Prøv avisen

Kirkebøn for voldtægtsofre deler vandene

Under emneordet #Aldrigdinskyld er en landsdækkende kampagne for voldtægtsofre gået viralt. Modelfoto.

Sognepræst vil sætte fokus på voldtægt og har gjort det til et fast element i sin kirkebøn. Det gør bønnen for snæver, lyder kritikken

”Aldrig din skyld”. Sådan lyder navnet på en landsdækkende kampagne, der sætter fokus på voldtægtsofre.

Drivkraften bag kampagnen er at gøre op med mistanken om, hvorvidt ofrene selv har del i voldtægten.
En af dem, der på sin egen måde har taget aktivt del i kampagnen, er sognepræst ved Hals og Hou Kirker, Christian Roar Pedersen.

Hver søndag beder han i kirkebønnen for voldtægtsofre. Og det vil han fortsætte med, indtil andelen af voldtægt er faldet betydeligt, lyder sognepræstens udmelding.

Han mener, at kvinder ofte bliver bebrejdet i forbindelse med voldtægt og bliver stillet spørgsmål i retning af: Havde de en for kort kjole på, som gjorde, at de selv var skyld i voldtægten? Det er den mistænkeliggørelse, som Christian Roar Pedersen gerne vil bekæmpe.

”Vi har en tradition i kristendommen for at tale de svages sag, og derfor nævner vi de syge og de døende. Det er også den rolle, profeterne havde i Det Gamle Testamente. Vi skylder, at vi ser voldtægtsofrene og beder til, at Gud er dem nær,” siger Christian Roar Pedersen og mener, at problemet er så overset, at det skal med i en kirkebøn.

Han ser ikke noget problematisk i at fremhæve en bestemt type ofre.

”Det her er en mulighed for at gøre kristendommen konkret, for vi skal passe på, at den ikke bliver for abstrakt. Jeg mener også, at det indebærer problemer med en generel mandekultur, der gør, at man ser kvinder på en bestemt måde. Den kultur vil jeg gerne italesætte, og derfor rækker budskabet også bredere ud end som så,” siger Christian Roar Pedersen og understreger, at bønnen er menighedens bøn og ikke præstens bøn til Gud.

Men sognepræst ved Møllevangskirken i Aarhus Hanne Jul Jakobsen er bange for, at man netop ved at bede for voldtægtsofre bliver for specifik.

”Jeg synes, at Christian Roar Pedersens anliggende er meget sympatisk, men kirkebønnen er ikke stedet for politiske dagsordener. Nogle vil nok mene, at man også er politisk, når man beder for flygtningene, men der mener jeg, at flygtninge er et kæmpe stort fælles anliggende. Voldtægtsofre er også et fælles anliggende, men det er ikke på samme måde en del af en fælles horisont,” siger Hanne Jul Jakobsen.

Ifølge hende har man som præst et ansvar for, at man beder for det, der er fælles. Og det stiller krav til en rummelig formulering af kirkebønnen.

”Der kunne være så mange andre grupper, man med rette kunne sige skulle have en fast plads i kirkebønnen. Og derfor bliver vi nødt til at sige, at gudstjenesten er større, end det vi selv lige er optaget af i øjeblikket.
Derfor skal kirkebønnen være formuleret så elastisk og så rummelig, at alle oplever, der bliver bedt for dem og deres kære. Det nytter ikke noget, at vi bliver så specifikke, at kirkegængeren skal lede efter de formuleringer, de føler, de kan være i, eller at de føler sig udelukket,” siger Hanne Jul Jakobsen.

Slår man op i stikordsregistret i standardbogen for kirkeret, finder man ikke ordet ”kirkebøn”. Det vil sige, at der ikke er klare regler for indholdet i en kirkebøn. Det fastslår professor i teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen.

Dog indeholder den klassiske kirkebøn tre elementer, hvor det ene er, at man beder for de syge og sorgfulde, altså lidende mennesker. Men at tage voldtægtsofre som en særlig kategori hver eneste søndag, mener Svend Andersen, er forkert.

”Kirkebønnen handler om en almen gruppe mennesker, der kommer ud i en eller anden form for ulykke. Hvis vi skal til at udpege hver enkelt specifikke gruppe, hvor skal vi så ende? Skal vi bede for dem, der rammes af kræft eller hjertetilfælde?
Der kan dog være situationer, hvor man en enkelt søndag beder for en konkret gruppe på grund af en særlig begivenhed. Men at tage voldtægtsofre som en særlig kategori hver eneste søndag, synes jeg, er forkert. Det bliver for snævert,” siger Svend Andersen og fortsætter:

”Dermed være ikke sagt, at kirken ikke skal pege på problemer i samfundet. Blot ville det i dette tilfælde være mere naturligt at bede for alle kvinder, der i den ene eller anden grad er udsat for overgreb. For det handler om det almene fremfor det specifikke i kirkebønnen,” vurderer Svend Andersen.

Under emneordet #Aldrigdinskyld er en landsdækkende kampagne for voldtægtsofre gået viralt. Her ses sognepræst ved Hals og Hou Kirker, Christian Roar Pedersen, der har erklæret sin støtte til kampagnen. – Foto: Christian Roar Pedersen
Under emneordet #Aldrigdinskyld er en landsdækkende kampagne for voldtægtsofre gået viralt. Her ses sognepræst ved Hals og Hou Kirker, Christian Roar Pedersen, der har erklæret sin støtte til kampagnen. – Foto: Christian Roar Pedersen