Kirkeåret begynder med profetierne, der går i opfyldelse

Jesus tvinger sine tilhørere til at forholde sig til ham, når han i søndagens tekst går frem og erklærer sig selv som messias, siger professor emeritus

Historien om Jesus i synagogen er Kristi første offentlige optræden.
Historien om Jesus i synagogen er Kristi første offentlige optræden. Foto: Leif Tuxen.

Søndag er det første søndag i advent. Det er ikke bare en markering af optakten til jul, men også overgangen til et helt nyt kirkeår. Her forlader kirken den første tekstrække og bevæger sig over i den anden, som resten af året vil være den rettesnor, som præster skal læne sig op ad. I den allerførste tekst i anden række er Jesus vendt hjem til synagogen i Nazaret, hvor han deler vandene med sit budskab om, at han er den messias, de alle har ventet på.

Efter at have læst højt fra profetierne i Esajas Bog, erklærer Jesus, at i dag er det ord, som tilhørerne i synagogen har hørt, gået i opfyldelse. Det gør jøderne sure, for de havde forventet en konge, og ikke den lokale tømrers søn, forklarer Peter V. Legarth, der er professor emeritus i teologi ved Menighedsfakultetet i Aarhus.

”Når det her er den første tekst i kirkeåret, skyldes det, at den handler om de skriftord i Det Gamle Testamente, som går i opfyldelse ved Jesus. Det er jo også temaet i den første tekst i første tekstrække, hvor vi hører om Jesu indtog i Jerusalem. Og det er et tema, der knytter sig til advent, som jo netop handler om at vente på, at Gud indfrier sine løfter til mennesker,” forklarer Peter V. Legarth.

Historien om Jesus i synagogen er også Kristi første offentlige optræden, i hvert fald i Lukasevangeliet.

”Lukas har jo ikke som de andre en beretning om, at Jesus i begyndelsen går frem og prædiker Guds rige, som det for eksempel er tilfældet hos Matthæus og Markus. Her er det jo Nazaret-episoden, der er indledningen til Jesu offentlige virke, som finder sted umiddelbart efter fristelsen i ørkenen. Det er oplagt sted at begynde, for teksten siger meget om Kristus. På den ene side bliver han populær, fordi han fortæller sandheden. På den anden side gør han tilhørerne virkelig vrede, fordi sandheden ikke passer til deres forventninger. Man får ikke lov til at forholde sig neutralt til ham. Jesus tvinger os til at forholde os til ham,” siger Peter V. Legarth.

At lige netop synagogen er rammen for fortællingen skyldes, at det er sabbat, og derfor er alle byens mænd samlet for at høre ordet fra toraen.

”Synagogen på en sabbat er der, hvor folk har mødtes. Det er der, du kommer i kontakt med det største antal folk. Det er værd at bemærke, at alle mænd har haft mulighed for at læse højt fra toraen, hvis de altså kunne læse. Og det er ikke Jesus selv, der vælger teksten fra Esajas, det er en tekst, man rækker ham. Derfor er der nok ingen, der har forventet, at den lokale tømrers søn nu vil stå her og proklamere, at han er messias,” siger Peter V. Legarth.

Ville det svare til, at den lokale sognepræst læste den samme passage højt og derefter erklærede, at han eller hun var verdens frelser?

”Det kan man godt sammenligne det med. Og det er klart, at vi der er på 2000 års afstand af den her historie, nok har svært ved at fange, hvor provokerende det egentlig er,” afslutter Peter V. Legarth.