Folkekirken skal selv have lov til at bestemme, om den vil tillade homoseksuelles registrerede partnerskaber ved alteret. Det er efter den gldende lovgivning ikke tilladt, men Socialistisk Folkeparti vil give isr folkekirken, men ogs andre trossamfund, mere frihed i forhold til staten p dette punkt.
Det er et emne, som fr mange til at fare i blkhus og til debatter, men der bliver taget skridt, og skubbet lidt til folkekirken hele tiden. Senest med SF's forslag om at fjerne den statslige blokering for, at kirkerne kan medvirke ved indgelse af registreret partnerskab - hvis kirkerne alts selv har lyst, som SF understreger.
Danmark har vret forgangsland, nr det glder legaliseringen af homoseksuel livsstil. Den 1. oktober 1989 trdte Lov om registreret partnerskab i kraft efter fem rs forarbejde, og syv par lod sig vie p Kbenhavns Rdhus. Billeder af Axel og Eigil Axgil, der blev verdens allerfrste gifte homoseksuelle par, gik kloden rundt.
Fire r efter begyndte Landsforeningen for bsser og lesbiske at presse p for at homoseksuelle ogs skulle kunne vies i kirken. Det var umiddelbart bare et lillebitte skridt, landsforeningen bad om.
- Ville biskopperne overveje muligheden af, at homoseksuelle kunne indg registreret partnerskab i kirken eller f en kirkelig velsignelse, ld sprgsmlet.
Og det kunne biskopperne drligt sige nej til.
I 1994 nedsatte de et udvalg med tre biskopper til at arbejde med sprgsmlet, og udvalget nedsatte ret efter en bredere arbejdsgruppe, som blev kaldt Thomsen-udvalget efter dets formand, davrende rektor for Prstehjskolen Niels Thomsen.
Det blev startskuddet til en af Danmarks strste kirkelige debatter nogensinde. Nogle var klar til et stort skridt lige ind i den hellige gtestand. Andre mente, at det var p hje tide at bakke ud.
Otte kirkelige organisationer fra kirkens konservative flj nedsatte deres eget udvalg, som i januar 1997 udgav rapporten Krligheden glder sig ikke over uretten, der konkluderede, at homoseksuelt samliv er synd og under Guds dom.
Nogle mneder senere udkom Thomsen-udvalgets rapport Registreret partnerskab, samliv og velsignelse. Det foreslog tre mulige ritualer for velsignelse af homoseksuelle par.
Udvalget viste sig at vre get s hurtigt frem, at flere biskopper ikke kunne vre med. Derfor njedes de uenige biskopper med at foresl et kompromis. Frst skulle de homoseksuelle par p rdhuset, derefter kunne de f en skaldt gudstjenestelig markering af det registrerede partnerskab.
Men selvom det var svaret p Landsforeningen for bsser og lesbiskes sprgsml, fortsatte presset p folkekirken.
I august 2001 udtalte Kirkeministeriet, at juraen ikke stod i vejen, hvis en prst lader den borgerlige vielsesmyndighed registrere et homoseksuelt par som en del af den gudstjenestelige markering. Biskopperne protesterede, og Kirkeministeriet undskyldte, men ideen var blevet hrt. Blandt andre af Nrrebro-prsten Ivan Larsen og davrende borgerreprsentations-politiker i Kbenhavn Morten Kabell (ENH).
De to blev dermed de frste, som ved flles hjlp skabte noget, som kunne ligne et egentligt bryllup. Senere overtog politikeren Klaus Bondam (R) rollen som borgerlig myndighed i kirken, men da Kbenhavns biskop, Erik Normann Svendsen, gennem Kristeligt Dagblad i juli 2003 blev opmrksom p den praksis, stoppede han den.
Et skridt tilbage, mente fortalere for homoseksuelle vielser. Men et halvt r efter fortsatte presset p folkekirken - og denne gang kom det fra landets verste politiker.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde iflge Snddagsavisen, at homoseksuelle bryllupper efter hans personlige mening ville vre det rigtige.
- Jeg har vanskeligt ved at tro, at Vorherre skulle have et mere anstrengt forhold til bsser og lesbiske end alle andre, sagde statsministeren, og dermed var debatten for og imod i gang igen.
Lederskribenter talte for og isr imod. Indre Mission appellerede til, at biskopperne trods stigende pres udefra fastholder beslutningen om, at dette sprgsml ikke skal drftes igen, og selvom der ikke blev nedsat et udvalg denne gang, viste Kristeligt Dagblads rundringning til samtlige biskopper, at halvdelen af dem gr ind for en kirkelig vielse af homoseksuelle - bare ikke lige nu.
Dermed var endnu et lillebitte skridt mod folkekirkelige bryllupper for homoseksuelle en realitet, selvom alle biskopperne ogs understregede, at de fortsat holder sig til kompromiset om den gudstjenestelige markering fra 1997.