Prøv avisen

Kirkelig organisation sælger plejehjem til Kina for millioner

Danske Diakonhjem er åbne overfor at drive plejehjem i Kina, selvom det ikke kommer til at inkludere missionsarbejde i landet. Arkivfoto: Plejehjemsassistent og ældre mand. Foto: Asger Ladefoged Denmark

Danske Diakonhjem skal i Kina drive plejehjem, der hviler på organisationens kristne livs- og menneskesyn. Hovedopgaven bliver at uddanne kinesere

Den danske tradition for at drive plejehjem er i høj kurs. Og den er også en eksportvare for kirkelige organisationer.

Mange kilometer mellem Danmark og Kina er tilbagelagt, siden Erhvervsrådet under Udenrigsministeriet i begyndelsen af 2012 opfordrede Danske Diakonhjem til at engagere sig i etableringen af plejehjem efter dansk model i Kina.

Emil Tang er direktør for Danske Diakonhjem, som ejer 35 plejehjem med godt 1600 beboere i Danmark. Han forklarer, at det ikke drejer sig om forkyndelse.

Vi tager ikke til Kina for at missionere, men vi vil møde mennesker med baggrund i vores værdier, så vi på den måde er med til at eksportere et kristent livs- og menneskesyn, siger Emil Tang.

Ifølge organisationens hjemmeside betragter den ethvert menneske som unikt, skabt og værdifuldt og imødekommer det hele menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg.

En aftale om at lede plejehjem sammen med en kinesisk kvinde, der driver otte plejehjem i Chongqing i det vestlige Kina, er underskrevet. Og i løbet af denne uge kommer en kinesisk delegation til Danmark for at underskrive endnu en kontrakt om etableringen af et plejehjem i Shanghai, så omkring 400 plejeboliger kan stå klar i slutningen af 2014.

I Danske Diakonhjem har vi ingen aktionærer, der skal tjene på det kinesiske marked, så vores motiv er ikke økonomisk. Men vi glæder os over, at Danske Diakonhjem kan være med til at præge ældreplejen i Kina, siger Emil Tang.

LÆS OGSÅ:Kinas kristenforfølgelser fortsætter uændret med ny partitop

Danske Diakonhjem ønsker ikke at oplyse projektets beløbsstørrelse, men understreger, at de kinesiske partnere bærer risikoen ved projektet. Danske Diakonhjems udgifter går til organisationens rejser og til ansættelsen af danskere i Kina. I den kommende tid sender de to medarbejdere til Kina, der skal formidle, hvordan plejehjem ledes i Danmark.

Direktør Bente Strager fra Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg fortæller, at skolen skal samarbejde med Danske Diakonhjem om uddannelsen af kinesisk personale.

Plejehjemssektoren i Kina er kendetegnet ved, at den var nærmest ikke-eksisterende til pludselig at være på den politiske dagsorden med krav om, at der skal laves plejehjemspladser overalt. Her arbejder mange ufaglærte. Dem skal vi uddanne via tolk i Kina. Gradvist skal det udvikles, så kinesere også kan uddanne kinesere, forklarer Bente Strager.

Ifølge Emil Tang mærker kineserne et-barns-politikkens konsekvenser, for de har ikke råd og tid til både at passe et arbejde, en familie og også ældre familiemedlemmer. Der er blandt andet derfor et voksende behov for plejehjemspladser. I det område, hvor Danske Diakonhjem er engageret, vil der inden for de næste år mangle omkring 60.000 plejehjemspladser. Kineserne er på baggrund af den økonomiske udvikling desuden begyndt at efterspørge sundheds- og velfærdsydelser, som kendes fra Danmark, forklarer konsul Hans Halskov fra Det danske konsulat i Chongqing.

Johannes Nissen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen Diakoni og menneskesyn, peger på, at der ikke i nyere tid findes lignende projekter i dansk diakonihistorie ud over Kofoeds Skoles engagement i udlandet. I missionshistorien findes der dog en lang række eksempler på missionsselskaber, der driver børnehjem og hospitaler.