Kirkegængerne synger ikke længere med

Debatten om, hvordan gudstjenesten skal se ud i fremtiden, er i gang, og det betyder også, at salmesangen er kommet på dagsordenen. Både en præst og en biskop oplever, at færre synger med i kirken. Blandt løsningsforslagene er at sætte salmerne en tone ned

"Vi synger jo ikke kun i kirken, og derfor efterlyser jeg også, at andre institutioner tager det på sig at gøre det naturligt for flere at synge med,” siger Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift. Arkivfoto.
"Vi synger jo ikke kun i kirken, og derfor efterlyser jeg også, at andre institutioner tager det på sig at gøre det naturligt for flere at synge med,” siger Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift. Arkivfoto. Foto: Kåre Gade.

I Danmark synges der typisk både til hverdag og fest. Og en central del af hver gudstjeneste er salmesangen. Alligevel er det langtfra alle, der stemmer i, når organisten slår tonen an i kirken. Det fortæller biskop over Ribe Stift Elof Westergaard, som også mener, at der bør blive gjort noget ved det.

”Mange synger med, men jeg ser flere, der er forlegne eller er fremmede over for salmebogen. Fællessangen underbygger vores fælles identitet og er en stor del af vores historie. Vi synger jo ikke kun i kirken, og derfor efterlyser jeg også, at andre institutioner tager det på sig at gøre det naturligt for flere at synge med,” siger biskoppen.

Folkekirken er lige nu i gang med en større debat om gudstjenestens form, hvor kirkens ansatte, frivillige og medlemmer er inviteret til at dele deres synspunkter. Det seneste indspark i debatten kom i går i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor flere organister pointerede, at færre i dag synger med på salmerne, og at der lader til at være en større blufærdighed i forhold til at synge. De fortalte også, at de og andre organister de seneste år har sat tonelejet på salmerne en anelse ned.

Elof Westergaard mener også, at folkekirken står med et ansvar for at finde en løsning på problemet. Selv har han flere konkrete bud på, hvad der kan gøres.

”Vi skal i høj grad lytte til organisterne. Man kan eksempelvis bruge en ny salme eller en salme, som menigheden skal lære, som nadversalme gennem en periode. Så er den hurtigt lært. Man kan eventuelt også øve salmerne, inden gudstjenesten går i gang. At sætte salmerne en tone ned er også en udmærket løsning. Der skal findes lokale løsninger, som passer til den specifikke menighed og dens behov,” siger Elof Westergaard.

”Salmesangen er vigtig for mange, og den kan derfor også gøre debatten om gudstjenesten mere folkelig. Den giver et fællesskab og en plads til en mere poetisk tilgang til forholdet mellem Gud og menneske.”

Elof Westergaard er ikke den eneste, som oplever, at færre giver lyd fra sig under salmesangen i kirken. Morten Skovsted er sognepræst i Hjortshøj Kirke ved Aarhus og ansvarlig for salmenetværket Syng Nyt, og han har i sine 23 år som præst oplevet, at de syngende deltagere i en gudstjeneste er faldet i antal.

”Det har været en lang, glidende bevægelse, hvor folk for et par årtier siden sang med, så sang færre med, flere begyndte at mumle, så at læse, og nu åbner mange ikke engang salmebogen. De er gået fra at være deltagere i gudstjenesten til at blive tilskuere. Salmesangen er en uomgængelig og bærende del af gudstjenesten, så det er voldsomt problematisk,” siger Morten Skovsted:

”Det er et led i et større traditionstab. Vi synger ikke længere så meget i skolen og i hjemmet, som vi gjorde før. Også i arbejderbevægelsen og fagforeningerne var det for 50 år siden kutyme, at man skulle synge sammen. Det er og skaber et fællesskab, men vi synger mindre, end vi gjorde før.”

Morten Skovsted har også flere bud på, hvordan kirkegængerne kan komme til at synge mere.

”Først må vi ude i sognene erkende, at det er et problem. Sangen er en del af vores dna. Sognene kan gøre meget med sangaftener, og man kan inden gudstjenesten introducere salmerne for kirkegængere. Enten på hjemmesiden, eller kort før den går i gang. Salmerne fylder halvdelen af gudstjenesten, og præsterne skal tage det alvorligt og være bevidste om, hvilke de vælger. Jeg bruger selv salmerne og deres tekst i mine prædikener. Man kan også sætte tonen ned, når det giver mening. Jeg er selv en erfaren sanger og tenor, og det kan faktisk skabe problemer, hvis salmen ligger for dybt. Det er dog noget, som jeg oplever, at der gøres mange steder. Jeg mener, at det er et greb, som man kan bruge med fordel, når der eksempelvis er mange dåbsgæster, der ikke går i kirke fast. Hvis der er mange kirkevante og erfarne sangere, skal man lade være,” siger Morten Skovsted.

Han ser samtidig salmesang som en vigtig del af den igangværende debat om gudstjenestens fremtid.

”Salmerne har en helt, helt afgørende plads i denne diskussion. For et par år siden foreslog jeg i Kristeligt Dagblad, at der blev sat et forsøg i gang, hvor man sang to nye salmer pr. gudstjeneste, og vi så evaluerede et år efter. Jeg tror faktisk, at det delvist vil kunne overflødiggøre den liturgiske diskussion, for det vil skabe et givende spændingsforhold, hvor vi ikke kun holder os til det klassiske, men bliver udfordret af samtiden via sang,” siger Morten Skovsted.