Kirkegænger: I påsken bliver jeg mindet om, at jeg er i slægt med hele menneskeheden

I år er landets kirker igen åbne i påsken, og det udnytter pensionist Ingrid Mejer Jensen . Det er i kirken, jeg kan fordybe mig sammen med andre, siger hun

Vi har i høj grad været henvist til os selv under coronakrisen, og derfor synes jeg, det er vigtigt at kunne sidde sammen med andre i kirken i påsken,” siger Ingrid Mejer Jensen, der var i kirke langfredag og skal det igen påskedag. – Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix.
Vi har i høj grad været henvist til os selv under coronakrisen, og derfor synes jeg, det er vigtigt at kunne sidde sammen med andre i kirken i påsken,” siger Ingrid Mejer Jensen, der var i kirke langfredag og skal det igen påskedag. – Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix.

Sidste år foregik Ingrid Mejer Jensens påskefejring på Facebook. Sammen med sin ægtefælle, Bente, sad hun derhjemme foran sin computerskærm og fulgte med i de små andagtsvideoer, som hendes præst i Silkeborg i Midtjylland forinden havde lagt ud på det sociale medie.

Den tidligere lærer og cand.phil. går altid i kirke i påsken, og derfor var det trist for hende, da gudstjenerne sidste år var aflyst på grund af risikoen for coronasmitte. Men i år er hun blandt de danskere, der igen er at finde på kirkebænkene under højtiden.

”Det at gå i kirke handler for mig om at mærke, at man er en del af samfundet. Vi har i høj grad været henvist til os selv under coronakrisen, og derfor synes jeg, det er vigtigt at kunne sidde sammen med andre i kirken i påsken,” siger Ingrid Mejer Jensen, der var i kirke langfredag og skal det igen påskedag.

Det at gå i kirke i påsken er noget, der har fulgt Ingrid Mejer Jensen siden barndommen, hvor forældrene tog hende med til gudstjeneste i højtiderne. Hun husker at have følt sig fremmed blandt de mange pæne mennesker på kirkebænkene, og da hun blev ældre var der en periode, hvor hun ikke kom meget i kirken.

”Men nu er jeg selv en af ’de pæne mennesker’. Jeg ligner fuldstændig mine forældre fra dengang, og med tiden har jeg nok forsonet mig med at være et lidt borgerligt menneske og at have behov for at gå i kirke og fordybe mig sammen med andre mennesker. Jeg synes, der er noget særligt ved kirkens rum. Her er mennesker kommet gennem århundreder med deres sorg og glæde. Det giver en ånd, en stemning, som ikke kan erstattes af andet,” siger hun.

Derudover har Ingrid Mejer Jensen et særligt forhold til påskens fortælling om korsfæstelse, død og opstandelse. Hun er med egne ord et menneske, som i perioder kan opleve stor fortvivlelse, og derfor finder hun trøst i budskabet om, at det hele bliver godt igen.

”For mig handler påsken om at gå igennem mørket til lyset og blive bekræftet i, at kærligheden er evig. Selv hvis jeg skulle dø på korset og bliver forhånet, ville der være et nærvær af kærlighed, som er tilgængeligt for mig og alle andre mennesker. Så det at tro på, at lyset er der, selv når det er mest mørkt, det er noget, der lever i mig,” siger hun og tilføjer, at det også er et budskab, hun tror, mange mennesker kan have brug for at høre i dag.

– Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix.
– Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix.

”Vi lever i en individualistisk tid, hvor det hele handler om os selv og vores egen lykke. Når jeg kommer i kirken i påsken, bliver jeg mindet om, at jeg er i slægt med hele menneskeheden. Og så synes jeg, det er spændende at høre præsten pege på aspekter i påskehistorien, jeg måske ikke selv havde tænkt på.”

Og så holder Ingrid Mejer Jensen meget af at synge salmer. Dette må hun dog undvære i år, da de nuværende restriktioner ikke tillader gudstjenester med fællessang indendørs.

”Det er forfærdeligt, synes jeg. For mig er musikken en stor del af det at komme i kirke. Den er et ordløst fællesskab, og det at mærke tonerne løfte sig, er noget helt særligt,” siger hun.

De sangløse gudstjenester, der i år også kun må vare en halv time, har dog betydet, at Ingrid Mejer Jensen overvejer at tilføje en ny tradition til sin årlige påskefejring – som ud over gudstjenester også består af havetid og gode frokoster med sild og snaps.

”Jeg har overvejet, om jeg som noget nyt skal følge nogen af DR’s gudstjenester i fjernsynet. Det er jo ikke det samme, men så kan jeg måske få lidt mere sang med,” siger hun.