Hvad gør man, når børn og forældre er blevet trætte af at gå i kirke om aftenen og spise pasta og kødsovs? "Spagettigudstjeneste", "Pizza og Gud" og hvad de to timer en eftermiddag/aften i den lokale sognekirke ellers blev kaldt, gik sin sejrsgang for seks år siden.
Men alting har sin tid, må man konstatere i Nazaret Kirke i København. Interessen for spaghetti fusede ud. Men nu har man fundet en fuldgod erstatning med nyhedens interesse og ny energi i en tilstræbt rodet blanding for børn, forældre og voksne med hobby-aktiviteter, en kort gudstjeneste og til sidst spisning under det velklingende navn: Kirke-Splat.
Måden at samles på er ret ny og har sit udspring i England under navnet Messy Church (på dansk: rodet kirke), som Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har taget under sine vinger og er gået i gang med at udgive et egentligt inspirationsmateriale om, som kan bruges landet over. I dag kan man finde Messy Church-konceptet i mindst 11 sognekirker og missionshuse – i begyndelsen hovedsageligt med tilknytning til Indre Mission.
Også i Nazaret Kirke vedkender man sig missionsperspektivet i den nye måde, kirken møder børn og forældre på.
"Vi må konstatere, at det nu i høj grad er yngre børnefamilier, som flytter ind i vores sogn, og derfor er det helt uomgængeligt, at vi har tidssvarende tilbud til den gruppe. Derfor har vi ansat en familiemedarbejder, for det er i de unge familier, at folkekirkens fremtid ligger, men der er samtidig meget hård konkurrence om børnene i København. Får vi ikke fat i børnene, får vi heller ikke fat i forældrene," siger en af Nazaret Kirkes præster, Niels Underbjerg.
Familiemedarbejder Lars Kofod-Frederiksen leder slagets gang en tirsdag aften fra klokken 17 i Nazaret Kirkes krypt. Ud på alle borde er der fordelt en række forskellige materialer som papir, engangstallerkener, muslingeskaller, magneter, og hvad der ellers er brug for denne gang i den lille times tid, det varer, inden man går til gudstjeneste.
I aften er der vel 30 børn i alle aldre – også dem, der græder en gang imellem – deres forældre og andre voksne. Der er ikke larm, men bestemt heller ikke stille eller noget med at blive siddende på sin stol. Det gør de dog alligevel, de to tweens på 11 år, Sofie Dencker og Isabel Andersen, for de skal hjælpe de mindre børn med at få saksen og limbøtten til at makke ret.
"Vi kommer her i kirken, fordi der ikke behøver at være snævre rammer, bare fordi man er kristen," siger de, mens de venter på, at der kommer flere hen til dem for at lave muslingeskaller og små konkylier om til dyr med øjne, næse og mund.
Men der er også styr på den rodede kirke. Efter klippe-klistre og male og tegne er der en kort gudstjeneste i kirken, hvor dagens temaer: vand, fisk, strand og skibe får en lille bibelsk udlægning for børn. Så bliver der bedt af præsten, som spørger: Hvorfor folder vi hænderne, når vi beder fadervor? Så laver de ikke alt muligt andet. Hvorfor står vi op, når vi bliver velsignet? Så hører vi alle efter.
Så myldrer hele flokken tilbage til kirkens krypt, for nu er der begyndt at dufte af aftenens menu, og den er selvfølgelig hjemmelavet burger!
