Prøv avisen

Kirkelig ældrepleje i høj kurs

Danske Diakonhjem oplever stor efterspørgsel for tiden. "Vi lægger vægten på samvær og fællesskaber - ikke som noget, vi siger, men som noget helt praktisk", nævner direktøren for Danske Diakonhjem, Emil Tang, som en af årsagerne til deres store popularitet. Foto: .

Kristne plejehjem melder fuldt hus, og Danske Diakonhjem åbner hele tiden nye hjem. Folk er blevet mere værditænkende, er Ældre Sagens forklaring

Selvom man er ateist eller bare aldrig har været kirkegænger, kan plejehjemmets andagt, gudstjeneste og aftensang opleves som et tiltrækkende og positivt fællesskab.

Det er en af forklaringerne på, hvorfor Danske Diakonhjem oplever en efterspørgsel så stor, at den kirkelige, selvejende institution de seneste tre år har åbnet fire nye plejehjem, været involveret i oprettelsen af syv og planlægger at åbne et par nye plejehjem i 2013.

Danske Diakonhjem, som ejer 35 plejehjem med godt 1600 beboere, har aldrig haft mere travlt, fortæller direktør Emil Tang.

LÆS OGSÅ: Kirken gjorde det lettere at være gammel

Vi har ventelister alle steder. Vi etablerer nye plejehjem og får mange henvendelser fra andre aktører om at tage os af administrative opgaver. Vi er også blevet inviteret til Kina gennem Udenrigsministeriet, hvor vi overvejer at medvirke til at oprette et dansk inspireret plejehjem. Vi kan trække på en god erfaring generelt, men vi oplever også, at vores kristne livssyn tiltaler mange, siger han.

Beboerne er en blanding af folk, der er vant til at komme i kirke, og folk, som bestemt ikke er vant til det, fortæller Emil Tang.

LÆS OGSÅ: Ældre er ikke så ensomme, som vi tror

Vi lægger vægten på samvær og fællesskaber ikke bare som noget, vi siger, men som noget helt praktisk. Hvis en beboer ønsker, at der bedes et fadervor, læses en salme eller tekst, så gør medarbejderne det. Det er også naturligt for os, at der er tilbud om gudstjeneste, morgensang og aftensang. Der oplever vi, at folk deltager, selvom de ikke har en kirkelig baggrund. Det betyder noget at synge sange og salmer sammen og være i et positivt fællesskab, siger han.

Ifølge Torben Larsen, sekretariatsleder i Organisationen af selvejende institutioner (OSI), er Danske Diakonhjem særligt fremme i skoene.

Det er ekstraordinært, at de åbner så mange plejehjem. De har et meget klart formuleret værdisæt, som udmønter sig i dagligdagen. De kan tilbyde en større nærhed og nogle holdninger, som udspringer af det kirkelige, uden at det på nogen måder bliver klamt. Man sidder ikke og folder hænderne hele tiden. Dertil kommer, at de er dygtige til at hverve frivillige, siger han.

LÆS OGSÅ: Plejesektoren er i en meget stor krise

Både på Luthersk Missions plejehjem Klokkebjerg og Diakonissestiftelsens plejehjem melder man om fuldt hus og ventelister.

De kristne plejehjem klarer sig generelt godt, fordi mange mennesker oplever, at det religiøse kommer helt frem i bevidstheden, når de nærmer sig døden. Det vurderer Ældre Sagens seniorkonsulent, Margrethe Kähler.

Danske Diakonhjem og andre friplejehjem følger den udvikling, at folk er blevet mere værditænkende og vil have mere end en praktisk bolig og kropslig pleje. Det hjælper folk i overgangen til at flytte på plejehjem, at der for eksempel er et kristent værdigrundlag eller andet værdibaseret grundlag. Jeg følger en kvinde, som har været plejehjemsmoden i et år, og hun vil kun flytte, hvis hun kan komme på et kristeligt plejehjem, siger hun.

Ifølge Torben Larsen skal man dog vare sig ved at tillægge det kirkelige alt for stor betydning ved ældres valg af plejehjem: Kirkelige aktører med mange års erfaring som Danske Diakonhjem er slet og ret gode til at drive plejehjem.

Det er ikke sådan, at de kirkelige plejehjem har en særlig status eller er meget anderledes end de kommunale. De fleste af de kirkelige plejehjem er så integrerede i lokalsamfundet, at det ikke er det kirkelige, der er i front. De fleste ældre kommer ud fra andre præmisser end troen, og det er forholdsvis få, der bevidst vælger at komme på et kristent plejehjem, siger han.