Kirkeminister freder civilregistrering

Registreringen af nyfødte og afdøde vil fortsat være en opgave for folkekirken, siger kirkeminister Mette Bock, der tidligere har ønsket forandringer på området. Men statens tilskud til folkekirken er stadig til debat

 Mette Bock (LA) ønsker ikke at lade registreringen af blandt andre nyfødte og døde overgå fra folkekirken til kommunerne. Det understreger hun, to uger efter at hun blev udnævnt som folkekirkens øverste ansvarlige og talte for, at civilregistreringen ikke behøvede at være på kirkelige hænder.
Mette Bock (LA) ønsker ikke at lade registreringen af blandt andre nyfødte og døde overgå fra folkekirken til kommunerne. Det understreger hun, to uger efter at hun blev udnævnt som folkekirkens øverste ansvarlige og talte for, at civilregistreringen ikke behøvede at være på kirkelige hænder. Foto: Polfoto.

Kirkeminister Mette Bock (LA) skrinlægger nu et af sine egne ønsker på kirkeområdet: at lade registreringen af blandt andre nyfødte og døde overgå fra folkekirken til kommunerne. Det understreger hun, to uger efter at hun blev udnævnt som folkekirkens øverste ansvarlige og talte for, at civilregistreringen ikke behøvede at være på kirkelige hænder.

Adspurgt om hun barsler med initiativer, der skal fjerne civilregistreringen fra folkekirken, lyder det nu:

”Nej, det har jeg ingen planer om. Digitale selvbetjeningsløsninger får vi hele tiden flere af, og det er jo noget helt andet end dengang, man skulle en tur rundt om kirkekontoret for at få lavet ændringer. Desuden er der stor risiko for ekstraregninger, hvis kommunerne skal oprette nye civilregistreringssystemer,” meddeler Mette Bock.

Meldingen mødes positivt af Viborg-biskop Henrik Stubkjær.

”Det er jeg rigtig godt tilfreds med. Økonomisk tror jeg ikke, at der er noget at spare ved det, og hvis man har et problem med at være i kontakt med folkekirken, kan man jo bare klare registreringen digitalt. Samtidig er det også med til at cementere, at kirken er en naturlig del af det offentlige Danmark, og for mig er det helt selvfølgeligt, at folkekirken kan bevare den slags myndighedsopgaver,” siger Henrik Stubkjær.

Derimod er Mette Bock stadig tilhænger af at reformere statens tilskud til folkekirken. Men om der kommer et politisk forslag om at ændre på statens tilskud til præstelønninger, afhænger af, om der kan etableres politisk flertal, siger hun. Dansk Folkeparti og De Konservative har fra begyndelsen været modstandere af forslaget.

”Når vi har fået en beregning, må vi se, om det er noget, der gør, at jeg vurderer, at vi skal arbejde videre med det i regeringen. Men hvorvidt det kommer til at ske, kan jeg ikke sige noget om. Men hvis jeg ikke kan skabe et flertal for noget, jeg mener vil gavne folkekirken, jamen så bliver det jo ikke sådan,” siger Mette Bock og henviser til, at beregninger af forslaget vil komme inden nytår.

Rent principielt er hun dog fortaler for, at kirken betaler for forkyndelsen, mens staten står for kirkebygninger og kulturarv:

”Jeg synes jo, at vi skal have en folkekirke, der er båret af folket og ikke styret af staten, og hvis man kan skabe mere liv og vækst den vej, så skal vi kigge ned ad det spor,” siger hun.

Christian Langballe (DF) har kaldt Mette Bock i samråd om kirkeministerens holdning til forhold mellem stat og kirke. Det foregår i morgen.