Kirke og teater indleder nyt samarbejde i Aarhus

I Aarhus har domkirkepræst og teaterdirektør indledt en ny form for samarbejde, som skal gøre både kirkegængere og teaterpublikum klogere. Samarbejdet er tilmeldt Kristeligt Dagblads initiativpris

Sognepræst ved Aarhus Domkirke Tina Brixtofte Andersen (tv.) og direktør på Aarhus Teater Trine Holm Thomsen glæder sig til at udvikle deres gode naboskab med et egentligt samarbejde, som de kalder ”Over Torvet”. –
Sognepræst ved Aarhus Domkirke Tina Brixtofte Andersen (tv.) og direktør på Aarhus Teater Trine Holm Thomsen glæder sig til at udvikle deres gode naboskab med et egentligt samarbejde, som de kalder ”Over Torvet”. – . Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

Kirken skal ikke spille teater, og teatret skal ikke forkynde. Men derudover kan der ske lidt af hvert.

Det er udgangspunktet for et nyt og hidtil uprøvet samarbejde mellem den 800 år gamle domkirke og den 121-årige landsdelsscene, der ligger med få meters mellemrum på Bispetorv i Aarhus.

”Vi smelter vores kræfter sammen for at undersøge grundlæggende livsvilkår,” siger teaterdirektør på Aarhus Teater Trine Holm Thomsen om projektet, som har fået titlen ”Over Torvet”.

Sognepræst ved Aarhus Domkirke Tina Brixtofte Andersen supplerer:

”Samarbejdet er selvfølgeligt i kraft af det helt nære naboskab. Men det er først og fremmest frugtbart, fordi vi lige her er i en art tværkulturel smeltedigel, hvor det giver god mening at udveksle eksistentielle temaer.”

Udgangspunktet for ”Over Torvet” er fire teaterforstillinger i sæsonen 2019-20: David Bowie-musicalen ”Lazarus”, ”Lyden af de skuldre vi står på”, som er salmer og højskolesange tilsat elektronisk musik, Kaj Munks ”Ordet” og en endnu ikke skrevet forestilling, der har arbejdstitlen ”Dødsbo”. Til hver af de fire knytter sig et arrangement, hvor publikum kan få uddybet forestillingernes temaer. Alle arrangementer begynder på teatret, hvorefter deltagerne går de få skridt til domkirkens sydindgang, der ligger tættest på teatret. Ifølge Tina Brixtofte Andersen rummer alle forestillingerne de for-tællinger, som har at gøre med den menneskelige eksistens, og samtidig har de bibelske referencer.

”Det handler mere om historierne, end det handler om rammen. Der er helt klart lighedspunkter i de fortællinger, teater og kirke dykker ned i, men der er også forskelle. Ved at gå sammen, kan vi få lukket mange flere æsker op,” siger hun. Trine Holm Thomsen fortsætter:

”Vi har meget respekt for hinandens fortælleform, og derfor handler det heller ikke om, at vi skal lave en halv forestilling og en halv gudstjeneste. Derimod skal vi perspektivere og uddybe ved at forene vore kræfter.”

I tilfældet med ”Lazarus” skal Aarhus Teaters kor og domkirkens kantori synge sammen både på scenen og i kirken. Og teologilektor Kasper Bro Larsen vil fortælle om den bibelske Lazarus.

Det er ikke første gang, at Aarhus Domkirke har et samarbejde med et af byens teatre. I forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 skabte de sammen med Teater Svalegangen en gentænkning af gudstjenesten kaldet ”Befri Gudstjenesten”. Den affødte en del kritik fra især kirkelige kredse, som mente, at det var uklart, om der var tale om en teaterforestilling eller en gudstjeneste. Dette kommer ikke til at ske i forbindelse med ”Over Torvet”, siger teaterdirektøren og sognepræsten.

”For mig var ’Befri Gudstjenesten’ et interessant projekt. Men det er vigtigt for mig, at gudstjenesteformen ikke bringes ind i det her. Den har sin egen formel og skal ikke gøres til teater. Jeg synes, man bliver taget som gidsel, hvis man går til gudstjeneste og pludselig sidder midt i en teaterforestilling. På samme måde skal man heller ikke befinde sig i noget, der ligner en gudstjeneste, når man går i teatret,” fastslår Tina Brixtofte Andersen, og Trine Holm Thomasen tilføjer:

”Jeg kan godt lide at overraske publikum, men det er jo ikke sådan, at vi pludselig begynder at lave krybbespil eller viser, hvordan Jesus får Lazarus til at genopstå. Det handler mere om, at vi ind- imellem har forestillinger, som har rødder i noget bibelsk. Og de forestillinger kan med stor fordel blive perspektiveret i kirken. Ønsket er at give publikum et tilbud om at blive klogere.”

De to er enige om, at kirke og teater ligner hinanden på den måde, at der begge steder findes ritualer, der får mennesker til at lytte og reflektere. Men den vigtigste lighed er, at der begge steder kan tales helt åbent om det vigtigste.

Både præst og teaterleder har et håb om, at samarbejdet kan fortsætte ud over den indeværende teatersæson.