Prøv avisen

Kirkefolk uenige om brug af lukkede kirker

Foto: Leif Tuxen Denmark

Københavns biskop og Kirkefondet går ind for, at de fremtidige lukkede kirker fortsat skal bruges til kirkeligt, kulturelt eller socialt arbejde. Urealistisk, lyder kritik

Kan en lukket kirke bruges til moské, supermarked eller virksomhed? Sagen om at lukke 16-17 kirker i København har ført til debat om den efterfølgende brug og langtfra alle er enige. For nok mener de fleste personer, Kristeligt Dagblad har talt med, at kirken ikke kan bruges til hvad som helst men samtidig påpeger nogle, at det er urealistisk at tro, at der er penge til at holde alle kirker uden for erhvervslivet.

LÆS OGSÅ: Præster skånes, når kirker lukkes

Hvis det står til Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, skal fremtidige lukkede kirker hverken bruges til moskéer eller supermarkeder.

Moskéer eller andre religiøse huse mener jeg ikke kommer på tale. Jeg tror slet ikke, andre religioner vil vise inter-esse for kirkerne. Jeg regner med, at vi får dem afsat til migrantmenigheder, de store kristne trossamfund eller inden for enten noget kirkeligt, kulturelt eller socialt, så huset fortsat står med værdighed, siger han.

Også andre kirkelige personer, Kristeligt Dagblad har talt med, blandt andre Morten Skrubbeltrang, Kirkefondets generalsekretær, afviser, at kirker fremover kan bruges til for eksempel moské.

De kirker, som Kirkefondet ejer, mener vi ikke kan bruges til hvad som helst. Men vi har ikke nogen liste over, hvad de ikke må bruges til det handler om at bruge sin sunde fornuft. Vores mål er at arbejde for kirkens liv og vækst, og det spiller også ind i forhold til, hvad de kan bruges til fremover, påpeger Morten Skrubbeltrang.

Sådanne hensigter er sympatiske, mener Anton Pihl, næstformand i Vesterbro Bykirker, en sammenslutning af otte sognekirker men desværre også urealistiske:

Selvom jeg ikke går ind for, at kirkerne skal omdannes til for eksempel moskéer, må vi se i øjnene, at der er nogle kirker, der ikke får en kirkelig brug, efter at vi lukker dem. Der står altså ikke ret mange ude på kirkemarkedet med penge til at købe kirker. Der er muligvis mange migrantmenigheder, der er interesserede, men kun få af dem vil sandsynligvis have råd til at købe dem eller til at give ret meget i leje. I stedet kunne man forestille sig socioøkonomisk virksomhed eller børneinstitutioner. Hvis ikke lukning betyder lukning, får vi aldrig nedbragt udgifterne og så bliver de ved med at koste penge for folkekirken, siger han.

Debatten drejer sig om de 16 kirker, som Københavns Stiftsråd i forrige uge indstillede til lukning. Derudover har stiftsrådet bedt Vesterbro Bykirke genoptage overvejelsen om, hvorvidt Enghave Kirke som den 17. kirke kan tages ud af brug.

Listen er lige nu til høring hos menighedsråd, Nationalmuseet og Kulturstyrelsen, der har indtil den 15. juni til at komme med indsigelser. Den endelige beslutning om, hvilke kirker der skal lukkes, falder efter den 15. november, hvor Stiftsrådet sender sin indstilling til Kirkeministeriet.

Når beslutningen er endeligt vedtaget, skal kirkerne gennem en afsakralisering, det vil sige en markering af, at kirken ikke længere kan bruges som kirke, fortæller biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen.

Ved tidligere kirkelukninger er der blevet afholdt en sidste gudstjeneste, hvor man bærer de hellige kar ud (kalken, kanden og dåbsfadet, red.), som blev båret ind ved indvielsen. Der er ikke noget ritual for, hvordan man skal gøre det, men jeg synes, det er passende med en gudstjeneste, fortæller han.

Hvad der konkret skal ske med en lukket kirke, afgøres i samråd mellem provstiudvalg, stiftsmyndighed og kirkeministerium samt eventuelt det aktuelle menighedsråd, hvis de har interesse for det, oplyser Peter Skov-Jakobsen. Ved de 10 kirker, Kirkefondet ejer, medvirker Kirkefondet ved beslutningen.

Siden 1849 er kun ni kirker taget ud af drift. Den seneste kirkelukning var i 2009, da Kirkefondet solgte Sjælør Kirke til KFUM-spejderne, der i dag bruger kirken som hovedkvarter.

Stiftsrådet har bedt Vesterbro Bykirke genoptage overvejelsen om, hvorvidt Enghave Kirke som den 17. kirke kan tages ud af brug.