Kirkelig fond med vaklende økonomi har solgt sin sidste lejlighed

Fonden Eksistensen havde underskud i 7 ud af 8 år og måtte sælge lejligheder for at genere et overskud - blandt andet til Frederiksbergs nuværende borgmester. Men nu er der ikke flere lejeligheder at sælge

Det har været svært for den kirkelige fond Eksistensen at få økonomien til at løbe rundt, når den ikke har solgt lejligheder. Fonden er kommet i mediernes søgelys, fordi Ekstra Bladet har afdækket, hvordan Frederiksbergs nuværende borgmester Simon Aggesen (K) i 2016 købte en ejerlejlighed af fonden og solgte den videre med en avance på 16 millioner kroner tre år og 10 måneder senere.

Det er imidlertid ikke den eneste gang, at fonden har solgt lejligheder de sidste 15 år, og det skal man prise sig lykkelig for i fonden, der driver Forlaget Eksistensen. Siden 2004 har fonden nemlig præsenteret underskud i 9 ud af 16 år. Tre af årene med overskud er blandt andet et resultat af salg af lejligheder i 2006, 2014 og senest i 2016.

Nu er der ikke flere lejligheder at sælge af, og derfor kan Fonden Eksistensens forretningsmodel ligne en med en udløbsdato. Det erkender fondens generalsekretær Morten Christiansen, der dog ser bedringstegn for økonomien.

”Vi er en nonprofitorganisation, og det har vi indtil videre levet op til. Der var en periode, hvor der var underskud hvert år, men både i 2017 og 2019 havde vi overskud. Vi er til for at udgive bøger, ikke for at tjene penge. Så vores mål er ikke at have et stort overskud, men at få det til at løbe rundt. Det er vi godt på vej til, selvom 2020-resultatet nok bliver påvirket negativt af coronakrisen. Vi bestræber os på at udgive en bred vifte af kvalitetsbøger og ikke kun de bøger, der giver et stort overskud, da fonden mener, at det er vigtigt med god faglitteratur inden for vores felt. Så nogle år ligger vi lidt over og nogle år lidt under,” siger han.

Generalsekretæren tilføjer, at bestyrelsen i mange år, før han i 2015 kom til, besluttede sig for, at man skulle sælge de lejligheder, man sad på. Det understøttede ikke fondens formål at drive udlejningsvirksomhed. Dengang vidste man også, at der var mulighed for at opdele lejligheden i to, renovere den og sælge den for flere penge, som Simon Aggesen gjorde i sommer. Problemet var, at der boede en uopsigelig lejer i lejligheden og forhindrede dette.

Den uopsigelige lejer var dengang 82. Kan man sige, at det ikke ville være inden for en uoverskuelig fremtid, at I kunne have renoveret den og opdelt den, hvis I havde ventet?

”Ja, men han lever stadig i dag. Folk kan jo blive meget gamle, og vi havde som sagt sat os for at komme af med lejlighederne. Prisen, vi fik, var baseret på vurderinger fra to ejendomsmæglere, og vi havde ikke forudset, at den kunne stige så meget, som den gjorde.”

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, ser ikke noget odiøst i, at Eksistensen har solgt lejligheder:

”Det er en fond, hvis primære forretning er at sælge bøger. Det er ikke en forretning, man kommer til at tjene mange penge på, og derfor ser deres underskud ikke ildevarslende ud. Men hvis man ikke kan få det til at køre rundt på driften alene, må man sælge sine aktiver – i dette tilfælde nogle ejerlejligheder,” siger han og pointerer, at lejlighederne naturligvis skal afhændes, så de giver fonden størst mulig indtjening.

Frank Thinggaard, der er professor ved Aarhus Universitet, er enig. Fonden Eksistensen er ikke god til at tjene penge på sine normale driftsaktiviteter, men intet tyder på, at der har været økonomisk krise forud for salget af lejligheden i 2016.

”Regnskabet for Dansk Bibelskole (det daværende navn for Fonden Eksistensen, red.) 2016 giver efter min mening ikke indtryk af en virksomhed, der er nødlidende, og som har haft et akut behov for at sælge ejendomme. Det ser umiddelbart ud til, at fonden har en pæn egenkapital og god likviditet. Og selv uden salg af ejendommen ville fonden i 2016 have haft et lille overskud før skat,” siger han.