Den israelske stat bør opgive planerne om at rejse en sikkerhedsmur mellem Jerusalem og den palæstinensiske by Beit Jala, mener dele af det kirkelige landskab både i og uden for Danmark.
Som den planlagte rute ser ud nu, vil den otte meter høje betonmur slange sig tværs gennem 58 kristne palæstinensiske familiers jord og enten adskille dem fra eller ødelægge deres vinmarker, olivenlunde og frugtplantager.
Opføres muren, vil den bevæge sig ind over den såkaldte Grønne Linje, den internationalt anerkendte våbenstilstandslinje fra 1949, der adskiller Israel fra de områder, som israelerne erobrede under Seksdageskrigen i 1967.
Israel bør derfor sættes under internationalt pres, fastslår de katolske biskopper i Koordinationsgruppen for Det Hellige Land, som blandt andre tæller biskop Peter Bürcher af Reykjavik. Han repræsenterer også Den Katolske Kirke i Danmark, da han er Den nordiske Bispekonferences medlem af Koordinationsgruppen.
Vi opfordrer vore regeringer til at tilskynde Israel til at efterleve international lov og respektere disse familiers levebrød, skriver biskopperne i en appel om støtte til familierne i Beit Jala, som ligger i Cremisan-dalen 10 kilometer syd for Jerusalem. Biskopperne peger på, at sikkerhedsmuren er en overtrædelse af Genève-konventionen og Menneskerettighedserklæringerne.
LÆS OGSÅ: Lykketoft i Mellemøsten
Formand for Danske Kirkers Råd, Anders Gadegaard, er enig i kritikken og forventer, at verdenssamfundet vil lytte til biskoppernes opfordring.
Det er tyveri af land og frugtbar jord fra det palæstinensiske folk. Et folk, der er udpint nok i forvejen, siger han.
Christian Langballe, der er kirkeordfører for Dansk Folkeparti, fortæller, at han normalt ville tage Israels parti, fordi man vil dem til livs.
Det er problematisk, når muren går over Den Grønne Linje. Og når mennesker står til at miste deres hjem og levebrød.
En sådan mur kan være nødvendig, hvis man er presset udefra. Men jeg håber, at Israels højesteret vil komme med en klog kendelse, siger Christian Langballe.
Kendelsen vil dog først komme umiddelbart efter en høring i Israels højesteret den 30. juli. Her skal det diskuteres, om den israelske stats argumenter for at lede muren over Den Grønne Linje er forsvarlige.
Hanna Broadbridge, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, har svært ved at se, hvad argumenterne skulle være for at føre muren gennem den palæstinensiske del af Cremisan-dalen.
Mure skaber sjældent gode naboer. De ødelægger folks liv. I stedet bør vi koncentrere os om at bygge broer folkene imellem, siger hun.
I princippet har Israel dog ret til at bygge muren, hvis det vurderes, at den kan sikre israelernes sikkerhed, mener Thomas Bjerg Mikkelsen, generalsekretær i Indre Mission.
Det er svært at sige noget om behovet for muren. Det er selvfølgelig ikke noget konstruktivt symbol, men derfor kan den godt være nødvendig, siger Thomas Bjerg Mikkelsen, der dog mener, at israelerne bliver nødt til at bruge deres eget land til byggeriet.
Valget af murens placering er baseret udelukkende på sikkerhedsovervejelser, udtaler en kilde fra det israelske forsvarsministerium, som ønsker at være anonym. Uden den strækning forbliver Israel åben og sårbar, lyder det.
Det skal noteres, at der ikke var nogen mur, før bølgen af palæstinensisk terrorisme startede i år 2000 og dræbte over 1000 israelere. Der var ikke behov for det. Israel har som alle andre livselskende nationer en pligt til at forsvare sine borgere, og i dag redder sikkerhedsbarrieren liv, siger kilden og tilføjer, at der vil blive etableret porte, hvorigennem Beit Jalas indbyggere kan få adgang til deres jord.
Foruden murplanerne i Cremisan-dalen har Israel allerede bygget en over 700 kilometer lang separationsbarriere, der har til formål at beskytte landets borgere mod angreb fra Vestbredden, og som også i flere omgange krydser Den Grønne Linje og trænger ind på palæstinensisk område.
SAGEN KORT