Prøv avisen

Kirkeåret gennemløber fest og sorg i farver

Foto: Grafik: Ole Munk

I løbet af et år skal vi igennem kristendommens store begivenheder. Næste år gør vi det samme for at understrege evangeliets tilbagevendende eviggyldighed, siger kirkehistoriker

Julen har for længst meldt sin ankomst i det danske samfund. Der er julepynt, pebernødder og chokoladejulemænd overalt. Og i morgen træder folkekirken ind i det nye kirkeår, der indledes med den første søndag i advent. Næste år sidst i november markerer alle kirker den sidste søndag i kirkeåret, når man har gennemløbet jul, påske, pinse og de mange helligdage. Og så begynder det hele forfra i kirkeårets store hjul. Et tegn på evigheden, siger kirkehistoriker og teolog Henning Nørhøj.

”Vi ser normalt tiden som en lige linje, også i forhold til historien. Pointen med det cirkelformede kirkeår er, at evangeliets budskab om Guds frelse gentages hele tiden, aldrig hører op og eksisterer til evig tid,” siger Henning Nørhøj.

Kirkeårets indførelse begyndte i oldkirken, og påsken var det første, de kristne fejrede. Efterhånden er alle de kendte højtider og helligdage blevet tilføjet af kirken og ændret igen efter Reformationen. Blandt andet blev antallet af helgenfejringer skåret kraftigt ned. Opbygningen af kirkeåret med begyndelse og slutning har folkekirken videreført fra den katolske kirke. Hjulet har alle dage været i forandring, og vores tid er ingen undtagelse, påpeger tidligere provst Holger Villadsen, som i 1992 var biskoppernes liturgiske sekretær.

”Dengang blev juleaften for første gang lagt som fast, officiel gudstjenestedag, efter at have været en folkelig tradition i mange år. Den ’sidste søndag i kirkeåret’ blev også indført for at gøre det cirkulære kirkeår mere anskueligt,” siger Holger Villadsen.

Den store højtid, vi går ind i nu, har heller ikke altid været en del af kirkeåret.

”Det fortaber sig lidt i kilderne, hvorfor og hvornår julefejringen blev indført. Julen kommer første gang med nogenlunde sikkerhed med i kirken i Rom midt i 300-tallet, men der var ikke fælles, faste forskrifter for alle kirker. Nogle mener, at kirkens jul bliver knyttet til eksisterende fester af strategiske grunde. Andre mener, at kirken i et stykke tid havde ønsket at fejre jul, og derfor fandt man frem til den 25. december ved at tælle ni måneder frem fra Mariæ bebudelsesdag,” siger Holger Villadsen.

Således er kirkeåret ikke noget, der officielt er indstiftet af kirken på et bestemt tidspunkt, men har udviklet sig gennem tiderne frem til vore dage. Farverne er med stor sandsynlighed udarbejdet af den katolske kirke i middelalderen, har liturgiforskere påpeget.

”Farverne, der er knyttet til bestemte helligdage og dele af kirkeåret, kommer igen ind i den danske folkekirke fra Sverige på et tidspunkt i 1900-tallet. Biskopperne har overvejet at indarbejde farverne i den officielle alterbog med kirkeårets tekster, men opgav det af forskellige grunde. Der er således ikke noget officielt krav om, at præsterne i folkekirken skal bruge for eksempel messehagler i bestemte farver, som passer til kirkeårets dage, eller hvordan farverne skal forstås. Der er for eksempel stadig forskellige meninger blandt teologer om, hvilke farver der passer til de enkelte dage, og om man i det hele taget skal bruge dem,” siger Holger Villadsen.

En meget stor del af kirkeåret udgøres af trinitatistiden. Den udbredte opfattelse er, at søndagene skal bruges til at læse og prædike om den indflydelse, kirkens store begivenheder fra første del af kirkeåret har af indflydelse på vores liv og hverdag.