Kirkekunst af to ton keramik

Palmesøndag afsløres billedkunstneren Arne Haugen Sørensens to ton tunge keramikudsmykning til Gellerup Kirke ved Århus. Tydelig og ikke nødvendigvis pæn kunst, var et af målene med det store arbejde

Midt på gulvet i våbenhuset i Gellerup Kirke ved Århus ligger Kristusfiguren. Med blikket rettet både ned mod mennesket og op mod Gud ligger den flere hundrede kilo tunge keramikfigur færdig til at blive hængt op som centrum i billedkunstneren Arne Haugen Sørensens alterudsmykning, som bliver afsløret ved gudstjenesten i overmorgen, palmesøndag.

Kirkerummet ligner en mindre maskinpark. Håndværkerne står på et hejseværk foran den otte meter høje og tyve meter lange, røde murstensvæg og klæber sort plastik op, der hvor alterudsmykningens keramikfigurer skal hænge. Arne Haugen Sørensen, 72 år, står midt i rummet og vurderer hver enkelt figurs placering i forhold til hinanden. Yderst til venstre bliver »uddrivelsen« vist ved to menneskers intense omfavnelse, i midten »korsfæstelsen« med Jesus mellem de to røvere og yderst til højre »Treenigheden«, hvor Guds hånd tager imod og bærer Jesus.

Ikke nødvendigvis pæne

Stor og bred er Kristus i kunstneren Arne Haugen Sørensens udformning. Med krop. Afpillede Kristusfigurer er der ifølge ham nok af i de danske kirker. Tingene skal være tydelige og ikke nødvendigvis pæne, og derfor rækker den ene af de to røvere ved siden af Kristus tunge, så vi ikke er i tvivl.

- Jeg går lige på i stedet for at lave en antydning eller en blød mellemvare, hvor folk selv kan lægge i det, hvad de vil. Det skal de ikke have lov til. Jeg vil have, at det skal være tydeligt nede fra bænken, at røveren rækker tunge. Ad mig, eller måske er røveren mig, siger Arne Haugen Sørensen.

Han har efterhånden udsmykket en lang række danske kirker, men alterudsmykningen i Gellerup er det første værk, han laver i keramik. Selvom materialet faldt ham naturligt at arbejde med, er han samtidig ret sikker på, at han har overset noget, og at han nok skal få tæsk af sine billedhuggerkolleger. Men han er ikke håndsky mere, som han udtrykker det, og arbejdet har væet en glæde.

- Når man laver kirkekunst, har man en dialog med andre mennesker, og det er man som maler ikke er vant til at have. Her får man en inspirerende modstand og møder forventning under arbejdet, siger Arne Haugen Sørensen.

Samarbejdet mellem ham og menighedsrådet i Gellerup Kirke har stået på siden 1999. At begge parter har været optaget af det, kommer blandt andet til udtryk ved, at provst Steen Skovsgaard drømte sig til de tre motiver i alterudsmykningen. Han fortalte sin drøm til Arne Haugen Sørensen, som tog den som en »kæmpe foræring«. Steen Skovsgaard havde drømt om »syndefaldet«, som i Arne Haugen Sørensens værk er blevet til »uddrivelsen«.

- I flere år har jeg arbejdet med et »ind i mørket«-motiv, som jeg syntes, der gemte sig noget vigtigt i. Nu gik det op for mig, at det havde været skitser til »uddrivelsen«, det tabte paradis, som vi alle bærer i os som en længsel. At arbejde med sådanne motiver virker opdragende, for du arbejder jo videre på generationers tanker. I mine unge år stillede jeg mig ironisk i forhold til det, nu har jeg valgt at gå ind i det og ikke stå udenfor og grine dumt. Når man er ung, er man så selvhøjtidelig, at man forventer, at man skal tro og aldrig tvivle. Efterhånden går det op for én, at man kan vælge at tro. I stedet for at fravælge. Det har jeg gjort, og det giver mig en tryghed, siger Arne Haugen Sørensen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk