Prøv avisen

Kirkefolk vil slukke helvedes flammer

Da de hollandske Limburg-brødre i begyndelsen af 1400-tallet skildrede helvede som et sted, hvor mennesket til evig tid skal pines i flammerne, videreførte de bare en forestilling, som allerede var udbredt, og som stadig eksisterer. Men nu er det på tide at omdefinere vores opfattelse af helvede, mener flere kirkefolk. Billedet er en gengivelse af et maleri, der indgår i den faste udstilling på Chantilly-slottet i Frankrig.

Helvede er ikke et sted, hvor vi straffes med evig fortabelse og pine, men en tilstand, som vi kan opleve i livet, lyder det fra kirkefolk, der vil aflive den klassiske opfattelse af helvede. At afskaffe helvede er at modsige kristendommen, lyder det fra Indre Mission

Hvis der ikke findes et helvede, får lidt for mange præster deres løn på falske forudsætninger.

Den nu afdøde amerikanske vækkelsesprædikant William A. Sunday var aldrig i tvivl: Helvedes flammer skal nok få fat i den usling, der ikke tager sin tro yderst alvorligt.

Og gennem århundreder har kirken da også belært kirkegængerne om, hvordan vi efter døden kunne blive belønnet med enten frelse i himlen eller straffet med evig pine og fortabelse i et svovlstinkende, ildsprudende helvede.

Men billedet af fortabelsen som en evighed i en overophedet og ildelugtende ovn er forældet og helt ude af trit med, hvad der i virkeligheden står i Bibelen om frelse og fortabelse. Det er budskabet fra flere kirkefolk, der i stedet taler for en forståelse af helvede som udtryk for et liv uden Guds kærlighed, også inden døden.

Det ser man blandt andet i Norge, hvor det norske bibelselskab er på vej med en nyoversættelse af Bibelen. Og i den anledning er det værd at overveje, om man ikke finde en erstatning for ordet helvede, hvis middelalderlige klang slet ikke har rod i Bibelen, lyder det fra Odd Bondevik, tidligere biskop og bestyrelsesformand i det norske bibelselskab.

På den ene side har vi disse frygtelige forestillinger om et middelalder-inferno, og på den anden side er ordet udsat for en banalisering, som har tappet det for meningsindhold, lyder det fra Odd Bondevik i avisen Vårt Land.

Den norske kirkemand har ikke selv et konkret forslag til en erstatning for ordet helvede, men understreger, at en opdateret fortolkning af helvede ikke er ensbetydende med en skrotning af forestillingen om fortabelse kontra frelse.

Der findes nogle teologiske realiteter, som hverken biskopper eller ledelsen af et bibelselskab har myndighed til at afskaffe: Mennesket kan vælge Gud fra, og dette har konsekvenser for evigheden, siger Odd Bondevik ifølge den norske avis.

Diskussionen om helvede har præget den teologiske debat gennem århundreder, hvilket formentligt også kan forklares med, at Bibelen er meget sparsom med konkrete beskrivelser af helvede.

Ordet helvede optræder nemlig kun 12 gange i Bibelen, heraf otte gange i Matthæus-evangeliet. Flere gange tales der om helvedes ild, men selve forestillingen om helvede som et sted med evig pinsel har ikke udspring i Bibelen.

Forestillingen om det svovllugtende torturkammer blev først for alvor udbredt i 1300-tallet, hvor den italienske forfatter Dante netop beskrev en rejse gennem helvede, skærsilden og paradis i værket Den guddommelige komedie.

Men nu er det på tide at skrotte Dantes middelalderlige fremstilling af helvede, lyder det også fra danske kirkefolk. En af de mest markante udmeldinger møder man hos Jan Lindhardt, biskop i Roskilde Stift.

Skal man sætte det lidt på spidsen, er forestillingen om at ende i helvede helt irrelevant. Det er en forestilling, som man ikke finder opbakning til mange steder i dag, heller ikke hos danske præster. Gud har kastet sin kærlighed på os alle, og derfor er der ikke nogen, der ender i helvede, siger Jan Lindhardt.

Faktisk har helvede kun en funktion, men den er til gengæld også meget vigtig, mener Roskilde-biskoppen.

Helvede skal minde os om, hvor fantastisk det er, at Gud har kastet sin kærlighed på os. Fortabelsen er udtryk for det liv, vi ville have her på jorden, hvis ikke vi havde Guds evige kærlighed, siger Jan Lindhardt.

Samme holdning møder man hos Jacob Holm, sognepræst ved Fredenskirken i Viby J. ved Århus. I Bibelen er der slet ikke belæg for opfattelsen af helvede som et evigt pinested, lyder det fra Jacob Holm, som i en kronik i Kristeligt Dagblad tidligere har efterlyst en modernisering af kirkens forkyndelse om helvede.

Det er vigtigt at fastholde modsætningen mellem frelse og fortabelse, men man skal ikke ligestille de to ting. Der er i Bibelen intet belæg for opfattelsen af helvede som et sted, hvor vi pines i evighed uden mulighed for frelse. Og derfor mener jeg da også selv, at begrebet helvede i langt højere grad skal forstås som noget, vi møder i dette liv, før døden, siger Jacob Holm og understreger, at han tager folks frygt for et helvede efter døden meget alvorligt.

Kommer der en person og siger, at han er bange for at ende i helvede efter sin død, vil jeg naturligvis ikke bare afvise hans bekymring, men i stedet tale med ham om, hvad han egentligt forestiller sig, når han taler om helvede. For måske handler det netop om, at han på det aktuelle tidspunkt har det skidt og har følelsen af, at han ikke kan finde glæde igen. Jeg tror ikke på, at der findes et lukket helvede, hvor Kristus ikke har været, og hvor vi er dømt til evig fortabelse, siger Jacob Holm.

At helvede ikke er relevant, er der dog langtfra enighed om. Det førte eksempelvis til et krav om fyring, da præsten Kaj Mogensen fra Bedsted i Thy i flere omgange netop kritiserede flere teologers opfattelse af den såkaldte dobbelte udgang, hvor mennesket ender i enten himlen eller helvede.

Gud straffer ikke mennesket med evig pine, men vil med sin evige kærlighed frelse os alle, pointerede Kaj Mogensen. Fra flere sider blev der rejst spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet skal tro, hvis alle alligevel er sikret Guds kærlighed i himlen. I et indlæg i Kristeligt Dagblad svarede Kaj Mogensen på netop den kritik.

Dette spørgsmål er efter min opfattelse udtryk for det sørgeligste i troen på dobbelt udgang. Dette liv er da betydningsfuldt. Troen er den tillid til evangeliet, som Guds ord ved Guds ånd skænker os. Det er en daglig glæde og en kilde til stor frimodighed. Vi har troen her, for at vi kan tilbede og lovprise Gud i gudstjenestens fællesskab, og for at vi i al skrøbelighed kan være Guds gode medarbejdere på hans riges komme med ret og fred og glæde, skrev Kaj Mogensen i Kristeligt Dagblad.

Blandt missionsfolk og på den kirkelige højrefløj holder man dog fast i en mere traditionel fortolkning af helvedes-begrebet. At afskaffe helvede er en modsigelse af hele kristendommens budskab, lyder det blandt andet fra Anders Dalgaard, landsformand for Indre Mission.

Den bibelske lære fortæller os, at der vitterligt er en dobbelt udgang ved døden, nemlig frelse i himlen eller fortabelse i helvede. Kontrasten mellem himmel og helvede er helt afgørende for Jesu budskab, siger Anders Dalgaard.

Som eksempel henviser han til Johannesevangeliet (kapitel 3, vers 16), hvor der står, at for således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Der er ganske rigtigt mange, der forkynder ud fra samme holdning som Jan Lindhardt, men vi kan ikke ignorere helvede, bare fordi det er ubehageligt. Og man kan ikke komme udenom, at Jesus jo netop vil gøre os opmærksomme på kontrasten mellem liv og død, lys og mørke, frelse og fortabelse, siger Anders Dalgaard.

Og selvom der både i Norge og Danmark er stadig flere, der efterlyser en modernisering af helvede, tyder alt på, at forestillingen om den ildsprudlende underverden er så dybt forankret i vores kultur og bevidsthed, at afskaffelsen af helvede kan have lange udsigter. Og skulle man ende i helvedes flammer, kan man jo vælge at se på det på samme måde som den amerikanske forfatter Mark Twain:

Gå til himlen for klimaet og til helvede for selskabet.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk