Det er i strid med kirkens budskab, at kirker nu skal til at kontrollere coronapas ved gudstjenester med mange deltagere, lyder kritikken fra præster. Samtidig vurderer en juraprofessor, at det er et indgreb i religionsfriheden, når regeringen snart vil kræve fremvisning af gyldigt coronapas for at kunne deltage i religiøse arrangementer med flere end 200 deltagere.
Det var sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der på et pressemøde mandag aften varslede, at dette vil blive pålagt kirker og trossamfund. Men det er en dårlig idé, mener sognepræst i Nørrelandskirken i Holstebro Carsten Ørum Jørgensen. Han understreger, at han gerne ser flere blive vaccineret, men for ham at se er det for vidtgående at stille adgangskrav til kirkegængere.
”Det er et alt for stort indgreb for kirker, der gerne skulle have den selvforståelse, at alle er velkomne uanset hvad. Man skal kunne komme, som man er, i kirken, og vi har aldrig skullet stille krav for at komme til gudstjeneste. For mig at se ville det være bedre at indføre restriktioner, der allerede har været gældende i kirker som for eksempel krav om mundbind. Det ville være en meget bedre løsning, da det ikke vil udelukke nogen fra at deltage, men kirken kan fastholde, at alle er velkommen,” siger han.
Nørrelandskirken i Holstebro har en stor samling migrantkristne i menigheden. Det har tidligere været fremme, at vaccinetilslutningen er lavere i område med mange indvandrere, men Carsten Ørum Jørgensen har ikke indtrykket af, at de migrantkristne i kirken skulle have fravalgt vaccinen.
”Det har jeg slet ikke indtryk af skulle være et problem. Jeg tror og håber, at de fleste i menigheden er vaccineret,” siger han.
Lige så kritisk er præsten i den lutherske frimenighed Skjern Bykirke, Morten Rugager Kristensen, der efter pressemødet skrev på Twitter:
”Der skal ikke være betingelser for at deltage i en gudstjeneste. Det strider simpelthen imod min opfattelse af evangeliet. ’Kom til mig, ALLE I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile’,” skrev han med henvisning til Matthæusevangeliet og tilføjer:
”Jeg er vaccineret. Jeg vil anbefale alle at blive vaccineret. Men jeg mener ikke, at vi som kirker skal agere Mette Frederiksens forlængede arm. Hun vil lægge pres på de ikke-vaccinerede. Men det er ikke vores opgave at presse mennesker til det,” skriver han i en sms til Kristeligt Dagblad.
Hvis man spørger Lisbet Christoffersen, der er professor i kirke- og religionsret ved Roskilde Universitet, er det et indgreb i religionsfriheden at forlange, at kirkegængere skal vise coronapas i døren. Hun understreger dog, at der kan gøres indgreb i religionsfriheden, så længe det sker ved lov og er ”nødvendigt og proportionalt”.
”Religionsfrihed er en særlig grundlovsbeskyttet rettighed modsat for eksempel fodbold og kulturelle aktiviteter i øvrigt. Derfor er der nogle særlige krav til argumentationen bag sådan et krav om at fremvise coronapas. Der kan gøres indgreb i religionsfriheden, hvis det sker ved lov, er nødvendigt og proportionalt i samfundet. Denne nødvendighed skal begrundes med en henvisning til det konkrete i coronasituationen, der gør, at præcis gudstjenester og kirkelige handlinger er nødt til at være omfattet,” siger hun.
Proportionaliteten, fortsætter Lisbet Christoffersen, ligger i at gøre kravet så lidt indgribende som muligt. I den forbindelse er det ifølge hende ”helt afgørende”, at der ved indgangen til gudstjenester ikke sker en registrering af coronapas eller navne, men blot en fremvisning – svarende til at vise billet ved indgangen til biografen. Derudover er der særligt én gruppe, som man skal tage særligt højde for, når man på ny indfører restriktioner.
”Der er grupper i vores samfund, som ikke er i stand til at skaffe sig et coronapas eller dokumentation på en legitim undskyldning for at undlade vaccination: Hjemløse. Alkoholikerfamilier. Andre udsatte og sårbare. Det er afgørende, at de også får adgang til julegudstjenester,” siger hun.
Biskop kan leve med restriktioner
Biskop over Helsingør Stift Peter Birch mener, at den varslede restriktion er til at leve med, men forbereder sig på, at det kan give udfordringer i fremtiden.
“Umiddelbart tænker jeg, at vi godt kan finde ud af håndtere den bebudede restriktion. Det er klart, at det ikke er en ideel situation at skulle bede om det, men i mange tilfælde vil det i praksis være muligt at gennemføre tingene uden at skulle kontrollere. Det er jo ikke alle gudstjenester, der samler 200 eller flere. Hvis restriktionen kommer til at vare længere tid, så kan den repræsentere nogle udfordringer i december, men der er vi ikke endnu, så det vil jeg helst ikke spekulere for meget i.”
Det synspunkt deler Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Han kalder kontrol af coronapas for en meget mere skånsom restriktion end de arealkrav, der tidligere har været pålagt kirker, og pointerer samtidig, at det vil gælde meget få gudstjenester, bortset fra juleaftensgudstjenesterne. Han har dog stadig én bekymring over genindførelsen af restriktioner:
”Man skal være opmærksom på, at når man igen accepterer corona som en samfundskritisk sygdom, åbner man for en værktøjskasse, hvis konsekvenser vi har set under de tidligere nedlukninger. Derfor påhviler der Folketingets partier et stort ansvar for at sikre, at eventuelle restriktioner er proportionale med den situation, vi til enhver tid befinder os i,” siger han.
Kristeligt Dagblad har forholdt kritikken for kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men det har ikke været muligt at få et svar inden avisens deadline.