tage til en af deres gudstjenester og se med egne øjne, hvordan det fungerer.