Når lyset strømmer gennem kirkeruderne, ligner de den ægte vare – smukke moderne glasmosaikker. Men de er bare i pap og papir.
Materialerne er forgængelige, for de syv "glasmosaikker", som er kommet op i Balle Kirke og Sognegård, skal kun hænge til engang over påske. Samtidig understreger de, at der ikke nødvendigvis behøver at være sammenhæng mellem materialer og kunstnerisk kvalitet. I dette tilfælde befinder de kunstneriske ambitioner sig på et højt plan, for de er resultatet af et tæt samarbejde mellem elever og en professionel billedkunstner, samtidig med at lærere og præster er involveret.
Samarbejdet går 10 år tilbage. Siden da har menighedsrådet i dette forstadssogn i Silkeborg med godt 10.000 indbyggere inviteret elever fra en af sognets tre skoler til at udføre en årlig totaludsmykning af deres kirker. Der er to, Balle og Hvinningdal Kirke, som skiftes til at lægge lokaler til
I år er det Balle Kirke, som har fået midlertidige mosaik- ruder i silkepapir og sort karton. Andre år har eleverne arbejdet med andre af kirkekunstens udtryksformer, fresko og mosaik, og sammen med bibeltekster og salmer inddrages nutidig prosa og sangtekster fra rockmusikken i processen.
Skole-kirkeprojektet løber over en uge, og henvender sig til skolernes ældste elever.
"Folkekirken er relativt god til at få kontakt til de mindre børn, for eksempel gennem minikonfirmand-ordningen, og det gælder også i vores sogn. Samtidig ville vi gerne sætte et arbejde i gang for de store elever og bibeholde kontakten til de konfirmerede unge," forklarer sognepræst Martin Ishøy om baggrunden.
Derfor henvender arrangementet sig til elever i 8. klasse. Netop den gruppe af unge, som folkekirken, efter deres konfirmation, i alt for mange tilfælde ikke ser så forfærdelig meget til, før de engang skal giftes.
I år har 26 elever fra Balleskolen deltaget, tidligere år har man været oppe på det dobbelte.
Billedkunstneren Ole Lindqvist har gennem alle årene været projektleder og underviser. Foruden sit eget virke som kunstner underviser han på Århus Kunstakademi, og de seneste år har han tilbudt kunst som et "udviklingsredskab" for virksomheder og institutioner. Idéen er her, at man i stedet for at sende personalet på kanindræberkurser, der var så populære engang, styrker samarbejde og socialt fællesskab gennem udarbejdelsen af et fælles kunstprojekt.
Samarbejde og socialt samvær indgår også som en del af skole-kirke-projektet i Balle sogn, men målet rækker videre. Eleverne skal ikke bare hygge sammen og klippe og klistre bibelillustrationer.
"I kunsten forsøger vi at nå til ydergrænsen af, hvad vi formår at udtrykke, og i billederne har vi mulighed for at nå langt længere ud, end hvad der kan formuleres i det rationelle, talte sprog. Det er der, vi prøver at få eleverne hen. De skal i løbet af denne uge forsøge at arbejde med tingene som 'rigtige' kunstnere. Vi vil mere end blot forudsigelige illustrationer," siger Ole Lindqvist.
De bibelsteder og salmer, eleverne arbejder ud fra, har i år været kædet sammen med nutidige sangtekster af Steffen Brandt/TV-2 i tre temaer med den fælles overskrift "Under stjernerne". Ved at omsætte tekster til billedsprog, åbnes for nye erkendelser, påpeger Martin Ishøy.
"Det tvinger eleverne ind i et personligt forhold til teksten, og pludselig kan der opstå en aha-oplevelse, når inspirationen melder sig," forklarer han.
Set fra denne vinkel kan der drages sammenligninger til den spiritualitet eller åndelighed, der i disse år arbejdes en del med inden for folkekirken, og her kan teologen og kunstneren mødes i en fælles forståelse. For i begge tilfælde er der ånd på spil. Helligånd og skaber-ånd.
Ole Lindqvist uddyber:
"For mig er der netop omkring det skabende et slægtskab mellem Gud og mennesker. Sådan som også Grundtvig var inde på: 'Mennesket er i Guds billede skabt med levende ord på sin tunge, og derfor kan han mellem træ'r og dyr med guderne tale og sjunge'."
Martin Ishøy peger på skole-kirke-projektet i Silkeborg som et bidrag til "den dannelse, som er og bør være et af skolens vigtigste formål".
"Dannelse er jo ikke at kunne en kulturkanon eller en katekismus udenad, men at man kan håndtere forskellen på kunst og kliché. Det lærer man ved at gøre erfaringer med kunst og andre udtryksformer, som – for at blive til noget – er afhængige af ånd."
Billedsproget kan være en vej for kirken til at få sat ord på det religiøse, påpeger Ole Lindqvist.
"Hvis der er noget, kirken efter min mening mangler i mødet med tidens mange søgende, er det et sprog, der rummer den religiøse oplevelse og det religiøse liv, og som rækker videre end det dogmatiske og pædagogiske. Netop her mener jeg, man i langt højere grad kunne benytte sig af billederne. Ved at omsætte tekster fra bibel og salmebog til billeder, som eleverne her arbejder med, åbnes der nogle døre ind til det åndelige rum."
Og for eleverne i Balle Sogn åbner emneugen samtidig et par døre til et bekendtskab med nogle af kirkehistoriens forskellige former for kunst og for en fornemmelse af materialer, farver og billedkomposition. Ambitionen om fra kirkens side at skabe et tilbud til de ældste elever har vist sig at harmonere rigtig godt med projektets idé om at arbejde med mere end forudsigelige illustrationer – med kunst. Tilbuddet rammer her lige præcis på det rigtige tidspunkt i forhold til elevernes alder, mener Ole Lindqvist:
"Eleverne er i en alder på grænsen mellem barn og voksen. De er så voksne, at de kan forholde sig til de forskellige lag i de bibelske tekster, og endnu ikke så gamle, at de er blevet konforme. Det giver nogle kunstneriske udtryk, som kan være totalt overraskende."