Kirkegårde skal integrere flygtninge

Som led i en særlig integrationsindsats foreslår Kirkeministeriet at sende cirka 60 flygtninge i praktik på landets kirkegårde. Forslaget vækker kritik.

Hos Foreningen af Kirkegårdsledere fortæller formand Klaus Frederiksen, at de 60 flygtninge særligt kan hjælpe til med forefaldende arbejde.
Hos Foreningen af Kirkegårdsledere fortæller formand Klaus Frederiksen, at de 60 flygtninge særligt kan hjælpe til med forefaldende arbejde. . Foto: Ditte Valente.

60 flygtninge kan inden længe overtage river, koste og skovle på landets kirkegårde. Et brev fra blandt andre Kirkeministeret opfordrer nemlig menighedsrådene til at give flygtningene adgang til arbejde på kirkegårde som led i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), der sigter på at knytte flygtninge tættere til arbejdsmarkedet.

Men forslaget mødes med en kold skulder. For uddelegeringen af opgaven til menighedsrådene er udtryk for topstyring. Det mener teologiprofessor Svend Andersen, der også er formand for Selskab for Kirkeret.

”Det havde måske set pænere ud, hvis forslaget kom fra fodfolket i kirken, men i stedet bliver folkekirken som statskirke mobiliseret. Administrativt er folkekirken underlagt staten, så på papiret er der ikke noget forkert i beskeden til menighedsrådene, og i andre lande og kirker er kirkerne også meget aktive med at hjælpe flygtninge. Men så kommer initiativet fra menighederne selv. Her er det folkekirken som statslig institution, der også driver kirkegårde. Men det er jo de lokale menighedsråd, der i praksis skal varetage opgaven,” siger Svend Andersen.

Det er de enkelte ministerier, der af regeringen er blevet pålagt at finde stillinger til de såkaldte flygtningepraktikanter. Her har Kirkeministeriet altså foreslået, at man kan tage imod på omtrent 60 af landets kirkegårde. Det er ifølge Landsforeningen af Menighedsråd endnu ikke afklaret, om menighedsrådene selv skal afholde lønnen til en IGU-praktikant, som ifølge brevet til menighedsrådene vil beløbe sig til 7.632,67 kroner pr. måned.

Men er det tilfældet, er det problematisk, mener Svend Andersen.

”Det er jo en væsentlig post. Det er lidt pudsigt, hvis sådan en udgift skal komme ovenfra og ikke fra den normale kommandovej i folkekirken, hvor menighedsrådene sammen med provstiudvalgene regulerer økonomien,” siger han.

Hos Landsforeningen af Menighedsråd understreger formand Søren Abildgaard, at folkekirken på en lang række områder er underlagt staten.

”Der er mange ting, der kommer oppefra. Det gælder også, når folkekirken bliver pålagt arbejdsmiljøregler som andre dele af arbejdsmarkedet, og når menighedsrådene skal overholde overenskomster fra Kirkeministeriet på forskellige områder. Jeg ser henvendelsen som udtryk for, at Kirkeministeriet har påtaget sig en andel af det samlede antal IGU-stillinger, og når vi er medunderskrivere, er det udtryk for, at vi ser det som en orientering og vejledning af menighedsrådene,” siger Søren Abild-gaard.

Håndsrækningen til menighedsrådene er sådan set i orden, men det bør ikke blive en tvungen opgave. Det mener Edith Thingstrup, sognepræst i Ledøje-Smørum Sogne i Nordsjælland.

”Man kan ikke kræve, at folkekirken stiller sig til rådighed for staten. Det er ikke, fordi vi ikke gerne vil hjælpe, men vi vil selv bestemme, hvad vi kan magte. Jeg ser egentlig gerne, at vi giver en håndsrækning fra folkekirkens side, men der er også en tendens til, at stat og kommune lever i deres egen verden. Vi skal huske på, at menighedsrådene er baseret på frivillig arbejdskraft, og jeg er ikke sikker på, at man alle steder kan klare at føre integrationsarbejdet ud i livet,” siger Edith Thingstrup.

Biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel ser derimod intet problem i, at folkekirken skal være en del af regeringens integrationsprojekt.

”Jeg ser brevet som en forlængelse af det, folkekirken har gjort igennem årene, nemlig at sørge for jobtræning og akutjobs som den statslige arbejdsplads, den også er. Der har folkekirken været en udmærket arbejdsplads. Menighedsrådene kan også frit gøre, som de vil,” siger Lise-Lotte Rebel.

Hun frygter ikke for, at flygtningenes religion kan blive en udfordring på kirkegårdene.

”Det kan jo lige så vel være kristne som muslimske flygtninge. Desuden er de ansatte på kirkegårdene heller ikke underlagt samme konfessionelle krav som præsterne,” siger Lise-Lotte Rebel.

Men en praktikperiode på en kirkegård er ikke nødvendigvis lykken for en muslim. Det siger imam Waseem Hussain, der også er formand for Dansk Islamisk Center.

”Jeg kunne godt forestille mig, at der er et mindretal af muslimer, der ikke vil arbejde på en kirkegård. De kommer måske fra et land, hvor de kristne har deres kirkegårde, mens muslimerne har deres egne begravelsestradition. Du har også muslimer, der ikke ønsker at træde ind i en kirke. Hvis du har den tilgang, er det heller ikke sikkert, du vil arbejde på en kristen kirkegård. Ikke på grund af noget teologisk, men på grund af personlig observans. Det handler simpelthen om, at man ikke vil blande sig i en andens religion,” siger Waseem Hussain.

Hos Foreningen af Kirkegårdsledere fortæller formand Klaus Frederiksen, at de 60 flygtninge særligt kan hjælpe til med forefaldende arbejde.

”Lige i øjeblikket tager vi gran af. Derudover skal der luges og rives. Det er selvfølgelig ikke meningen, at flygtningene skal bestride stillingen som kirketjener, kordegne eller præst, men ellers kan kirkegården være et udmærket sted for en flygtning i praktik,” siger Klaus Frederiksen, der er en af tre underskrivere på brevet.

Han forudser heller ingen udfordringer med flygtninges religion.

”Vi tager ikke hensyn til, om de kristne, buddhister, jøder eller muslimer. Det må vi slet ikke, så det er ikke forbundet med nogle særlige hensyn,” siger Klaus Frederiksen.