Prøv avisen

Kirkelige nybyggerier kritiseres

Sidste år mødte beslutningen om en tilbygning til Sct. Pauls Kirke i Aarhus modstand i menighedsrådet. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Beslutning om at nedrive præstebolig i Aarhus er den seneste af flere stridigheder om byggeri ved kirker. Vi skal styrke opmærksomheden på ansvarlig brug af folkekirkens midler, siger formand for landsforening

Over fire millioner kroner. Så meget kan præsteboligen ved Christianskirken i Aarhus sælges for. Alligevel har man valgt at rive den ned og bruge penge på en ny bolig, da renoveringen af huset blev prissat til 3,8 millioner. Det har givet anledning til diskussion i Christians Sogns Menighedsråd. Man skal bruge pengene mere fornuftigt i en tid med besparelser i resten af den offentlige sektor, lyder en generel kritik.

Men det er ikke det eneste sted, hvor der har været uenighed i forbindelse med investeringer. Sidste år mødte beslutningen om en tilbygning til Sct. Pauls Kirke i Aarhus modstand i menighedsrådet. Også i Sct. Mortens Kirke i Randers i 2014 blev en tilbygning vedtaget efter uenighed.

Teolog og ledelsesrådgiver Poul Langagergaard mener, at sagerne kalder på en diskussion af behovet for strukturelle ændringer i folkekirkens økonomiske anliggender. Især når det drejer sig om større millioninvesteringer.

”Jeg savner en bedre forståelse af, hvad man rent faktisk får ud af investeringerne, og hvilke behov de skal imødekomme. Her kunne man med fordel lave en visionsplan og løbende evaluere processen. Helt overordnet er der et behov for at tage folkekirkens prioritering af økonomiske ressourcer op til diskussion,” siger Poul Langagergaard.

Han efterlyser en bedre kommunikation mellem menighedsrådene på tværs af landet, når det drejer sig om større udgifter.

”Jeg kan godt være nervøs for, at det bliver meget forskelligt, hvordan midlerne prioriteres i de forskellige sogne,” siger Poul Langagergaard.

Ifølge formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard skal fokus være på ansvarlighed hos menighedsrådene.

”De beslutninger, der træffes, skal også kunne tåle dagens lys. Derfor er det vigtigt, at investeringerne passer til de kirkelige udfordringer og behov, der foreligger,” siger Søren Abildgaard.

Men kan I ikke som forening gøre noget for at forhindre de konflikter og den kritik, som vi har set?

”Vi kan som forening være med til at skabe og styrke opmærksomheden på, at den lokale økonomi bliver brugt ansvarligt. Derfor er det også en af de tre hovedtemaer til foreningens årsmøde i maj,” siger Søren Abildgaard.

Denne type konflikter udspilles på en anden måde i dag end tidligere, mener Anita Hansen Engdahl, der har beskæftiger sig med samarbejdet mellem menighedsråd og præst som teologisk lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

”Medlemstallet falder, og samtidig bliver der skåret i den offentlige sektor på skoler, børnehaver og hospitaler. Derfor har kirken i højere grad brug for at retfærdiggøre store investeringer, for det er jo borgernes penge,” siger hun.

Samtidig spiller den stigende mediedækning og opmærksomhed en rolle, forklarer Anita Hansen Engdahl.

”Nu kan alle følge med i, hvad der bliver investeret i. Den større gennemskuelighed giver større mulighed for at forholde sig til kirkens udgifter. Det skaber en naturlig debat om, hvad pengene skal bruges til,” siger Anita Hansen Engdahl.