Prøv avisen

Kirkeansatte må selv punge ud i tilfælde af lockout

Flere af fagforeningerne for ansatte i folkekirken oplyser, at de ikke har mulighed for at yde kompensation til medlemmerne for den tabte løn ved en lockout. Det kan gå hårdt ud over privatøkonomien for kirketjenere, gravere og andre ansatte i folkekirken, hvis en lockout bliver en realitet. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix/modelfoto

Mange ansatte i folkekirken må selv finansiere den manglende løn ved en lockout uden mulighed for at få økonomisk hjælp af deres fagforening. En meget uheldig situation, siger arbejdsmarkedsforsker. Vi havde ikke fantasi til at tro, at kirken kunne rammes af konflikt, siger fagforening

Det kan gå hårdt ud over privatøkonomien for kirketjenere, gravere og andre ansatte i folkekirken, hvis en lockout bliver en realitet.

Flere af fagforeningerne for ansatte i folkekirken oplyser nemlig, at de ikke har mulighed for at yde kompensation til medlemmerne for den tabte løn ved en lockout.

”Vi har aldrig tænkt tanken, at vi ville komme i en situation, hvor vi kunne risikere at blive lockoutet. Vi er taget lidt med bukserne nede,” siger Gert Rhinstrøm Schmidt, formand for Danmarks Kirketjenerforening.

Her står cirka 485 medlemmer til at blive ramt, hvis det kommer til en lockout. Og de bliver ifølge formanden selv nødt til at finansiere udgifterne til den manglende løn i konfliktperioden. Ganske vist har de mulighed for at optage fordelagtige lån igennem Tjenestemændenes Låneforening, men i modsætning til andre fagforeningers konfliktlån har Danmarks Kirketjenerforening ikke mulighed for at kompensere medlemmernes tilbagebetaling af lånet med for eksempel et tilsvarende nedslag i foreningskontingentet.

Hos Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte står godt 900 af medlemmerne til at blive ramt af en lockout. Heller ikke her har forbundet ressourcer til at holde dem skadefri, forklarer formand Bjarne Rødkjær. Forbundets hovedbestyrelse skal mødes i morgen for at diskutere, hvilke muligheder forbundet har for at hjælpe økonomisk betrængte medlemmer, men ifølge formanden bliver der ikke tale om noget, der tilnærmelsesvis ligner, hvad man ville få i dagpenge, hvilket ellers er, hvad mange andre fagforeninger tilbyder.

Det er en meget speciel og uheldig situation at stå i for en fagforening, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

”Man må sige, at disse organisationer har forsømt en central opgave. Fagforeninger er bygget op om, at der er en konfliktmulighed, som man skal have et beredskab til. Og jeg kan ikke komme i tanke om andre fagforeninger, der ikke har et konfliktberedskab,” siger han.

Flemming Ibsen forklarer, at situationen afspejler en generel udvikling i samfundet, hvor man i flere af de store statsinstitutioner er gået fra tjenestemandsansættelser, der ikke kan strejke eller blive lockoutet, til overenskomstansættelser. Det er en udvikling, der er gået hånd i hånd med liberalisering af tidligere statsmonopoler såsom postvæsenet, jernbanerne og telefonnetværket. Folkekirken er den sidste institution, der er kommet med i den udvikling.

”Men det tyder på, man ikke har nået at omstille sig fra en virkelighed med tjenestemændsansættelser til overenskomstansatte. Så man må sige, at folkekirken er på herrens mark,” siger han.

Det er dog ikke alle ansatte i folkekirken, der risikerer økonomiske øretæver ved en lockout. Som Kristeligt Dagblad kunne beskrive i sidste uge, har præsternes fagforening, Præsteforeningen, kapital til at betale cirka to måneders konflikt.

På samme måde har andre af folkekirkens faggrupper sikret sig ved en mulig konflikt. Både Dansk Kirkemusiker Forening og Kordegneforeningen oplyser, at de er med i en fælles konfliktstøtteordning hos centralorganisationen CO10, hvor medlemmerne af fagforeningerne får det, der svarer til en dagpengesats ved en konflikt.

Og i dag ærgrer det da også Bjarne Rødkjær fra Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, at de ikke tidligere har fået sparet sammen til en konfliktsituation.

”I bagklogskabens lys kan man sige, at det burde vi have gjort. Men vi er en gammel tjenestemandslignende organisation, så det med strejke og lockout har stået som en slags spøgelse for os. Der er ingen af os, der har haft fantasi til at tro, at folkekirken kan blive ramt af en lockout,” siger han.

På samme måde lyder det fra Danmarks Kirketjenerforening:

”Det er selvfølgelig for dumt, at vi ikke har tænkt over det noget før. Men det er en ny tanke for os, at folkekirken kan blive ramt af sådan en konflikt,” siger foreningens formand Gert Rhinstrøm Schmidt.

Han forklarer, at medlemmerne frem til 2010 var tjenestemænd og tjenestemændslignende uden strejke- og lockout-risiko, og derfor har en mulig konflikt slet ikke været på dagsordenen. Samtidig er han grundlæggende imod, at strejke og lockout skal bruges til at løse en konflikt.

”Det er ikke vores opfattelse, at forhandlinger skal afgøres ved strejke eller lockout eller for den sags skyld ved regeringsindgreb, men ved simpel forhandling voksne mennesker imellem,” siger han.