Hvor er den kirkelige venstrefløj i den offentlige debat?

Præster og kirkefolk på den kirkelige venstrefløj markerer sig sjældent i den offentlige debat. Det er pinligt, men folk tør ikke af frygt for reaktioner, lyder selvkritikken fra flere præster og kirkelige debattører

Blandt de kirkelige meningsdannere, som optræder hyppigst i medierne, er der en overvægt af borgerlige debattører som Sørine Gotfredsen, Christian Langballe og Katrine Winkel Holm. Det giver nu anledning til selvkritik blandt flere præster og kirkefolk på den kirkelige venstrefløj.
Blandt de kirkelige meningsdannere, som optræder hyppigst i medierne, er der en overvægt af borgerlige debattører som Sørine Gotfredsen, Christian Langballe og Katrine Winkel Holm. Det giver nu anledning til selvkritik blandt flere præster og kirkefolk på den kirkelige venstrefløj. .

Jo, der er blevet talt meget om næstekærlighed i de seneste ugers flygtningedebat. Men det ændrer ikke billedet af, at den teologiske højrefløj omkring Tidehverv sidder tungt på den kirkelige debat i medierne. Blandt de kirkelige meningsdannere, som optræder hyppigst i medierne, er der en overvægt af borgerlige debattører som Sørine Gotfredsen, Katrine Winkel Holm, Kathrine Lilleør og Christian Langballe. Den kirkelige venstrefløj er stort set fraværende. Det giver nu anledning til selvkritik blandt flere præster og kirkefolk.

”Når anti-borgerlige teologer og kristne længe har udvist en for mig at se pinlig lav cigarføring, tror jeg det har noget at gøre med, at vi er på hælene, og at debatter er afhængige af dagsordener og rammebetingelser, som har været imod folk på min egen fløj længe. Det er nu engang lettest at være kritisk bevidst, når ens bevidsthed stemmer med dagsordenen for en offentlige samtale. Men det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning,” siger sognepræst Martin Ishøy, der nævner klimadebatten som et af de områder, hvor kirken herhjemme efter hans opfattelse ikke har markeret sig tilstrækkeligt.

Også Jens Maibom Pedersen, formand for Dansk Diakoniråd og kandidat ved forårets bispevalg i Aarhus, mener, at det er tid til selvransagelse på kirkens aktivistiske venstrefløj.

”Under og efter bispevalgkampen har jeg modtaget rigtig mange henvendelser fra præster og kirkeligt interesserede, som simpelthen ikke tør blande sig i debatten, fordi reaktionerne og retorikken, man bliver mødt med, er så hård og indholdsforskubbende. Folk bruger i stedet deres kræfter andetsteds i sognet, og jeg forstår dem godt, men det betyder også, at man taber mediedagsordenen. Derfor har de tavse stemmer på den aktivistiske fløj også et medansvar for den skævhed, som er i debatten,” siger Jens Maibom Pedersen.

Når debatten om kirke og kristendom ideologisk er præget af højrefløjen, er det ifølge litteraturprofessor ved Syddansk Universitet og iagttager af den kirkelige debat Nils Gunder Hansen en udløber af Søren Krarups og Jesper Langballes dominans på området i 2000'erne.

”Debattører i og omkring Tidehverv dominerer de fleste kirkelige debatter i medierne. Og selvom folkekirkens præster fortsat har slagside til venstre for midten, så bærer også den teologiske venstrefløj i folkekirken præg af den intellektuelle afmatning, som venstrefløjen generelt lider under,” siger han.

Den vurdering er sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen enig i. Hun mener, det er udtryk for mangel på mod og lidenskab, når den kirkelige venstrefløj ikke markerer sig i debatten.

”De folk, som præger debatten, er stærkt optaget af, hvad det vil sige at være menneske i en bestemt historisk, sproglig og national sammenhæng. Når venstrefløjen endelig markerer sig, er det i sager som vielse af homoseksuelle og klima, en rettighedsbaseret tilgang, som er politisk entydig, men intellektuelt tom. Der mangler simpelthen lidenskab og teologisk tyngde,” siger Sørine Gotfredsen.

Artiklen debatteres heftigt på Kristeligt Dagblads Facebookprofil. Følg debatten og deltag nedenfor