Var du i kirke i søndags, som du plejer, så er der stor sandsynlighed for, at du brugte resten af dagen på et af landets mange interessante museer eller en ny maleriudstilling, og hvis ikke du havde sikret dig en teaterbillet til om aftenen, så var du på besøg hos nogle venner. På dit natbord ligger både romaner, faglitteratur og et enkelt tidsskrift.
LÆS OGSÅ: Den typiske kirkegænger er ikke så typisk
Nogenlunde sådan ser profilen ud på en af landets 128.000 aktive kirkegængere, som er i kirke mindst en gang om ugen. Det viser den seneste opgørelse fra Gallup over danskernes kirkegang og kulturelle vaner. 11.612 danskere på 12 år og derover har bidraget til undersøgelsen, der dokumenterer, at hyppig kirkegang hænger sammen med et større forbrug af stort set hele paletten af kulturelle og sociale tilbud, end man ser hos danskere, der går sjældnere eller aldrig i kirke.
"Kirkegængerne er med til at give deres bidrag til sammenhængskraften i samfundet," siger lektor i religionssociologi, ph.d. Peter B. Andersen fra Københavns Universitet, som har analyseret de nye tal.
"Kirkegængerne er med til at oparbejde vores sociale kapital ved at læse mange bøger og tidsskrifter og ved at bevæge sig ud i samfundet for at være fysisk sammen med andre danskere gennem deltagelse i forskellige kulturelle og sociale tilbud. Men samtidig er de den befolkningsgruppe, som bruger mest tid på at besøge venner. Det store kulturelle forbrug kan sagtens hænge sammen med, at man er blevet inspireret gennem kirkegangen, fordi folkekirken har lagt sig i selen med højkulturelle tilbud, som skærper interessen for at uddanne sig og deltage i netværk," siger Peter B. Andersen.
Adjunkt i religionssociologi på Syddansk Universitet Peter Lüchau genkender kirkegængernes kulturelle og sociale profil fra andre undersøgelser. Han læser de nye tal sådan:
"Folk, der ofte eller jævnligt går i kirke, er mere tilbøjelige til at besøge venner og til at læse forskellig litteratur, som igen er med til at udvide deres horisont. De er også optagede af at dygtiggøre sig på aftenskole sammen med andre mennesker. En af forklaringerne er, at hvis du går ind i et netværk, som en kirke er, så er du tilbøjelig til at udvide det til andre netværk i resten af samfundet, og dermed er du med til at skabe mere social gensidighed i samfundet. Kirkegængere har flere netværk end andre danskere og er mere socialt engagerede," siger Peter Lüchau.
Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd og tidligere universitetsforsker, er selv en garvet kirkegænger, så sammenhængen mellem kirkegang og kulturliv kommer ikke bag på hende.
"Jeg synes, det er positivt, at de flittige kirkegængere også har et socialt og kulturelt engagement. For kirken er jo ikke kun noget, der foregår søndag mellem klokken 10 og 12, og så er der ellers vandtætte skotter til resten af dit liv. Kirkegangen kaster jo et lys over den måde, man opfatter det sociale og det kulturelle på i samfundet i øvrigt," siger Inge Lise Pedersen.