Normalt er august en populær måned for bryllupper og dåb i landets kirker. Men i disse uger oplever sognepræst Jørgen Christensen et noget større pres end normalt.
”På søndag har jeg først en højmesse klokken 10. Så dåbsgudstjenester efterfølgende, både klokken 12 og klokken 13. Jeg holder også dåb om lørdagen, men der er mange vielser, så det kan være svært at få det til at gå op,” fortæller Jørgen Christensen, der er præst i Frederiksborg Slotskirke og provst i Hillerød Provsti i Nordsjælland.
Jørgen Christensen er ikke alene om at have nok at se til i de kommende weekender. Kristeligt Dagblad har talt med flere præster, hvis kalendere er stuvende fulde langt ind i efteråret. Coronanedlukningen har nemlig været skyld i, at mange har udskudt barnedåb, vielser og konfirmationer på grund af pladsmangel og restriktioner.
Myndighedernes restriktioner betyder også, at der ikke må være mange til stede i kirkerne på én gang, og det har blandt andet skabt udfordringer for de faste kirkegængere. For det kan være svært både at få plads til dåbsgæster og kirkegængere på bænkene om søndagen. I Paarup Kirke ved Odense har præsterne blandt andet måttet afvise nogle af kirkegængerne i døren. Det fortæller Jens Rønn Sørensen, der er sognepræst i kirken.
”Vi var nødt til at afvise dem, fordi vi allerede havde lukket det antal mennesker ind, vi måtte i henhold til opmålingen. Det var de indforstået med uden nogen dramatik. Vi anerkender jo alle vilkårene, men at det er ærgerligt giver naturligvis sig selv,” siger han.
Paarup Kirke har med de nuværende restriktioner plads til 30 i kirken ad gangen. Hvis der skal være dåb under søndagens gudstjeneste, bliver dåbsforældrene derfor oplyst om, at der for tiden kun må inviteres 15 gæster, så der også er plads til de almindelige kirkegængere.
”Jeg er ked af at måtte afvise kirkegængere i døren, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er mit ansvar, at vi ikke udsætter nogen for unødig risiko – og det gælder både medarbejdere og kirkegængere. Det tager jeg alvorligt,” uddyber Jens Rønn Sørensen.
I andre kirker har præsterne valgt at favne både kirkegængere og dåbsgæster ved at placere dåben uden for højmessen. Det er blandt andet tilfældet i Frederiksborg Slotskirke, fortæller Jørgen Christensen.
”Vi plejer at have to til tre barnedåb under højmessen, men det kan vi ikke længere. Vi er endda en stor kirke. Så nu opdeles højmesse og dåb, så højmessen foregår inden dåben,” siger han.
At mange kan være nødt til at holde dåben på et andet tidspunkt end under højmessen, kan både være en fordel og en ulempe. Det fortæller Kurt E. Larsen, der er professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
”Ulempen er, at man ikke længere ser dåben som et led i den fælles gudstjeneste. Den bliver i stedet privatiseret. Fordelen kan være, at man er mere opmærksom på det enkelte barn og familien, der har dåb. Det bliver en mere særlig handling. Det ligger godt i tiden, at der gerne må være stor opmærksomhed omkring dåben som begivenhed,” siger han.
Kurt E. Larsen tror samtidig ikke, at præsterne ikke vil være kede af det øgede arbejdspres.
”Jeg tror, de vil hilse det velkomment, at så mange vil have deres barn døbt i kirken. Specielt under disse corona-forhold – så tager man det positivt og holder den ekstra gudstjeneste. Jeg har ikke indtryk af, at det er en arbejdsbelastning, men snarere en måde at gøre det anderledes på,” siger han.
I Paarup Kirke bekræfter sognepræst Jens Rønn Sørensen, at det øgede pres for præsterne kan ses som noget positivt.
”Jeg er glad for, at der stadig er efterspørgsel til de kirkelige handlinger og glæder mig som altid over den gode kontakt, det giver med sognets folk. Også dem, der ikke ellers bruger kirken så meget. Det vidner om, at mange siger ’vi’, ’os’ og ’vores’ om kirken,” siger han.
Når det begynder at tynde ud i antallet af vielser og dåb, har landets præster samtidig en ny målgruppe, som kan skabe pladsmangel i kirkerne. Til september begynder konfirmandundervisningen nemlig, hvor det ofte kræves, at de unge kommer i kirke et bestemt antal gang på et år.