Prøv avisen

Kirkefolk vil flytte store bededag

”Store bededag burde flyttes til dagen lige efter Kristi himmelfartsdag, hvor den giver mere teologisk mening,” skriver sognepræst i Ebeltoft Kirke Juma Nellemann Kruse. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Foto

Fra kirkelige kredse lyder det, at man skal flytte eller afskaffe store bededag, men politiske partier afviser det. Emnet er blevet et værdipolitisk spørgsmål

Der var lagt op til et opgør med de danske helligdage, herunder store bededag, da der i 2012 blev holdt trepartsforhandlinger mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og den daværende S-R-SF-regering. Alle tre parter var angiveligt åbne for at rykke store bededag til en søndag.

Forhandlingerne strandede dengang og endte uden resultat. Men nu vil flere kirkelige stemmer ændre på traditionen. Blandt andet sognepræst i Ebeltoft Kirke Juma Nellemann Kruse, der vil rykke helligdagen.

”Store bededag burde flyttes til dagen lige efter Kristi himmelfartsdag, hvor den giver mere teologisk mening,” skriver han i et debatindlæg i dagens Kristeligt Dagblad.

Der er både teologisk og praktisk ræson i at flytte den, da mange alligevel holder fri om fredagen efter Kristi himmelfartsdag, som egentlig ikke er en helligdag, mener Juma Nellemann Kruse. Han bakkes op af sognepræst i Christianskirken i København Flemming Pless, der ligeledes vil rykke den til fredag i det, mange kalder Kristi himmelfartsferien.

Den kristne forfatter Hans Stengaard Jessen, der jævnligt blander sig i debatten om helligdage, har i længere tid givet udtryk for, at han helt vil afskaffe bededagen. Argumenterne fra parterne lyder på, at store bededag er en sammentrækning af flere helligdage, og at der ikke er en bibelsk begrundelse for at lægge den nogen bestemt dag.

”Der er derudover den sammenhæng, at vi så kunne bede, dagen efter at Jesus fløj til himmels på Kristi himmelfartsdag. Store bededag er ikke omtalt i Bibelen, så det er ikke skrevet, at den skal ligge en bestemt dag. Derfor er det en glimrende og fornuftig idé at flytte den hen til fredag i Kristi himmelfartsferien, også set fra et nationaløkonomisk synspunkt med mere arbejdskraft,” siger Flemming Pless.

Men fra de politiske partier lyder det, at man ingen planer har om at ændre ved store bededag. Det siger blandt andet Det Radikale Venstre, der ellers tidligere har luftet tanken om at sløjfe flere helligdage, og hvis ungdomsorganisation har argumenteret kraftigt for at afskaffe kristne helligdage.

”Jeg har ikke nogen forestilling om, at vi hverken skal afskaffe eller flytte store bededag. Der skal være en særlig grund til at ændre på en tradition af den karakter,” siger Marianne Jelved, der er kirkeordfører for Det Radikale Venstre.

Heller ikke hos regeringspartiet Venstre, hvor man tidligere har sat store bededag til diskussion, vil man flytte eller afskaffe helligdagen. Vi kan ikke ændre på traditionelle helligdage, som det passer os, siger Carl Holst, der er kirkeordfører for Venstre.

”Venstre har ingen aktuelle planer om at flytte store bededag. Dagen er historisk betinget, og vi skal værne om de religiøse begivenheder. Vi har ikke brug for et samfund, hvor der er mindre fokus på de religiøse højtider, som fællesskabet Danmark historisk set hviler på,” siger han.

Diskussionen om store bededag er netop i høj grad blevet et værdipolitisk spørgsmål, mener Peter Lodberg, der er professor i teologi på Aarhus Universitet.

”I diskussionen om, hvorvidt vi skal have et sekulært eller kristent samfund, har den religionspolitiske diskussion flyttet sig. Det er nu blevet et værdipolitisk spørgsmål i partierne, om man vil holde fast i de grundstrukturer, som helligdagene udgør i Danmark. Derfor tager de afstand fra at ændre på traditionen,” siger han.